Nets

Nets går sammen med Concardis Group og tager et stort skridt ud i Europa

Del
Concardis Payment Group (”Concardis Group”) fusionerer med Nets, og dermed skabes et nyt fælles selskab på betalingsmarkedet med en stærk europæisk position. Fusionen giver mulighed for at realisere skalafordele, og kunderne vil få adgang til en endnu bredere vifte af nyskabende løsninger.

På den internationale betalingskonference Money 20/20, der i år finder sted i Amsterdam, offentliggjorde Nets og Concardis Group i dag, at de går sammen og skaber et nyt fælles selskab. Nets er en førende aktør inden for betalinger i Norden, hvilket Concardis Group ligeledes er inden for betalingsløsninger til forretninger i den tysktalende del af Europa. Tilsammen sikrer det en stærk europæisk position.

Handlen sker ved en udveksling af aktier, hvor Concardis Group bliver en del af Nets og aktionærerne i Concardis Group får en del af ejerskabet i det nye selskab. Bo Nilsson står i spidsen for selskabet som adm. direktør, og Robert Hoffmann fortsætter som adm. direktør for Concardis Group med reference til Bo Nilsson. Hovedkontoret bliver i Ballerup, hvor Nets ligger i dag. Begge selskaber fastholder deres egne brands.

Vækst gennem strategiske opkøb

I de seneste år er begge selskaber vokset i kraft af organisk vækst, men også igennem strategiske opkøb i deres geografiske nærområder - særligt inden for forretningsvendte betalingsløsninger, der som område er præget af høj vækst. Begge selskaber tilbyder allerede i dag deres kunder en bred vifte af services. Tilsammen vil selskaberne styrke deres innovationskraft og evne til at udvikle løsninger, der imødekommer forretninger og forbrugeres stigende behov for mere digitaliserede og brugervenlige løsninger.

Fusionen giver det nye selskab en samlet netto omsætning på €1,3 mia. og et EBITDA på €500 mio. og udløser skalafordele, der vil muliggøre yderligere investeringer i innovation og services til glæde for kunderne.

“Vi ønsker at ekspandere og være med til at forme den europæiske betalingsindustri. Tyskland rummer i sig selv en stort vækstpotentiale både i kraft af markedets størrelse, et højt forbrug og tre ud af fire betalinger foregår stadig kontant. Fusionen med Concardis Group etablerer os i den tysktalende del af Europa, hvilket, udover at være et højvækst område, også er et ideelt springbræt til resten af Europa”, siger Bo Nilsson, adm. direktør for Nets.

”Begge selskabers brede vifte af løsninger gør forretninger i stand til at drage fordel af den digitalisering af betalinger, der i øjeblikket sker med høj hast. I kraft af vores samlede brancheviden og tekniske formåen er det vores ambition, hurtigere end før, at komme i markedet med nyskabende og brugervenlige løsninger”, siger Robert Hoffmann, adm. direktør for Concardis Group.

Stærkt ejerskab bag Nets

Bag det nye selskab står de førende kapitalfonde Hellman & Friedman, Advent International og Bain Capital. Disse ejere har en massiv erfaring fra betalingsindustrien samt de operationelle ressourcer og kapital, der skal til for at accelerere det nye selskabs internationale ekspansion. Til sammen udgør ejerskabet den mest erfarne gruppe af investorer inden for betalingsindustrien på verdensplan.

Fusionen skal godkendes af de respektive myndigheder, før den kan betragtes som endelig. Dette forventes at ske i løbet af fjerde kvartal 2018.

MEDIEKONTAKT NETS

Søren Winge

Head of Press Relations

T.:         +45 29 48 26 46

Email:   swing@nets.eu  

 

MEDIEKONTAKT CONCARDIS PAYMENT GROUP

Christian Drixler

Head of Corporate Communications

T.:         +49 69 7922-4681

M.:         +49 170-3108-978

Email:                  presse@concardis.com

 

MEDIEKONTAKT INVESTORER

Jobst Honig

Hering Schuppener Consulting

T:          +49 69 92 18 74 44

M:         +49 171 86 29 967

Email:  jhonig@heringschuppener.com

 

 

Information om Nets

Nets
Nets
Klausdalsbrovej 601
DK-2750 Ballerup

+45 44 68 44 68https://www.nets.eu/

Om Nets

Hos Nets ser vi nemmere produkter og løsninger som fundamentet for vækst og udvikling - både inden for handel og i samfundet som helhed. Vores 2.400 medarbejdere i Danmark, Norge, Finland, Sverige og Estland hjælper banker, virksomheder og forretningsdrivende i hele Norden og Baltikum med at gøre hverdagen nemmere for deres kunder, altid med den højeste sikkerhed og stabilitet.  Enkle løsninger til en travl hverdag. Det er det, vi er her for.

Om Concardis Payment Group

Concardis Payment Group, en førende leverandør af digitale betalingsløsninger, har 1000 medarbejdere der betjener kunder i Tyskland, Østrig, Schweiz og Sydeuropa. Vi gør forretninger og serviceudbydere og finansielle institutioner i stand til at drage fordel af digitalisering af betalinger og forretningsprocesser - uanset om det drejer sig om sømløse betalinger i fysiske betalingsmiljøer, skræddersyede løsninger til mobil eller internethandel eller værdiskabende tillægsydelser. Vores innovative produkter og services minimerer kompleksiteten og gør betalinger enklere og forbedrer brugeroplevelsen.

Følg pressemeddelelser fra Nets

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nets

BOKIS indgår ny langsigtet aftale med Nets19.12.2022 08:45:10 CET | Pressemeddelelse

BOKIS, der står for indkøb og udvikling på betalingsområdet for medlemmer af Lokale Pengeinstitutter og Landsdækkende Banker, har indgået en ny langsigtet aftale sammen med Nets, en del af Nexi Group. I aftaleperioden, der løber frem til 31. december 2029, vil de i alt 50 danske pengeinstitutter i samarbejdet fortsætte med at udstede og håndtere betalinger med Dankort og internationale beta-lingskort via Nets.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye