Netto

Netto og Røde Kors inviterer Bornholms asylansøgere til julefrokost

Del

Aakirkeby er én by blandt en række i Danmark, hvor Netto donerer overskudsmad til julefrokoster. Det er Røde Kors Bornholm, FødevareBanken og Netto, der er initiativtagerne til julefrokosten, hvor 50-60 personer vil få lavet mad af Troels Madsen fra Christianshøjkroen. Over 100 Netto-butikker har tilmeldt sig til at donere overskudsmad i julen, som vil blive brugt i juledagene og ind i det nye år.

Julemaden skal ud
Julemaden skal ud

Juleaftensmorgen, den 24. december, vil en stor lastbil indsamle overskudsmad fra to Netto-butikker i Rønne og en i Aakirkeby. Varerne vil blive kørt til Røde Kors’ værested i Aakirkeby, hvor Troels Madsen fra Christianshøjkroen vil omdanne råvarerne til en dejlig julefrokost den 26. december. Overskudsmaden består af friske råvarer, som enten ellers vil overskride sidste salgsdato i julen pga. de mange lukkedage eller som er blevet lettere beskadiget under transporten. Da mængden af råvarer er betragtelig, vil de resterende varer blive frosset ned og brugt til måltider senere.

Distrikts- og butikschef hos Netto, Marianne Kjøller, siger: ”Jeg er utrolig glad for, at vi kan hjælpe Røde Kors på Bornholm med fødevarer, så de kan afholde en julefrokost i Aakirkeby. Der er jo tale om friske varer, vi desværre ikke kan få solgt, da vi holder lukket i juledagene. Derfor er det positivt, at de nu bliver brugt til et godt formål i vores lokalområde.”

I julen 2016 var julefrokosterne et pilotprojekt hos Netto, hvor 20 butikker donerede overskudsmad til Kirkens Korshær. I år har hele 100 butikschefer hos Netto indvilliget i at give deres potentielle madspild til julefrokoster for ensomme og socialt udsatte. Nettos medarbejdere stiller frivilligt op den 23. december efter lukketid for at sortere de fødevarer, der vil overskride sidste salgsdato i helligdagene. Juleaftensmorgen klokken 7:00 bliver madvarerne afhentet og fragtet til Kirkens Korshærs væresteder.

Det er Troels Madsen fra Christianshøjkroen, der skal forvandle råvarerne fra Netto til en lækker julefrokost.

Troels Madsen siger: ”Jeg deltager, fordi jeg mener, at Nettos og Røde Kors’ initiativ tjener et godt formål og man skal hjælpe, hvor man kan. Man skal så vidt muligt stille sig selv til rådighed og hjælpe dem, der er mindre bemidlede. Og så synes jeg bare, at det er en bonus, at det er overskudsvarer, der bliver brugt. Så i stedet for at smide gode råvarer ud, kan vi sørge for at andre mennesker kan få glæde af dem.”

FødevareBanken, der til dagligt modtager fødevarer fra Netto og sikrer, at overskudsmad kommer andre til gode, hjælper med at rekruttere frivillige, som skal assistere kokkene med madlavningen på værestederne. Det forventes, at der deltager langt over 250 frivillige på tværs af landet, og op mod 1.000 vil blive bespist.

Asylansøgere har også behov for samvær i julen

Julen kan være med til at forstærke ensomheden hos beboerne på et asylcenter, da de bliver mindet om familierelationer, som de ikke længere har. Julefrokosterne kan være en pause fra bekymringer, og de kan være med til at skabe liv og fællesskab.

”Helligdagene i julen er for mange mennesker indbegrebet af samværet omkring måltidet i familien. På et asylcenter bliver beboerne i helligdagene mindet om de mange brudte familierelationer. Vi oplever, at vores beboere ofte bliver indadvendte og ensomme. Derfor betyder et arrangement som julefrokosten i Aakirkeby meget, da den skaber glæde og fjerner fokus fra hverdagens ensformighed,” siger Margrethe Kjellberg, funktionsleder hos Røde Kors på Bornholm.

I løbet af november og december har Netto sat sig for at indsamle 250.000 måltider mad til socialt udsatte. Donationen af overskudsmad til Kirkens Korshær er en lille del af indsatsen.

Netto er den første dagligvarekæde, som har offentliggjort sine madspildstal, og kæden har en ambition om at reducere sit madspild med 50 procent inden 2030. I 2016 smed Netto 17.632 tons fødevarer ud, men i perioden fra 2014 til 2016 har Netto allerede reduceret sit madspild med 9,4 procent.

Tid og sted

I alt afholder Netto, Røde Kors Bornholm og Kirkens Korshær julefrokoster i følgende byer:

  • København
    • Fedtekælderen på Christianshavn, Overgaden Oven Vandet 6A, 1415 Kbh. K, 26. dec. i tidsrummet. 11:00 – 13:00.
    • Drejervej i Nordvest, Drejervej 6, 2400 Kbh. NV, 27. dec. i tidsrummet 11:30 – 13:30.
    • Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 København S., 26. dec.  i tidsrummet 12:00 – 15:00. Billet kan hentes gratis hos Kofoeds Skole.
  • Helsingør: Stubbedamsvej 10, 3000 Helsingør, den 26. december i tidsrummet 12:00 – 14:00.
  • Ringsted: Sct. Knudsgade 3, 4100 Ringsted, den 27. december i tidsrummet 12:00 – 15:00.
  • Svendborg: Hjørnestuen, Ørkildsgade 27, 5700 Svendborg, den 26. december i tidsrummet 12:00 – 14:00
  • Esbjerg: Exnergade 39, 6700 Esbjerg, den 26. december i tidsrummet 12:00 – 13:30.
  • Aarhus: Kirkens Korshær, Nørre Allé 25, 8000 Aarhus, den 26. december i tidsrummet 12:0 – 14:00.
  • Herning: Fruehøjvej 33, 7400 Herning, den 27. december i tidsrummet 12:30 – 14:30.
  • Viborg: Sct. Leonisgade 8, 8800 Viborg, den 27. december i tidsrummet 12:00 – 14:00
  • Aalborg: Søndergade 14, 9000 Aalborg, den 26. december i tidsrummet 12:00 – 14:00
  • Aakirkeby: Ravnsgade 5, 3720 Aakirkeby, den 26. december i tidsrummet 12:00 – 15:00

Nøgleord

Kontakter

Netto, Marianne Kjøller, distrikts- og butikschef hos Netto på Bornholm, Dansk Supermarked Group, tlf. 87 78 50 02
FødevareBanken, Karen-Inger Thorsen, direktør, tlf. 23 40 89 51

Billeder

Julemaden skal ud
Julemaden skal ud
Download
Overskudsmad
Overskudsmad
Download
Overskudsmad
Overskudsmad
Download
Overskudsmad
Overskudsmad
Download

Vedhæftede filer

Information om Netto

Om FødevareBanken

FødevareBanken er en non-profit organisation, der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark. På den ene side kasseres der dagligt enorme mængder mad i fødevarebranchen, hvilket betyder spild af ressourcer og en belastning for miljøet. På den anden side er en del af de dårligst stillede i vores samfund ofte frataget muligheden for et dagligt og nærende måltid, som har afgørende betydning for deres sundhed. Det kæmper vi for at ændre.

Om Netto

Netto er Danmarks foretrukne dagligvarekæde og største leverandør af økologi til de danske husstande. Det er vi stolte af. Lige siden Netto slog dørene op til den første butik i 1981, har danskerne taget godt imod idéen om, at alle skal have råd til kvalitet i hverdagen. Det betyder, at Netto er vokset og dækker nu hele Danmark med 488 butikker. I 1990 åbnede Netto sin første butik i udlandet, og i dag er der 1.300 Netto-butikker fordelt i Sverige, Tyskland og Polen. Netto er en del af Dansk Supermarked Group.
Læs mere om Netto på www.netto.dk.

Som den største dagligvarekæde i Danmark har Netto et ansvar for at sætte et særligt aftryk i fødevareindustrien. Det betyder bl.a., at Netto er den første dagligvarekæde i Norden, som har offentliggjort sine madspildstal samt et reduceringsmål på 50 % inden 2030. Netto har en lange række forskellige initiativer, der alle er med til at nedbringe spildet af mad. Det drejer sig om nye måder at købe varer ind på, ny pakkeordning på frugt og grønt, et task-force team der uddanner Netto-personalet i reducering af madspild, et strategisk samarbejde med FødevareBanken om afhentning af overskudsvarer m.m.

Følg pressemeddelelser fra Netto

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Netto

Netto & Kræftens Bekæmpelse samarbejder mod kræft5.9.2018 08:28pressemeddelelse

Netto udvider samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse under KRAM-konceptet, hvor Netto donerer penge til Kræftens Bekæmpelse for hvert stykke solgt KRAM-produkt. I år udvides KRAM-sortimentet fra tøj til også at inkludere fx bamser og håndklæder i alle landets Nettobutikker. I 2017 resulterede KRAM-indsatsen i en donation på hele DKK 250.000 i kampen mod kræft – et beløb som Netto håber at kunne slå i år.

Økologiske landmænd fra Sønderjylland er nomineret til Årets Økolog 201820.8.2018 08:00pressemeddelelse

I løbet af de næste otte uger skal otte danske økologiske landmænd dyste om at blive Årets Økolog. Blandt de nominerede er Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard, som sammen driver tre økologiske gårde ved Haderslev. Bag kampagnen, som kører for andet år i træk, står Netto som i samarbejde med Økologisk Landsforening, ønsker at hylde de danske økologer. Vinderen udpeges suverænt af danskerne.

Økologiske landmænd fra Sjælland og Møn nomineret til Årets Økolog20.8.2018 08:00pressemeddelelse

I løbet af de næste otte uger skal otte danske økologiske landmænd m/k dyste om at blive Årets Økolog. Blandt de nominerede er Benjamin Christensen fra Stege på Møn og Randi Vinfeldt fra Ugerløse på Sjælland. Bag kampagnen, som kører for andet år i træk, står Netto som i samarbejde med Økologisk Landsforening, ønsker at hylde de danske økologer. Vinderen udpeges suverænt af danskerne.

Økologiske landmænd fra Midtjylland og Samsø nomineret til Årets Økolog20.8.2018 08:00pressemeddelelse

I løbet af de næste otte uger skal otte økologiske landmænd m/k dyste om at blive Årets Økolog. Blandt de nominerede er Hester Callaghan og Bjarke Jensen fra Samsø, Mikkel Juhl Nielsen fra Djursland og Karl Henning Mikkelsen fra Brande. Bag kampagnen, som kører for andet år i træk, står Netto som i samarbejde med Økologisk Landsforening, ønsker at hylde de danske økologer. Vinderen udpeges suverænt af danskerne.