Navnenyt: Tre nye bestyrelsesmedlemmer og ny bestyrelsesformand i UNICEF Danmark
25.3.2021 06:00:00 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Jesper Lok:
Jesper Lok, 53 år, har siddet i UNICEFs bestyrelse de seneste fire år og tiltræder nu posten som bestyrelsesformand. Jesper er uddannet fra -og har senere været ansat i A.P. Møller-Mærsk i 25 år, de seneste 8 år som CEO for SVITZER. Herefter var han CEO hos DSB og Falck Emergency. I dag er han bestyrelsesformand eller -medlem i Dagrofa, EAC, Vestergaard og World Marine Offshore og en række andre bestyrelser.
Jesper glæder sig til sit fortsatte arbejde UNICEF: “Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at øge indsamlingerne til børn rundt omkring i verden, og til at bidrage til den transformation; digitalt og i øvrigt, som er nødvendig for at lykkes. Ikke nogen let, men en både vigtig og spændende opgave.”
Marianne Skjold Larsen:
Marianne Skjold, 54 år, træder ind i UNICEF Danmarks bestyrelse med mange års erfaring og viden om sundhedsområdet - mental sundhed i særdeleshed. Som CEO i Psykiatrifonden igennem de seneste 7 år har hun erfaring med ledelse, organisationsudvikling og strategiarbejde i krydsfeltet mellem faglighed og forretning. Foruden sin direktørpost i Psykiatrifonden har Marianne Skjold Larsen erfaring som tidligere budget- og planlægningschef på Amager Hospital og som kontorchef i en styrelse i Finansministeriet.
”Jeg glæder mig til at bidrage til bestyrelsesarbejdet i UNICEF Danmark fordi det handler om at arbejde strategisk og udviklingsorienteret for at skabe langsigtede resultater til gavn for verdens børn.”
Mia Wagner:
Mia Wagner, 43 år, er valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem i UNICEF Danmark. Mia Wagner er co-founder og direktør af virksomheden Nordic Female Founders, der arbejder for at gøre det nemmere at være og at blive kvindelig iværksætter i Danmark. Et initiativ, der skal sikre større diversitet i det danske iværksætteri. Hun er tidligere administrerende direktør for familieforetagendet Freeway-koncernen og er blandt andet kendt fra DR-succesen Løvens Hule. Mia Wagner er desuden tidligere medlem af UNICEF Danmarks præsidium.
Mia glæder sig til det kommende bestyrelsesarbejde, hvor hun særligt vil have skolegang for alle verdens piger for øje: ”Jeg vil have fokus på at skabe opmærksomhed i Danmark omkring, hvor vigtigt det er, at vi tager ansvar og hjælper alle verdens børn. Sagen er utrolig vigtig for mig, og jeg vil arbejde for at sikre, at flest mulige piger kan komme i skole, fordi jeg tror på, at det vil løfte hele verden.”
Anne Louise Eberhard:
Anne Louise Eberhard, 57 år, er valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem i UNICEF Danmark. Anne Louise Eberhard er professionelt bestyrelsesmedlem med hovedkompetencer inden for strategi, forretningsledelse, finans, regnskab og risikostyring. Anne har tidligere været direktør i Danske Bank og koncerndirektør i Intrum AB. Hun er en af de få kvinder, der har valgt at prioritere en bestyrelseskarriere, og hun modtog i 2020 årets Women´s Board Award.
Anne glæder sig til det arbejde, hun har foran sig som bestyrelsesmedlem i UNICEF: ”Arbejdet med at hjælpe udsatte børn i verden er måske – desværre – vigtigere end nogensinde. Det er en stor ære for mig, sammen med UNICEFs dygtige stab og netværk, at bidrage til, at støttemidlerne anvendes bedst muligt. Derved kan vi hjælpe endnu flere udsatte børn i verden med bl.a. nødhjælp, bedre sundhed, skolegang og en bedre fremtid.”
Billeder
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
UNICEF: Børn dræbes fortsat i Ukraine – nødhjælpslager ødelagt i russisk angreb21.7.2026 10:45:26 CEST | Pressemeddelelse
Et russisk angreb har ødelagt et UNICEF-lager med mere end 106.000 nødhjælpsartikler, mens antallet af børn, der bliver dræbt og såret i krigen, fortsat stiger.
680.000 børn anslås at have behov for humanitær hjælp i Venezuela29.6.2026 12:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Første UNICEF-fly med nødhjælp er landet i Venezuela med medicinske forsyninger, udstyr til vand og sanitet samt telte. Flere forsyninger undervejs fra UNICEFs lager i København.
Hele Danmark skal fange hinanden på Legens Dag8.6.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. juni kl. 11.00 opfordrer UNICEF Danmark hele landet til at tage fem minutters pause og lege fangeleg. Børn og voksne kan fange deres klassekammerater, venner, kolleger, naboer eller familie, når FN's Internationale Legedag markeres over hele verden.
Børn risikerer at betale den højeste pris for nye Ebola-udbrud19.5.2026 14:12:40 CEST | Pressemeddelelse
Nye Ebola-udbrud i Den Demokratiske Republik Congo og Uganda har fået WHO til at udtrykke alvorlig bekymring over udviklingen i regionen. UNICEF advarer om alvorlige konsekvenser for børn og familier i de ramte områder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




