Djøf

Nej til besparelser på uddannelse

Del

Djøf Studerende bakker op om demonstrationerne den 13. oktober 2016

Uddannelse er ikke kun udgifter i statsbudgettet, der skal spares på. Det er de investeringer, Danmark skal leve af i fremtiden.

Derfor siger Djøf Studerende sammen med øvrige studenterorganisationer klart fra til de aktuelle milliard-besparelser på uddannelserne og på forslaget om at spare 4,1 milliard kr., svarende til 20 procent af SUen, væk.

- Vejen til uddannelse er stadig alt for snævre. I dag får knap hver 5. ung ikke en videregående uddannelse. Det er et kæmpeproblem, for folk uden kompetencegivende uddannelse har det allerede vanskeligt i dag og vil få endnu sværere ved at finde deres plads på fremtidens arbejdsmarked. Besparelser på uddannelsernes kvalitet og de levevilkår, vi har som studerende, trækker derfor i den helt forkerte retning, siger Ela Acar, formand for de mere end 23.000 medlemmer af Djøf Studerende.

- Uddannelse er den bedste investering i fremtiden, samfundet kan foretage. Det betaler sig på alle bundlinjer: Den enkeltes privat økonomi, samfundets kasse og virksomhedernes bundlinjer. Uddannelse er en rigtig god forretning, som alle i samfundet nyder godt af, fastslår Ela Acar.

Men uddannelse handler ikke kun om bundlinjer. For uddannelse er også vejen til at kunne forme sig eget liv og den personlige frihed, som ethvert civiliseret samfund beror på.

- Besparelser på uddannelser er derfor en økonomisk fejldisponering, der giver unge mennesker dårligere kort på hånden, når de skal finde deres plads på arbejdsmarkedet og sætte kursen for deres liv. Skal vi studerende ende ud som dygtige kandidater med solide fagkundskaber, er det afgørende, at rammerne på universiteterne og vilkårene for studerende er på plads. I modsat fald, vil det netop koste dyrt for os alle, siger Ela Acar.

Djøf Studerende opfordrer alle til at støtte demonstrationerne mod besparelser på uddannelserne.

Det foregår i de fire store uddannelsesbyer – Aarhus, Aalborg, Odense og København – den 13. oktober kl. 16 - 18.

Kontakter

Ela Acar, formand for Djøf Studerende, tlf. 53 80 80 39.

Links

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er den faglige organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer over 91.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet.

Fælles for djøferne er deres centrale betydning for udviklingen og driften af såvel private virksomheder som offentlige organisationer. Djøferne løfter komplekse opgaver, der kræver analytiske evner og stor indsigt i nationale og internationale forhold. Djøfere varetager mange forskellige funktioner inden for ledelse, administration, økonomi, jura, kommunikation, HR, marketing, undervisning og forskning med mere.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum