Finansforbundet

Nets-besparelsesplaner er skudt over målet

Del
I dag d. 21. januar har NETS meddelt, at virksomheden vil skære hver ottende stilling i koncernen og 115 i Danmark. Planerne er meget vanskelige at forstå med tanke på den udvikling, virksomheden har været igennem og er i fuld gang med, mener Finansforbundet.
Sideindhold

Nets har i dag offentliggjort besparelsesplaner, hvori hver ottende stilling i koncernen skæres væk i løbet af 2020. I Danmark vil virksomheden ned på ca. 1200 ansatte, hvilket er 115 færre end i dag, mens der er planer om at spare 450 stillinger i de øvrige lande, Nets opererer i.

’Planerne fra Nets forekommer voldsomme og skudt langt over målet, selvom vi naturligvis kan have forståelse for, at ekspansioner og opkøb kan føre til overlap af arbejdsområder. Set i lyset af den udvikling, virksomheden har været igennem de senere år, men også står overfor, har medarbejderne gennem hele processen løbet enormt stærkt og skabt Nets’ position, vækst og i øvrigt også den værdi, som det jo er velkendt, at ledelsen og aktionærer har profiteret af. Når man samtidig ser ind i en fremtid, hvor Nets netop har brug for at tage de næste skridt i virksomhedens udvikling, gør det jo planerne vanskelige at forstå fra et medarbejderperspektiv’, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet

Nets har offentliggjort, at man nu er i gang med forhandlinger med fagforeningerne i de lande, hvor virksomheden opererer, omkring udmøntningen af besparelserne.

’Vi går ind i forhandlingerne for at være så tæt på processen som muligt, og vi vil gøre det, vi kan for at sikre, at planerne effektueres så skånsomt som muligt. Vi har kun interesse i et stærkt og bæredygtigt Nets, men det kræver også, at fokus rettes mod at skabe et fornuftigt og velfungerende arbejdsklima for medarbejderne, og det harmonerer grundlæggende dårligt med besparelsesplaner i den størrelsesorden, der er meldt ud’, siger Kent Petersen

Nøgleord

Kontakter

Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214

Information om Finansforbundet

Finansforbundet
Finansforbundet
Applebys Plads 5, Postboks 1960
1411 København K

32 96 46 00https://www.finansforbundet.dk/

Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye