Naviair skal have ny bestyrelsesformand
”Anne Birgitte Lundholt har gennem mere end 12 år som formand været en drivende kraft i at gøre Naviair til den moderne virksomhed, vi kender i dag. Med så mange år i front og ikke mindst gennem Corona, kan det ikke undgås, at der også er blevet truffet upopulære beslutninger. Det bør dog ikke overskygge det store arbejde, som Anne Birgitte Lundholt og den øvrige bestyrelse har ydet, og som jeg på statens vegne gerne vil takke for”, siger transportminister Thomas Danielsen.
Anne Birgitte Lundholt har været formand for bestyrelsen i hele selskabets levetid. Hun tilbød ved årsskiftet at træde tilbage i forbindelse med det ordinære virksomhedsmøde i marts, men blev opfordret af transportministeren til at sidde endnu nogle måneder.
Anne Birgitte Lundholt stopper som formand på et ekstraordinært virksomhedsmøde i Naviair den 2. juni efter afholdelse af det ordinære bestyrelsesmøde samme dag. Dagsordenen for virksomhedsmødet skal sendes ud to uger før, og derfor kommer meldingen i dag.
Samtidig skal der også findes to nye menige bestyrelsesmedlemmer til erstatning for henholdsvis Birthe Høegh Rask og Christina Rasmussen. Førstnævnte har også siddet i bestyrelsen i mere end 12 år, og blev ligeledes opfordret til at fortsætte nogle måneder. Christina Rasmussen har ønsket at trække sig fra bestyrelsen af personlige grunde.
Naviair er ejet af staten v/Transportministeriet, og det er transportminister Thomas Danielsen, der skal udpege den nye formand og de to nye medlemmer. Navnene på de nye medlemmer vil blive forelagt på virksomhedsmødet den 2. juni, som er åbent for pressen.
Den nye formand skal sammen med den øvrige bestyrelse udpege en ny adm. direktør til erstatning for den forrige, som fratrådte sin stilling pr. 1. april 2023.
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Tre nye øer får ophævet taxiloven2.1.2025 09:01:22 CET | Pressemeddelelse
Siden 1. januar 2024 har alle ikke brofaste øer undtagen Bornholm kunne søge om undtagelse fra taxiloven, så det bliver muligt for alle at køre med passagerer mod betaling. Fra 1. januar 2025 er tre nye øer godkendt, så der totalt er 11 små øer i ordningen.
Det skal være nemmere for landbrugsmaskiner at køre 40 kilometer i timen med påhængsredskab19.12.2024 13:04:28 CET | Pressemeddelelse
Nyt lovforslag skal gøre det mere simpelt for traktorer og motorredskaber at køre op til 40 kilometer i timen med påhængskøretøjer. Lovforslaget sendes nu i høring frem til januar, hvorefter det skal behandles i Folketinget.
Stor interesse for puljemidler til el-delebiler19.12.2024 09:45:40 CET | Pressemeddelelse
49 el-delebilsprojekter har fået støtte for samlet 50,9 millioner kroner. Projekterne er blandt andet nyetablering af ladestandere og videreudvikling af eksisterende el-delebilsordninger. Puljen er en del af Infrastrukturplan 2035.
Ny formand for Færdselssikkerhedskommissionen18.12.2024 11:07:11 CET | Pressemeddelelse
Transportministeren har udpeget Mai Mercado (K) til ny formand for Færdselssikkerhedskommissionen. Hun overtager posten fra tidligere formand Niels Flemming Hansen (K), mens Thomas Jensen (S) fortsætter på næstformandsposten.
Lovforslag om kørekort til 17-årige i høring18.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt lovforslag vil gøre forsøgsordningen med kørekort til 17-årige permanent og samtidig give de 17-årige mulighed for at køre uden ledsager i dagtimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum