Nemlig.com

Nemlig.com har stor succes med Prismatch

Del
En ny opgørelse fra onlinesupermarkedet nemlig.com viser, at Prismatch har været en stor succes – tiltaget har skabt en tocifret vækst i salget af de prismatchede dagligvarer. Samtidig er der en stigning i andelen af varer, der bliver solgt på tilbud hos nemlig.com.
Flere kunder køber varer på Prismatch end tidligere. Foto: nemlig.com
Flere kunder køber varer på Prismatch end tidligere. Foto: nemlig.com

Danskerne elsker gode priser på dagligvarer – og det gælder også på nettet.

I midten af august lancerede nemlig.com en ny prisstrategi, hvor man valgte at prismatche 1.800 varer mod Rema 1000, der er en af landets absolut billigste discountkæder. Det har nye og eksisterende kunder taget rigtig godt imod, og nemlig.com har oplevet tocifret vækstrater for salg af varer på Prismatch.

Fremgangen i salget glæder Mikkel Pilemand, der er kommerciel direktør i nemlig.com:

”Vi har set en rigtig flot udvikling i salget af dagligvarer på Prismatch, og kundernes respons er meget positiv. Med Prismatch sikrer vi, at vores kunder altid kan handle de samme eller tilsvarende varer lige så billigt på nettet som i almindelige dagligvarebutikker. Ingen andre supermarkeder har et så omfattende Prismatch koncept som vores, og det har kunderne taget til sig i stor stil,” siger Mikkel Pilemand.

Den nye prisstrategi fra nemlig.com betyder, at 1.800 af de mest solgte dagligvarer dagligt prismatches med Rema 1000. Det er særligt prismatchede varer indenfor mejeri, fersk kød, frugt og grønt samt kolonial, der oftere ryger i indkøbskurven.

Investerer massivt i gode priser og tilbud
Nemlig.com har investeret massivt i at kunne tilbyde kunderne lavere priser. Onlinesupermarkedet vurderer, at der bag den nye prisstrategi ligger en investering på et tocifret millionbeløb, men det er nødvendigt for at øge væksten i salget af online dagligvarer.

”Danskerne er blevet rigtig hårdt ramt af inflationen. De stigende priser presser vores rådighedsbeløb i hverdagen. Det skal selvfølgelig ikke være dyrere at handle på nemlig.com end at gå i supermarkedet. Derfor fortsætter vi ufortrødent vores fokus på lavere priser, og vi er i gang med at udvide Prismatch-sortimentet yderligere,” siger Mikkel Pilemand.

Men det er ikke kun på normalpriserne, at nemlig.com har øget priskonkurrencen på dagligvaremarkedet.

Som et led i prisstrategien har onlinesupermarkedet lanceret ”Nok Danmarks billigste”, der er en række unikke tilbud på varer, der har høj interesse blandt kunder, og som hver uge skal være de absolut billigste priser i hele den danske dagligvarehandel. Med ”Nok Danmarks billigste” benytter nemlig.com sig af en unik markedsfordel, da onlinesupermarkedet ikke anvender trykte tilbudsaviser og derfor hele tiden kan justere tilbudspriserne ned for at sikre, at de er de laveste i den pågældende uge.

Den tilgang bliver belønnet af kunderne. Hver uge gøres der flittigt brug af det nye tiltag – i nogle uger er det hele 45 procent af kunderne på nemlig.com, som har lagt mindst ét af de ekstraordinært gode tilbud i kurven.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Flere kunder køber varer på Prismatch end tidligere. Foto: nemlig.com
Flere kunder køber varer på Prismatch end tidligere. Foto: nemlig.com
Download

Information om Nemlig.com

Nemlig.com
Nemlig.com
Banemarksvej 58
2605 Brøndby

https://nemlig.com

nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com.

Med over 9.000 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.

På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris.Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1800 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig.com har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af henholdsvis Politiken og BT i foråret 2021.


----
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.com. 

Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com

Nemlig øger omsætning i nyt regnskab30.1.2024 08:08:01 CET | Pressemeddelelse

Nemlig er tilbage i vækst, og virksomheden har i det netop afsluttede finansår 2022/23 øget omsætningen til 2,51 mia. kr., hvilket er en stigning på 30 mio. kr. i forhold til sidste finansår. Omsætningsvæksten på helåret blev sikret i finansårets sidste fem måneder fra marts til juli med en gennemsnitlig vækst på 20%. En tendens der er fortsat ind i det nye finansår 2023/24, der startede i august 2023 og derfor tegner godt for dette år.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye