Netto

Netto indfører pant på plastikposer

Del
Plastsamarbejdet mellem Netto, WWF Verdensnaturfonden og Dansk Supermarked Group skal sikre, at plastik fra butikkerne ikke ender i naturen som affald.
Netto
Netto

Plastik skal væk fra naturen, og det skal være slut med unødig plastik. Derfor går Danmarks største detailhandelsvirksomhed sammen med miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden for at finde nye løsninger på verdens plastikproblemer herhjemme og i udlandet. Sammen vil parterne søsætte en række initiativer, der bl.a. skal fjerne unødvendig plastik i koncernens egne produkter og emballage, sikre at mest mulig plastik genanvendes, ligesom parterne vil introducere nye og mere bæredygtige plastikprodukter. Endelig vil Dansk Supermarked Group og WWF Verdensnaturfonden indsamle plastik, der allerede er endt i naturen, så verdens dyreliv kan få et tiltrængt pusterum.

Pant på plastikposer er første skridt i partnerskabet mellem WWF Verdensnaturfonden og Dansk Supermarked Group, der driver dagligvarekæderne, føtex, Bilka og Netto. Målsætningen er at nedbringe plastforurening og understøtte en udvikling, hvor al plastik bliver genbrugt eller genanvendt.

- Plastemballage spiller en vigtig rolle for holdbarhed på fødevarer og i forhold til at begrænse madspild. Men plasten skal håndteres rigtigt og må ikke ende i naturen. Sammen med WWF vil vi udfase al engangsplastik i vores varer, genanvende al plast til varetransport og gøre emballagen på vores egne varemærker 100% genanvendelig, siger Per Bank, administrerende direktør i Dansk Supermarked Group, der med afsæt i partnerskabet med WWF lancerer en lang række tiltag, som understøtter den udvikling.

Første initiativ i langsigtet indsats
Hvert år produceres mere end 300 mio. tons plastik, og en faretruende stor del ender i naturen, hvor det langsomt skader planetens sårbare dyreliv.  Det vil Dansk Supermarked Group og WWF Verdensnaturfonden ændre på.

- Naturen er ved at blive kvalt i plastik. Det skal vi have stoppet. Sammen med Dansk Supermarked Group kan vi nu både fjerne endnu mere plastik fra naturen og samtidig sikre, at danskerne kan købe ind med god samvittighed. Hvis der er plastik i Nettos, føtex’ eller Bilkas egne varer, vil den være bæredygtig og let at genanvende – samtidig vil stort set al unødvendig plastik være væk fra hylderne i fremtiden. I dag er en god dag for naturen og verdens vilde dyreliv, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Som den første danske dagligvarekæde indfører Netto pant på plastikposer. Det skal modvirke det voksende problem med plastikaffald i naturen og sikre, at poser ikke bare bruges én gang og smides væk. Panten skal sikre øget genbrug og bedre genanvendelse, når poserne bliver afleveret i Netto-butikkerne i stedet for at ende som eksempelvis skraldeposer, som mange indkøbsposer gør i dag.

– Når plastik bliver anvendt og genbrugt korrekt i detailbranchen, er det et godt produkt, men plasten bliver et problem, hvis den ender som affald og mikroplast til skade for miljøet og dyrelivet. Det er vores klare og langsigtede mål, at intet af den plast, der anvendes i Netto, ender i naturen, siger Michael Løve, der er administrerende direktør i Netto International.

Overskuddet fra pantordningen går til WWF Verdensnaturfondens store arbejde med at fjerne plastik fra naturen og begrænse plastforurening i Danmark og ude i verden.

Panten indføres i første omgang i samtlige Netto-butikker på Fyn fra 16. april, hvor alle specielt designede poser forsynes med pant. Muligt overskud fra pantordningen tilfalder WWF Verdensnaturfondens arbejde for at begrænse plastikspild på verdensplan. Hvis initiativet fungerer, forventes pantordningen udbredt til samtlige Nettos næsten 500 butikker i Danmark samt i udlandet, hvor Netto driver flere end 800 butikker fordelt over Sverige, Polen og Tyskland. De første erfaringer med pantordningen, som Netto dækker udgifterne til, skal hjælpe til at finde konkrete løsninger på verdens store udfordringer med plastikforurening.

En ny undersøgelse fra Miljøministeriet viser, at de traditionelle plastikposer lige nu klarer sig bedre end f.eks. poser af papir eller biobaseret plast, når man ser på deres fulde påvirkning af miljøet fra produktion til endt forbrug. Nettos nye pantordning er mest bæredygtig, hvis kunderne genbruger posen flere gange inden den genanvendes, i stedet for bare at blive brændt af.

-o-

FAKTA: Pant på plastikposer

  • Netto tester fra den 16. april pant på specialdesignede plastikposer. Det sker i alle de fynske Netto-butikker.
  • I testperioden vil kunderne betale en pant på 50 øre for hver købt pose.
  • Poserne kan returneres til kasseassistenten, hvorefter man får 1 kr. retur. Forskellen betales af Netto.
  • Poser, der bliver afleveret, vil blive indsamlet og afleveret til genanvendelse.
  • Vælger man ikke at pante posen, vil pantoverskuddet gå fra Netto til WWF Verdensnaturfonden, som Dansk Supermarked Group og Netto samarbejder med gennem et fælles partnerskab om plast.
  • Netto ser den nye pantordning som en investering, hvor udgifterne går til et godt formål – nemlig at mindske plastforurening.
  • Overskydende pant fra samarbejdet vil blandt andet blive brugt til at fjerne plastik fra naturen i Danmark og udlandet samt at sætte mere fokus på at finde nye bæredygtige plastløsninger herhjemme.

FAKTA om Dansk Supermarked Group og WWF Verdensnaturfondens partnerskab

Dansk Supermarked Group commitment:

Vi vil kæmpe for, at plastik fra vores varer, butikker og logistik ikke ender i naturen


Dansk Supermarked Group ambition:

Vi vil:

  • Bruge mindre plast og andre emballagetyper
  • Sikre bedre genbrug af plastik
  • Give mere information og flere valgmuligheder til vores kunder omkring plastik og emballage generelt

Dansk Supermarked Group målsætning:

  • Al plast brugt til transport af vores varer vil blive genbrugt eller genanvendt inden 2020
  • Al emballage på egne varemærker skal være 100% genanvendeligt inden 2023
  • Al engangsplastik udfases senest i løbet af 2021
  • Bevidst brug af mikroplastik i egne varer udfases

Nøgleord

Kontakter

Bo Øksnebjerg, generaldirektør WWF Verdensnaturfonden, træffes via pressechef Cecilie Weinholt på +45 3176 1200 eller c.weinholt@wwf.dk

Michael Løve, direktør for Netto International, via +45 8778 5002


Per Bank, administrerende direktør for Dansk Supermarked Group, via +45 8778 5002.

Billeder

Netto
Netto
Download
Pant på Netto-plastposer
Pant på Netto-plastposer
Download
Pant på Netto-plastposer
Pant på Netto-plastposer
Download
Plast i naturen
Plast i naturen
Download
Download
Download
Download
Bo Øksnebjerg, dansk generaldirektør WWF
Bo Øksnebjerg, dansk generaldirektør WWF
Download

Vedhæftede filer

Information om Netto

Om Netto

Netto er Danmarks foretrukne dagligvarekæde og største leverandør af økologi til de danske husstande. Det er vi stolte af. Lige siden Netto slog dørene op til den første butik i 1981, har danskerne taget godt imod idéen om, at alle skal have råd til kvalitet i hverdagen. Det betyder, at Netto er vokset og nu dækker hele Danmark med 462 butikker. I 1990 åbnede Netto sin første butik i udlandet, og i dag er der 1.300 Netto-butikker fordelt i Sverige, Tyskland og Polen. Netto er en del af Dansk Supermarked Group. Læs mere om Netto på www.netto.dk.

Som den største dagligvarekæde har Netto et ansvar for at sætte et særligt aftryk i fødevareindustrien. Det betyder bl.a., at Netto er de første i detailvarehandlen, der har introduceret en mejeriserie med fokus på dyrevelfærd. Derudover har Netto et tæt samarbejde med lokale producenter af økologiske varer. 

Om Dansk Supermarked Group

Dansk Supermarked Group arbejder for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livstil. Flere end 50.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen, Sverige og Danmark servicerer hver uge ni millioner kunder, og en betragtelig del af vores overskud fra føtex, Bilka, Netto, Salling og Wupti går til oplevelser og fællesskab i samfundet gennem donationer fra vores ejer Salling Fondene. 

Om WWF Verdensnaturfonden

WWF har kontorer i 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF’s stærke position gør, at vi spiller en væsentlig rolle, når beslutninger skal tages globalt som nationalt. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af World Wide Fund for Nature.

Følg pressemeddelelser fra Netto

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Netto

Seks plastikramte naturområder i København kommer med i national indsats29.8.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Over sommeren har danskerne hjulpet Netto med at identificere naturområder i Danmark, som man mener, er belastet af plastikforurening. Nu har WWF Verdensnaturfondens plastikeksperter gennemgået de lokale nomineringer og udvalgt seks grønne områder i København og omegn, som Netto sammen med københavnerne vil give en kærlig hånd til World Cleanup Day 21. september. I alt rykker Netto ud til hele 31 plastikbelastede områder i hele Danmark på dagen.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye