Lolland Kommune

Nej til fracking i Lolland Kommune

Del

Det forventes, at Energistyrelsen onsdag vil give det hollandske firma, Nail Ressources, tilladelse til at bore efter olie i Lollands undergrund ved hjælp af den kontroversielle metode fracking. I Lolland Kommune er det en tilladelse, som borgmester Holger Schou Rasmussen vil være en skarp modstander af.

Ved fracking pumpes vand, sand og kemikalier ned i undergrunden for at øge trykket på olie og gasreserver med den risiko, det indebærer for forurening af grundvandet. Borgmester Holger Schou vender sig mod, at Lolland Kommune skal lægge jord til et risikabelt olieeventyr:

"Hvis vi kan tro på dagens historier, så bliver det et klart nej herfra. Olieboringer i al almindelighed og fracking i særdeleshed er i modsætning til alt det, som Lolland Kommune står for. Vi er førende indenfor grøn energi. Vores undergrund er i forvejen noget af verdens bedste landbrugsjord. Det skal vi ikke spille hasard med, ligesom vi ikke skal spille hasard med vores grundvand og folkesundhed", siger Holger Schou Rasmussen.

Med tilladelsen til det hollandske firma følger også tilladelse til at bore efter geotermisk energi. Grøn energi, hvor man vil udnytte energien fra det varme vand i undergrunden. Det er boringer, som Holger Schou Rasmussen ikke har nogen indvendinger til, forudsat det sker miljømæssigt forsvarligt, og hvor kommunen også har fået forelagt det hollandske firmas projektbeskrivelse. 

For boringen efter olie derimod gælder, at Lolland Kommune kun på et helt overordnet grundlag er blevet hørt om projektet i form af en høringsskrivelse fra Energistyrelsen med et tilhørende Danmarkskort, hvor Lolland-Falster var markeret. Det er f.eks. ikke fremgået, hvor man vil bore, hvilke undersøgelsesmetoder der ville være tale om eller andet konkret. 

"For få år siden var det et slutdepot for radioaktivt affald, man ville lægge hos os. Her sejrede fornuften og respekten for borgerne på Lolland heldigvis til sidst. Det vil jeg arbejde for også sker denne gang, for fracking i Lolland Kommune - det bliver ikke med min billigelse", slutter Holger Schou Rasmussen.

Nøgleord

Kontakter

Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune

23 24 91 80

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Ekstra mulighed for at søge midler fra Grøn Ordning til lokale projekter18.9.2017 05:00pressemeddelelse

Energistyrelsen har meddelt, at der er udsendt forslag til lov om ændring af statstilskud til Grøn Ordning. Det betyder, at der kun kan gives tilsagn om tilskud til og med 20. februar 2018. Efter første ansøgningsrunde tidligere på året er der en restpulje for nettilsluttede vindmøller, og derfor bliver der nu åbnet op for en ekstra ansøgningsrunde. Ansøgere, som ikke fik tilskud i første omgang, vil blive vurderet igen, ligesom der er mulighed for at søge om tilskud til nye projekter.

Vinder af entrepriseudbud for Projekt Maribo Domkirke og Søbred fundet4.9.2017 14:30pressemeddelelse

Lolland Kommune har nu sat navn på de firmaer, der har vundet konkurrencen om tømrer- og anlægsentreprisen til udførelsen af projektet Maribo Domkirke og Søbred - et projekt under Realdanias kampagne Stedet Tæller. Det er de to firmaer, anlægsgartner H. Rasch & Søn A/S fra Stubbekøbing og Ringtved A/S fra Maribo, som i dag var hos Lolland Kommune og underskrive kontrakt på opgaven

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum