Salling Group

Netto vinker farvel til den lille gule plastikpose

Del
25 procent færre solgte plastikposer og markant mere genbrug er blandt resultaterne af Nettos lokale tests med plastikposer. De mest effektive løsninger udbredes nu til hele landet. Det betyder blandt andet, at Netto dropper sin lille, velkendte gule plastikpose i alle Nettos mere end 500 butikker.

Plastik skal ikke ende i naturen. Sådan lyder dagligvarekædens ambition, og derfor har Netto igennem det sidste år blandt andet introduceret og testet en ny løsning på bæreposer, der skal mindske forbruget markant og sikre mest mulig genbrug af plastik.

Og resultatet er markant. I Netto på Fyn og Bornholm, hvor kæden som led i en test af pant på bæreposer har indstillet salget af den lille gule plastikpose, er det samlede salg af plastikposer faldet med over 25%, uden at det tilsyneladende har generet kunderne. Derfor vinker Netto nu farvel til de små, velkendte plastikposer, som har været en fast bestanddel i bybilledet gennem mange år, i alle landets butikker.

– I Netto ønsker vi, at vores poser bliver genbrugt mest muligt, og det er den lille pose mindst velegnet til. I vores test på Fyn og Bornholm har vi oplevet, at kunderne er blevet bedre til at bruge deres poser flere gange, og at vi derfor sælger markant færre. Den udvikling vil vi gerne skubbe yderligere på og udvide til resten af landet. Derfor siger vi nu farvel til den mindste Netto-pose i samtlige vores butikker, siger Michael Løve, direktør i Netto.

I stedet for den lille pose erstattes den nuværende store pose af en ny fremstillet af 80% genanvendt plast. Desuden lanceres et indkøbsnet af 90% genbrugsplast i alle butikker. Samlet set vil denne ændring føre til en besparelse på ca. 69 tons ny plastik om måneden.

Mest effektive løsninger bliver landsdækkende

Som en del af de lokale plastikpose-tests på Fyn og Bornholm har Netto også testet en pantløsning, hvor kunderne har kunnet aflevere deres brugte Netto-poser i butikkerne. Det er dog ikke lykkedes Netto at finde en effektiv håndtering, der gør, at initiativet kan bredes ud til hele landet på nuværende tidspunkt.

– Vi udbreder de dele, som gør den største positive forskel for miljøet, og pant-delen har vi ikke helt knækket endnu. Vi mener fortsat, at det kan være en god løsning, men selve håndteringen i butikken har været drilsk og står desværre ikke mål med den miljøeffekt netop denne del af forsøget har, uddyber Michael Løve.

Det er særligt manglende automatisering, som er en udfordring – og som har gjort det vanskeligt for medarbejdere i butikken at håndtere returnerede poser på en hurtig og effektiv måde.

– Danmark er blandt de dårligste lande i EU til at sortere og genanvende affald. En måde at forbedre dette på kan være pantordninger, som danskere allerede kender fra flasker, så det har vi nu prøvet på bæreposer. Vores konklusion er, at potentialet for denne type løsning er begrænset på denne type plastik, så vi arbejder videre med andre ting. Grundlæggende er vi simpelthen som samfund nødt til at blive bedre til at sortere og genanvende i mere effektive, centrale anlæg end tilfældet er i dag, siger Michael Løve.

Netto samarbejder tæt med WWF Verdensnaturfonden i indsatsen for at komme plastikaffald i naturen til livs. I WWF glæder man sig meget over, at det lykkedes at gøre flere og effektive løsninger landsdækkende:

- Vi er glade for, at Netto nu dropper de små poser, som ofte ender i naturen eller i kraftværkernes flammer. Samtidig er jeg naturligvis ærgerlig over, at pant på poser ikke lige fungerer i Nettos regi. Men pilotprojektet viser tydeligt, at pant bedst sikrer, at flest poser bliver genanvendt og ikke ender i naturen. Derfor håber jeg, at andre virksomheder eller brancher, hvor pant vil fungere, tager faklen op. Samtidig ser vi frem til at præsentere de næste tiltag sammen med Salling Group, der vil redde endnu flere dyr fra plastikdøden, siger Bo Øksnebjerg, Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye