Nets

Nets skal levere betalingsinfrastruktur i Ungarn

Del
Den ungarske leverandør af serviceydelser til den finansielle sektor, GIRO, og Nets indgår aftale om levering af realtids-betaling via Nets Realtime24/7-service.

Den ungarske virksomhed GIRO kan i fremtiden tilbyde realtidsbetalinger til bankkunderne i Ungarn, baseret på Nets RealTime 24/7-løsning, efter at de to virksomheder nu har indgået kontrakt om levering af realtidsbetalingsløsningen.

GIRO er leverandør af finansielle ydelser til den finansielle sektor i Ungarn, og har som ambition at udvikle og drive en række supplerende services til den basale betalingsinfrastruktur i landet, samt at udnytte de muligheder, der ligger i at udvikle GIROs eksisterende produkter via aftalen med Nets.

”Det er et historisk skridt, ikke blot for os, men for hele den finansielle sektor i Ungarn,” siger Selmeczi-Kovács Zsolt, CEO hos GIRO.

”I forbindelse med implementeringen af projektet har vi sendt opgaven i udbud. Nets blev valgt efter lang tids professionel evaluering af budgiverne. Vi ser frem til at arbejde sammen og tilbyde de bedste løsninger til ungarske forbrugere og banker. Vores ambition er, at etablere grundlaget for en ny realtidsbetalingsplatform. Vi er sikre på, at vi med Nets kan udvikle de muligheder og facilitere nye, innovative produkter,” siger han.

Nets leverer i forvejen ydelser på området i flere andre lande i Europa.

”Vi glæder os over at kunne leve op til vores ambitioner i Europa og med tilføjelsen af Ungarn til de mange lande, der bruger vores RealTime24/7-platform, er vi og GIRO dedikeret til at levere et nyt realtidsbetalings-økosystem,” siger Paul Francis Walvik-Joynt, Vice President hos Nets’ Clearing Services-afdeling.

”Vi fortsætter med at udbygge vores eksisterende RealTime 24/7-løsninger med åbne API-arkitekturer, som tillader kunderne at levere services i et miljø, de stoler på, til glæde for kunderne. Vi vil tilføre dette og meget mere til det samarbejde, vi nu får med GIRO.”

Head of Clearing Services hos Nets, Torben Hohlmann, tilføjer:

”Vi ser frem til at levere løsningen til GIRO. At implementere en ny infrastruktur, som vil skabe nye muligheder for at drive forretning i Ungarn, er meget spændende. Vi har erfaringen til at støtte GIRO i at levere denne kritiske infrastruktur til de ungarske banker, og i at hjælpe dem med at tilbyde nye betalingstjenester til markedet. Denne aftale er nøglen til at styrke Nets position som europæisk betalingsudbyder.”

Det nye system skal efter planen sættes i drift I 2019 og drives af GIRO i Ungarn.

Yderligere information:

Mads Allingstrup, Press Relations, Nets, 29 48 26 46

Zsófia Duka, Press Relations, GIRO, +36 30 274 29 66

Information om Nets

Nets
Nets
Klausdalsbrovej 601
DK-2750 Ballerup

+45 44 68 44 68https://www.nets.eu/

Følg pressemeddelelser fra Nets

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nets

BOKIS indgår ny langsigtet aftale med Nets19.12.2022 08:45:10 CET | Pressemeddelelse

BOKIS, der står for indkøb og udvikling på betalingsområdet for medlemmer af Lokale Pengeinstitutter og Landsdækkende Banker, har indgået en ny langsigtet aftale sammen med Nets, en del af Nexi Group. I aftaleperioden, der løber frem til 31. december 2029, vil de i alt 50 danske pengeinstitutter i samarbejdet fortsætte med at udstede og håndtere betalinger med Dankort og internationale beta-lingskort via Nets.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye