Nedsat sproglig hukommelse øger psykiatriske patienters risiko for indlæggelse

Hukommelsen spiller en helt afgørende rolle for menneskers sociale liv og arbejdsliv. Nu viser ny forskning, at den verbale, dvs. sproglige, hukommelse også er med til at afgøre, om psykiatriske patienter diagnosticeret med bipolar lidelse (tidligere kaldet manio-depression) eller depression kan undgå at blive indlagt eller genindlagt på en psykiatrisk afdeling.

”Man har længe vidst, at patienter, der tidligere har været indlagt med svær depression eller bipolar lidelse, ofte har nedsat hukommelse. Men man har tænkt, at det har været sygdomsgraden, der spillede ind på den dårlige hukommelse. Nu kan vi se, at pilen også peger den anden vej,” siger Kamilla Miskowiak, der professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

I det nye studie har Kamilla Miskowiak, i tæt samarbejde med seniorforsker Anjali Sankar og en række andre forskere fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og Københavns Universitet, over en årrække fulgt 518 patienter, som alle har gennemgået de samme kognitive tests i andre studier.

Koblet med data fra Danmarks Statistik kan forskerne bruge de tidligere undersøgelser til at se, i hvilken grad patienternes verbale hukommelse og såkaldte eksekutive funktioner, f.eks. evnen til at planlægge og problemløse, påvirker risikoen for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Konklusionen er klar:

”En dårlig verbal hukommelse øger i sig selv risikoen for psykiatrisk indlæggelse. Det er tydeligt, når vi justerer for tidligere indlæggelse, sygdomsgrad, depressionssymptomer og andre ting, som vi ved spiller ind,” forklarer Kamilla Miskowiak.

Tæt på dobbelt risiko for indlæggelse

Undersøgelsen konkluderer, at der er cirka 84 procent øget risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvis man tidligere har haft en såkaldt klinisk relevant nedsat evne til at indlære verbale informationer og huske dem.

Studiet kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor nedsat verbal hukommelse øger risikoen. Men ifølge Kamilla Miskowiak kan det bl.a. hænge sammen med, at patienterne ofte har sværere ved at huske deres medicin og at holde trit med krav på studiet eller arbejdet og i sociallivet, hvilket øger stress i hverdagen.

”Vi ved, at stress er en stor risikofaktor bag tilbagefald. Og mange, der har en psykisk lidelse, kæmper i forvejen med at holde sig oven vande. Så bliver man samtidig udsat for det ekstra stress, som nedsat verbal hukommelse giver, kan det øge risikoen for nye alvorlige depressioner eller manier, som kræver indlæggelse.”

Omvendt finder studiet ingen sikker sammenhæng mellem nedsat eksekutiv funktion og øget risiko for hospitalsindlæggelse. Og patienter med forringede kognitive funktioner ser heller ikke ser ud til at klare sig markant dårlige målt på sociale parametre som beskæftigelse, samlivsstatus og civilstand.

Dog fandt forskerne, at dårlig eksekutiv funktion var forbundet med 51 procent nedsat sandsynlighed for at have opnået det højeste uddannelsesniveau (polytekniske læreanstalter og universitetet). Nedsat evne til at planlægge og implementere strategier for problemløsning på studiet kan derfor spænde ben for uddannelsesmæssige resultater og omvendt, vurderer Kamilla Miskowiak.

Kalder på nye behandlingsmetoder

Men frem for alt er det vigtig ny viden, at den dårlige verbale hukommelse i sig selv øger risikoen for psykiatrisk indlæggelse blandt mennesker med psykisk sygdom. Ifølge Kamilla Miskowiak betyder det nemlig, at man bør øge opmærksomheden på hukommelsen i den psykiatriske behandling, som i dag har begrænset fokus at styrke kognitive færdigheder.

”Det er ikke nok bare at behandle patienternes symptomer på f.eks. depression eller mani. Vi skal også arbejde på at styrke deres hukommelse og andre kognitive funktioner, så snart de er symptomstabile,” siger hun.

”Omkring halvdelen af mennesker med tilbagevendende depression eller bipolar lidelse, har vedvarende problemer med hukommelsen og andre kognitive funktioner. Det kalder på både mere systematisk kognitiv screening og nye behandlingsmetoder.”

Læs den videnskabelige artikel (open access) i Lancet-tidskriftet eClinicalMedicine.