Nettet flyder med forfalsket medicin

Antibiotika, hovedpinepiller, diabetesmedicin og potensmidler. Nettet flyder med forfalsket medicin, og den internationale handel med forfalskede lægemidler udgør nu ca. 30 mia. kr. Det viser en netop offentliggjort rapport fra OECD og EUIPO, der samtidig peger på, at udvalget af forfalskede lægemidler er bredt.
Forfalskede lægemidler finder vej til de danske forbrugere til trods for, at de lovlige forsyningskæder er særdeles sikre i Danmark. Det sker især, når forbrugerne handler hos ulovlige netbutikker. Handlen med forfalsket medicin er særdeles lukrativ for kriminelle grupper og kan, ifølge rapporten, på visse områder være mere profitabel end handlen med hård narko. Samtidig er risikoen for at blive retsforfulgt lille, fordi det ofte er vanskeligt at spore varerne tilbage gennem komplekse forsyningskæder. Forfalsket medicin produceres især i Kina og Indien.
”Rapporten viser, at handlen med forfalskede lægemidler er særdeles omfattende. De kriminelle holder sig ikke tilbage fra at lukrere på andres ulykke. Hvis du køber medicin i ulovlige netbutikker, har du ingen chance for at vide, hvad du får. Du kan for eksempel ikke vide, om du får forfalsket medicin, og hvad den i så fald indeholder. Der er eksempler på forfalsket medicin, som indeholder kviksølv, rottegift, blyholdig vejmaling og cement. Til dem, der er villige til at tage chancen, vil jeg sige: Lad være. Der er ingen grund til at sætte sit helbred på spil”, siger Barbara Suhr-Jessen, sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
”Rapporten afspejler vores opfattelse af, at salget af forfalskede lægemidler på nettet skal tages meget alvorligt. De ulovlige netbutikker, som sælger forfalsket medicin – og selve de forfalskede lægemidler – kan umiddelbart se meget professionelle ud. Men i virkeligheden kan forfalskede lægemidler være sundhedsfarlige, ja ligefrem livstruende, at benytte. Det skyldes, at man ikke kan vide, hvad der er i, og hvordan det virker. Måske er det forfalskede lægemiddel virkningsløst - eller langt stærkere end det oplyste på pakningen. Derfor er det vigtigt at være ekstra påpasselig, når man køber medicin på nettet. Det gør man bedst ved at sikre sig, at man kun handler sin medicin hos godkendte onlineforhandlere i EU med ”det grønne logo”, og at man generelt følger de gode råd til sikker handel på nettet”, oplyser Karen Juul Jensen, specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen.
”Vi kan ikke sige det mange gange nok: Køb kun medicin på webapoteker, der er godkendte af enten Lægemiddelstyrelsen eller en anden europæisk lægemiddelmyndighed. Har hjemmesiden det grønne EU-logo, så ved du, at det, der bliver solgt på siden, er sikkert og lovligt. Det skal du selvfølgelig altid gøre, men det er især vigtigt i denne tid, hvor sociale medier flyder over med mere eller mindre udokumenterede historier om medicinmangel og mirakelkure. Der er ingen grund til at tage sagerne i egen hånd og afsøge nettets kringelkroge for hverken håndkøbsmedicin eller receptpligtig medicin, men følg altid myndighedernes anbefalinger og anvisninger,” siger Mikkel Møller Rasmussen, chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen.
Pas på dig selv, når du køber medicin via internettet
Det er nemt at blive narret til at købe ulovlig medicin. Netbutikkerne, som sælger ulovlig medicin, ser tit meget troværdige ud, og ofte er medicinens emballage af høj kvalitet og ligner til forveksling emballagen til lovlig medicin.
”Det er vigtigt at understrege, at alle forbrugere skal passe på sig selv ved kun at købe medicin på nettet gennem de forhandlere, som Lægemiddelstyrelsen - eller en anden lægemiddelmyndighed i EU - har givet tilladelse til at sælge medicin på nettet,” siger Barbara Suhr Jessen.
Du kan kende de lovlige forhandlere på EU's grønne logo.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan du finde oversigter over danske apoteker og detailforhandlere, der har tilladelse til at sælge medicin via internettet.
Du kan læse mere om ulovlig medicin via dette link til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. I Danmark samarbejder 12 myndigheder tæt om at bekæmpe forfalskede varer. Det sker gennem Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser. Patent- og Varemærkestyrelsen er sekretariat for netværket. Netværket driver bl.a. oplysningshjemmesiden www.jegvælgerægte.dk.
Se rapporten "EUIPO-OECD Trade in Counterfeit Pharmaceutical Products" her
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tine er Kommunikationschef i Patent- og Varemærkestyrelsen. Ring til Tine, hvis du vil i kontakt med Patent- og Varemærkestyrelsen.
Billeder

Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Få ægte varer med hjem: Undgå kopivarer på ferien25.6.2025 08:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne drager på ferie i udlandet, er shopping ofte en del af oplevelsen. Billige mærkevarer kan virke fristende, men vær opmærksom: Kopivarer kan udgøre en risiko for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire råd til, hvordan du kan spotte og undgå kopivarer, så du kun bringer ægte ferieminder med hjem.
Norsk energiløsning kåret som årets nordiske innovation10.4.2025 17:13:48 CEST | Pressemeddelelse
Nordic Innovation Award blev den 10. april uddelt for første gang i København, og den norske virksomhed Cartesian løb med prisen for deres banebrydende innovation.
Dansk innovation ligger helt i top!25.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk fjerdeplads målt på antallet af patentansøgninger per indbygger sidste år. Det er første gang, et universitet indtager en tredjeplads på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark. VKR Holding er i år for første gang med på listen.
Danske virksomheder er vilde med populær patentordning2.12.2024 10:18:31 CET | Pressemeddelelse
215 danske virksomheder har i denne omgang søgt Erhvervsministeriets ordning om tilskud til at søge patent på deres idé. Én af de virksomheder, der har haft gavn af ordningen, er Frederikshavn-virksomheden Decubimax, som har udviklet en trykaflastende sårbandage.
Sådan undgår du at købe kopivarer på ferien10.7.2024 09:20:54 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere shopper på ferien i udlandet. Her kan billige mærkevarer være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien og får ægte ferieminder med hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum