Aarhus Universitet Technical Sciences

Navnenyt: Ny professor forsker i mikrobielt liv på overfladen af is

Del
Alexandre Anesio er ansat som professor i Arktisk Biogeokemi ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, pr. 1. november 2018. Han kommer fra en stilling ved University of Bristol, England.

Professor Alexandre Anesio forsker i, hvordan mikrober der vokser på is påvirker og ændrer det fysiske og kemiske miljø på gletschere og iskapper. Hans forskning har stor betydning for at forstå de feedback-mekanismer, som isoverfladerne kan have i forhold til global opvarmning. Derudover er forskningen relevant for at forstå udviklingen af de tidligste livsformer på Jorden – og for muligheden for at der findes liv andre steder i Universet.

Resultaterne af Alexandre Anesios forskning har for nylig vist, at det pigmenterede mikrobielle liv, som vokser direkte på isens overflade og dermed gør den mørkere, kan påvirke isens smeltehastighed. Det skyldes, at den mørke is bidrager til at samle solens energi og gøre overfladen varmere. Disse resultater giver utvetydige tegn på, at mikrobiel vækst på overfladen af den grønlandske iskappe har direkte indvirkning på isens smeltning. Mikrobiel aktivitet i forbindelse med gletschere og iskapper har også potentiale til at øge mængden af næringsstoffer, som strømmer ud i økosystemer som Grønlands kystfarvande.

Alexandre Anesio anvender en bred flerfaglig tilgang i sin forskning og kombinerer geografiske, mikrobiologiske og kemiske aspekter i sit arbejde. Han er uddannet kandidat i økologi i 1994 fra Federal University of Rio de Janeiro, hvor han er født og opvokset, og fik sin ph.d.-grad i limnologi (viden om søer og vandløb) fra Lunds Universitet i Sverige i år 2000. Efter nogle års ansættelse ved Lunds Universitet flyttede han i 2003 til England, hvor han har været tilknyttet University of Nottingham, University of Wales og siden 2007 University of Bristol, hvor han i 2014 blev ansat som professor i biogeokemi.

Alexandre Anesio er født i 1969. Han flytter til København med sin kone Marie-Louise. Sammen har de en 19-årig datter, som læser på universitetet i Haag.

For yderligere oplysninger kontakt:

Institutleder Carsten Suhr Jacobsen
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
Frederiksborgvej 399
4000 Roskilde
Tlf: +4525377667
csj@envs.au.dk

Billeder

Alexandre Anesio, ny professor i Arktisk Biogeokemi ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. (Privatfoto)
Alexandre Anesio, ny professor i Arktisk Biogeokemi ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. (Privatfoto)
Download

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

87150000http://tech.au.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye