Nej tak til at svømmeklubber skal gøre rent
11.3.2019 10:22:23 CET | DGI | Pressemeddelelse
Svømmeklubber vil få vilkårene kraftigt forringet, hvis Københavns Kommunes forslag ”Effektiv svømmehalsdrift” bliver vedtaget. Sådan lyder det fra DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.
”DGI er meget positiv overfor at kommuner åbner op for alternative driftsformer, der gør at idrætsfaciliteter kan komme endnu flere danskere til gavn. Ikke mindst i København, hvor facilitetsmanglen er særlig udtalt. Men det skal ikke ske som en del af en kommunal sparreøvelse, der kommer til at forringe foreningernes vilkår så markant,” siger Charlotte Bach Thomassen.
DGI har sammen med en række svømmeklubber gjort indsigelse mod forslaget med det håb, at Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg på deres møde den 13. marts vil tage forslaget af bordet i dets nuværende form.
”Forslaget er i uoverensstemmelse med folkeoplysningslovens § 22, som klart beskriver, at foreninger ikke kan pålægges ansvaret for rengøring i de faciliteter, som kommunen stiller til rådighed,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Ideen er for god til at være sand
Ifølge Københavns Kommune kan man med forslaget på én og samme tid spare på personalet i svømmehallerne samtidig med at svømmeklubberne får mulighed for at få mere haltid. Det kan gøre noget ved de lange ventelister, der er til især børnesvømning i København.
Idéen går kort sagt ud på at lade foreningernes svømmeinstruktører stå for en række rengørings- og opsynsopgaver i de perioder, hvor der ikke er personale i svømmehallerne.
Det lyder næsten for godt til at være sandt – og det er det desværre også ifølge DGI.
For det er ikke muligt at udføre god eller sikker svømmeundervisning, hvis instruktøren skal løbe til og fra sit hold for klare de nedenstående opgaver, som kommunen lægger op til:
- rengøre, spule og svabre toilet- og bruseområder
- fylde sæbedispensere og tjekke for toiletpapir
- føre opsyn i saunaen
- åbne lukkede skabe i omklædningsrum
- tømme skraldespande
- holde øje med kemikalieudslip
- sikre, at uvedkommende ikke kommer ind i svømmehallerne
Peder Nedergaard, der er er formand for DGI Storkøbenhavn, peger på, at sikkerheden for svømmerne naturligvis er meget vigtig for svømmeklubberne. Ikke mindst hvis der ikke er andet sikkerhedsuddannet personale til stede, som forslaget jo netop indebærer.
”Det er ikke forsvarligt, hvis man pålægger svømmeinstruktørerne, at skulle have fokus på alt muligt andet end svømmeundervisning og sikkerhed. Forslaget vil også gøre det betydeligt vanskeligere at rekruttere og fastholde instruktører, der jo går ind i foreningsarbejdet, fordi de brænder for svømmeundervisning – ikke fordi de har lyst til at vaske toiletter eller agere opsynsmænd,” siger Peder Nedergaard.
Det kan også blive en økonomisk og administrativ byrde for svømmeklubberne, hvis de bliver nødt til at ansætte personale for forsvarligt at kunne leve op til kommunens krav.
Dialog om driftsaftaler kan være en vej
Der gode eksempler på, at kommuner har indgået deciderede driftsaftaler med idrætsforeninger om at være med til at drive en konkret facilitet, f.eks. de aftaler Københavns Kommune har indgået med tennisklubber. Aftaler, hvor foreningerne bl.a. kompenseres økonomisk for de ekstra opgaver, de har påtaget sig.
”Nye driftsformer af kommunens svømmehaller, hvor foreningerne skal spille en større rolle er både ønskeligt og muligt, men det kommer til at kræve langt mere dialog, og sparremulighederne er nok ikke så store, som kommunen kunne ønske sig,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Udover DGI står følgende svømmeklubber bag indsigelsen til Københavns Kommune: Hovedstadens Svømmeklub, Copenwater, Pan Idræt, SheZone, MK 31.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, tlf. 3028 3295.
Peder Nedergaard, formand for DGI Storkøbehavn, tlf. 4255 7550.
Hans Henrik Heming, politisk leder for DGI Svømning og medlem af DGI’s hovedbestyrelse, tlf. 5364 2300.
Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6300 foreninger har over 1,5 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Alle børn skal gå til en fritidsaktivitet i Bispebjerg12.3.2026 15:45:16 CET | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn. Når børn går til en fritidsaktivitet, får de ofte både nye venner, større selvtillid og et fællesskab at være en del af. Derfor styrkes samarbejdet mellem Tagensbo Skole og det lokale fritidsliv i Bispebjerg nu med to nye indsatser.
Ny national mission: Alle børn skal have et fritidsfællesskab25.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn står uden et fritidsfællesskab efter skoletid. Det skal en ny national Fritidsmission ændre.
Ny rekord: Over 140.000 gymnaster på gulvet til DGI’s forårsopvisninger18.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er deltagerrekord til DGI’s traditionsrige forårsopvisninger i gymnastik. DGI står bag 95 opvisningsdage over hele landet, de første den 22. februar.
1.500 landsstævnecykler er blevet til hverdagscykler23.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet, Røde Kors centre og idrætsforeninger er blot tre eksempler på, hvor landsstævnecyklerne nu suser rundt. Under DGI Landsstævne i Vejle var cyklerne en bragende succes – nu er de doneret til 74 nye modtagere, hvor de skaber bevægelse og glæde i hverdagen.
9 ud af 10 vil anbefale DGI Landsstævne til andre17.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
9 ud af 10 deltagere til DGI Landsstævne i Vejle vil anbefale andre at deltage næste gang. Også de frivillige er positive, og Vejle-foreninger modtager 717.000 kr. for den frivillige indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
