Netto overtager butikker efter Aldi
9.2.2023 10:35:01 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

De nye butikker og placeringer ligger fordelt over hele Danmark fra Rødby i syd til Skive i nord, og fra Esbjerg i vest til Kastrup i øst. Planen for de eksisterende Aldi-butikker er, at de bliver omdannet til Netto’s nyeste butikskoncept kaldet ’Netto 3.0’, fortæller direktør i Netto Braw Bakir.
”Vi ser frem til at nå ud til endnu flere kunder og fortsætte den vækst, vi har set i de forgangne år. Det gælder ikke mindst i bydele i f.eks. Aarhus og Esbjerg, hvor vi ikke er i dag, men nu rykker ind med markedets stærkeste discounttilbud”, siger Braw Bakir.
Når den sidste Aldi lukker, forlader den tyskejede kæde helt Danmark. Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse, inden Netto formelt kan overtage de 11 eksisterende butikker og 10 projekter, der enten er i gang eller vil blive realiseret. Ombygningerne begynder så snart handlen er godkendt og vil derefter ske løbende. Det samme gælder arbejdet med de projekter, som bliver overtaget fra Aldi, fortæller Braw Bakir.
”Vi afventer myndighedernes godkendelse, men glæder os til udsigten til at komme i gang. De nye butikker og projekter passer godt ind i Nettos eksisterende butiksnet, som dermed når op på 549 butikker i alt. Aftalen betyder blandt andet, at vi skal bruge flere nye kolleger, og her er det naturligt, at vi taler med de nu tidligere Aldi-medarbejdere for at se, om der er et match.”, siger Braw Bakir.
NYE NETTO
Vest for Storebælt
- Esbjerg: Østervangsvej
- Højbjerg: Stenvej
- Odense: Havnegade
- Randers: Hadsundvej (projekt)
- Risskov: Ravnsøvej
- Skanderborg: Højvang
- Skive: Egerisvej (projekt)
- Svendborg: Vestergade (projekt)
- Varde: V. Landevej (projekt)
- Vejle: Flegmade (projekt)
- Viborg: Vestervangsvej
- Viby J: Norbyvej
Øst for Storebælt
- Frederiksberg: Borups Allé
- Kastrup: Kastrupvej
- København NV: Frederiksborgvej (projekt)
- Rødby: Færgevej
- Rødovre: Kaffevej (projekt)
- Slagelse: Idagårdsvej
- Stubbekøbing: Nykøbingvej (projekt)
- Taastrup: Bornholms Allé (projekt)
- Vallensbæk: Vejlegårdsvej (projekt)
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group indgår banebrydende samarbejde med Google2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterhånden som såkaldte AI-agenter vinder frem, vil kunder fremover endnu nemmere kunne søge, finde og købe varer. Salling Group har ambition om at være den første danske detailkoncern til at tage del i den nye satsning på ‘agentic commerce’ i samarbejde med Googles AI univers, Gemini.
Første beredskabsbutikker i Salling Group klar til strømnedbrud30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre af Salling Groups kommende beredskabsbutikker er nu forsynet med nye og større anlæg til nødstrøm og kan fortsætte driften, hvis den almindelige strømforsyning svigter.
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

