Dansk Fitness & Helse Organisation

Nedlukningen af fitnesscentrene påvirker danskerne fysisk og mentalt

Del

Bevægelse og sunde motionsvaner har afgørende betydning for danskernes generelle sundhed og trivsel. Men den omfattende nedlukning af indendørs træningsfaciliteter – herunder fitnesscentrene – har betydet, at mange i en lang periode ikke har haft adgang til deres vanlige motion. Hele 38% af den voksne befolkning stoppede således helt med at dyrke motion under den første nedlukning (IDAN, maj 2020)

DFHO (Dansk Fitness & Helse Organisation) har i en ny undersøgelse blandt 19.000 brugere af fitnesscentrene set på, hvordan nedlukningen af fitnesscentrene har påvirket deres motionsvaner og generelle trivsel.

Rigtig mange er desværre helt stoppet med at dyrke motion, efter fitnesscentrene lukkede. Og knap 72% siger, at det har påvirket deres fysiske trivsel, mens 57% mener, at det også har påvirket deres mentale trivsel. Særligt de ældre grupper, som har brug for maskiner og professionel vejledning og måske ikke lige kan hoppe i et par løbesko, er dem, som især mener, at det påvirker dem fysisk, mens den yngre gruppe i højere grad svarer, at det påvirker deres mentale trivsel. Der er derfor ingen tvivl om at den langvarige nedlukning af de indendørs træningsfaciliteter – herunder fitnesscentrene – har negative konsekvenser for danskerne. Det bør man politisk tage bestik af, og derfor også i en genåbningsplan se bredere på, hvad der påvirker den generelle trivsel og sundhed end blot corona”, siger branchedirektør Morten Brustad, DFHO.

Tilsvarende viser analyser, at det er vanskeligt at få danskerne tilbage i de gode motionsvaner, når først vanerne er blevet brudt. Hver femte dansker, der var idrætsaktiv før nedlukningen i foråret, kom således ikke i gang igen efter åbningen af idrætten (IDAN, maj 2020). Samme tendens ses blandt fitnessbrugerne, hvor hele 62% svarer, at de enten slet ikke har dyrket motion eller dyrker markant mindre motion i perioden, hvor fitnesscentrene har været lukket. Det bekræfter, at det ikke for alle er nemt at ændre motionsvaner, når de vante rammer brydes.

I undersøgelsen spørges brugerne ligeledes til deres oplevelser af overholdelsen af restriktioner ved sidste genåbning, trygheden i fitnesscenteret samt, hvornår de vurderer, at fitnesscentrene bør åbne. Her svarer hele 82% af respondenterne, at fitnesscentrene bør åbne hurtigst muligt.

Fitnesscentrene udgør for rigtig mange en central og for nogen den primære kilde til motion. Derfor bør politikerne i lyset af den begrænsede smitterisiko, der er i fitnesscentrene, prioritere åbningen af danskernes træningsfaciliteter hurtigst muligt. Vi anbefaler derfor også, at man genåbner fitnesscentrene efter påske med samme restriktioner og krav til mundbind, afspritning mv., som virkede godt ved sidste genåbning”, foreslår branchedirektør Morten Brustad, DFHO.

Kontakter

Billeder

Links

Information om Dansk Fitness & Helse Organisation

Dansk Fitness & Helse Organisation
Børsen
1217 København K

https://dfho.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fitness & Helse Organisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye