Netto vil have dansker til at spise planter

Del
Der kommer nye elever i den grønne skole, når Netto lancerer sit nye private label SPIR, der er plantebaserede madvarer. Den nye SPIR-produktserie kommer i første omgang i et kuld på 19 produkter. SPIR lander på alle landets Netto-hylderne i uge 18 blandt.

Nu bliver det endelig alment accepteret at have lidt grønt siddende mellem tænderne efter maden. For antallet af vegetarer og fleksitarer i Danmark er stigende og det skønnes at over 800.000[1] danskere lever hovedsageligt vegetarisk.

Det er en udvikling, som imødekommes af Netto, der nu lancerer en helt ny serie af mad fra planter i hele Danmark. SPIR er et plantebaseret alternativ til almindelige fødevarer, der blandet andet indeholder hverdagsfavoritter som drikke, is, pålæg, pizza og ’soja’ghurt’. Med SPIR vil Netto gøre det nemmere for danskere at vælge et kødfrit måltid, når den grønne sult melder sig.

SPIR er hverdagens grønne, alternative valg. Et valg, som vi ved, at mange af vores kunder er interesseret i. Produktet er udviklet for at gøre det let at prøve kræfter med plantebaserede fødevarer til en lav pris, og derved give vores kunder mulighed for variation i indkøbskurven,” siger Brian Seemann Broe, landechef i Netto.

Hvor plantebaserede produkter tidligere har været for de få, har ”kødfrie dage” vundet indpas blandt danskerne. Og med dem en større gruppe af danskere, der ser sig selv om flexitarer, der vælger at være 100 % veganske nogle dage og spise kød, frisk og æg andre dage. Den nye SPIR-produktserie hos Netto bliver hilst velkommen hos Dansk Vegetarisk Forening.

”Det er enormt vigtigt, at fødevarer lavet af planter bliver tilgængelige for flest muligt mennesker. Det grønne valg skal være ligetil at træffe for alle. Det er afgørende for både mennesker, dyr og global bæredygtighed,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, Generalsekretær for DVF.

Også Silas Harrebye, filosof og Phd., Lektor i demokrati og bæredygtig forandring på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC roser Netto for SPIR-serien. Han peger på, at alternativer til klimatunge produkter hitter i samfundet på tværs af overbevisninger;

En stor del af befolkningen bliver mere og mere bevidste om deres valg og de konsekvenser deres købevaner har i en større kontekst. Folk på tværs af alder, familiesituation og baggrund ønsker selv at kunne bestemme over deres forbrug og klima-aftryk. Derfor er det dejligt at se dette initiativ fra Danmarks største dagligvarekæde, der vælger at satse på plantebaserede produkter og derved tilbyder flere alternative valg

Med SPIR er Netto ikke blot klar til at give danskerne det grønne valg, men tilbyder også inspiration til dem, som gerne vil med på den grønne bølge, men har brug for en hjælpende hånd til at komme i mål i køkkenet. Netto vil gennem lanceringen sørge for, at der er hjælp at hente, når ingredienserne i madlavningen er fremstillet af planter.

Fakta:

  • 19 nye plantebaserede SPIR produkter
  • SPIR lander i alle Netto butikker i uge 18
  • SPIR-produktserien rummer: is, pizza, drikke, paté, pålæg, tofu, falafel, og soja’ghurt

For mere information kontakt:

Brian Seemann Broe, Landedirektør i Netto, Salling Group, +45 87785002

[1] (Coop Analyse & DVF 2018)

Nøgleord

Billeder

Information om Netto

Om Netto

Netto er Danmarks foretrukne dagligvarekæde og største leverandør af økologi til de danske husstande. Det er vi stolte af. Lige siden Netto slog dørene op til den første butik i 1981, har danskerne taget godt imod idéen om, at alle skal have råd til kvalitet i hverdagen. Det betyder, at Netto er vokset og nu dækker hele Danmark med over 500 butikker. I 1990 åbnede Netto sin første butik i udlandet, og i dag er der 1.300 Netto-butikker fordelt i Sverige, Tyskland og Polen. Netto er en del af Salling Group. Læs mere om Netto på www.netto.dk

Som den største dagligvarekæde har Netto et ansvar for at sætte et særligt aftryk i fødevareindustrien. Det betyder bl.a., at Netto er de første i detailvarehandlen, der har introduceret en mejeriserie med fokus på dyrevelfærd. Derudover har Netto et tæt samarbejde med lokale producenter af økologiske varer.

Følg pressemeddelelser fra Netto

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Netto

Seks plastikramte naturområder i København kommer med i national indsats29.8.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Over sommeren har danskerne hjulpet Netto med at identificere naturområder i Danmark, som man mener, er belastet af plastikforurening. Nu har WWF Verdensnaturfondens plastikeksperter gennemgået de lokale nomineringer og udvalgt seks grønne områder i København og omegn, som Netto sammen med københavnerne vil give en kærlig hånd til World Cleanup Day 21. september. I alt rykker Netto ud til hele 31 plastikbelastede områder i hele Danmark på dagen.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye