Naturvidenskabernes Hus bringer børn og unge tættere på rummet
Naturvidenskabernes Hus er en af hovedaktørerne bag Rumrejsen, det landsdækkende formidlingsprojekt knyttet til den danske ESA-astronaut, Andreas Mogensens, Huginn mission. Rumrejsen, der netop er blevet skudt i gang med et stort event i Industriens Hus har til formål at inspirere børn og unge og bringe dem nærmere de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Lokale skoler i Viborg Kommune får derfor mulighed for at komme helt tæt på rummissionen.

Rumrejseaktiviteter
Huginn missionen, hvor Andreas Mogensens skal opholde sig et halvt år på den internationale rumstation, er ikke blot en rejse ud i rummet, men også en enestående mulighed for at engagere børn og unge og vise, hvordan rumfart og naturvidenskab spiller en vigtig rolle i vores samfund og dagligdag.
”En astronautmission er grundlæggende fascinerende, og vi vil vise børn og unge, at der er masser af spændende muligheder for at arbejde med rummet, også selvom man ikke drømmer om at blive astronaut. Danske virksomheder er involveret i alt fra udvikling af raketdyser til astronauternes træningsmaskiner. Og endnu flere virksomheder bruger data fra satellitter fx til at overvåge landbrugsjord eller optimere transport. Mulighederne er mange, og det er denne pallette, vi gerne vil brede ud for børn og unge.”
Det siger Maiken Lykke Lolck, direktør i Naturvidenskabernes Hus, der er partner i det nationale konsortium for Rumrejsen. De øvrige partnere er DTU, Astra, Danmarks Tekniske Museum, Dansk Industri, Danske Universiteter, Experimentarium, Uddannelses- og Forskningsministeriet og ESERO DK, det danske ressourcecenter for rumfart i undervisningen, som Naturvidenskabernes Hus er leder af.
Rumfart og skolevirksomhedssamarbejde
Naturvidenskabernes Hus står bag delprojektet ”Rumfart i virksomheder”, der vil udvikle undervisningsforløb til grundskoler og ungdomsuddannelser, hvor skoler samarbejder med virksomheder der producerer til rumfart eller bruger rumdata som fx satellitdata. Det skal synliggøre en bred vifte af uddannelses- og jobmuligheder inden for rumforskning og rumfart og understrege, at astronaut kun er én jobtitel blandt mange, hvis man gerne vil arbejde med rummet.
”Gennem særligt skolevirksomhedssamarbejde kan vi stimulere nysgerrighed, inspirere og ikke mindst helt konkret vise eleverne de mange muligheder inden for rumindustrien. Derudover sørger vi for, at der kommer til at ligge undervisningsaktiviteter og lærerkurser tilgængelige til skoler og gymnasier på esero.dk, som bidrager til at gøre rumfart og astronomi interessant i undervisningen,” siger Maddy Tizar Hansson, ESERO-manager og projektleder i Naturvidenskabernes Hus.
I samarbejde med Dansk Industri, Industriens Uddannelser og Skills Denmark skal der også udvikles en stand. Den skal turnere rundt til events og konferencer for undervisere, børn og unge for at skabe opmærksomhed om karriereveje inden for rumindustrien og vise, at også en faglært vej kan føre til store højder.
Praksisnære forløb og åben skole
Naturvidenskabernes Hus er det nationale center for skolevirksomhedssamarbejde, og de har som vision at gøre de tekniske og naturvidenskabelige fag tilgængelige og engagerende for børn og unge. Siden 2009 har det været muligt for elever i bl.a. Viborg Kommune at komme på besøg og gennem praksisnære undervisningsforløb at få en dybere forståelse for STEM-fagene. Det gør over 7000 elever årligt. Til august afholder Naturvidenskabernes Hus også et launch-event i forbindelse med opsendelsen af Andreas Mogensen, hvor lokale skoler får mulighed for at deltage.
Nøgleord
Kontakter
Maiken Lykke LolckDirektør
Maiken er direktør i Naturvidenskabernes Hus
Sara Linderoth BouchetKommunikationschef
Sara er kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus
Billeder





Naturvidenskabernes Hus tænder gnisten hos børn og unge for de naturvidenskabelige og tekniske fag.
Vi er en nonprofitorganisation, som i tæt samarbejde med danske virksomheder og undervisere i gymnasiet og grundskolen udvikler undervisningsforløb, så elever på alle niveauer kan lade nysgerrigheden få frit løb og fordybe sig i autentiske virksomhedsudfordringer.
Vi understøtter skolevirksomhedssamarbejde gennem netværksaktiviteter for kommuner, virksomheder og gymnasier, og vi generer ny viden gennem kortlægning, evaluering og forskning i skolevirksomhedssamarbejde.
Vi gør en forskel for både børn og unge, erhvervsliv og samfund. Vi klæder de unge på til valg af uddannelse og motiverer flere til at vælge de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, der er afgørende for den grønne omstilling og et bæredygtigt samfund.
Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
I Helsingør Kommune arbejder 10-12-årige børn med bæredygtige løsninger på verdens problemer12.5.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De har udviklet, testet og forberedt sig siden efteråret, og den 16. maj går det løs i Helsingør Kommune, hvor 450 elever demonstrerer deres løsninger for hinanden og dyster om trofæet i Danmarks største naturfagskonkurrence.
I Københavns Kommune arbejder 10-12-årige børn med bæredygtige løsninger på verdens problemer8.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De har udviklet, testet og forberedt sig siden efteråret, og den 10. maj går det løs i Københavns Kommune, hvor 375 elever demonstrerer deres løsninger for hinanden og dyster om trofæet i Danmarks største naturfagskonkurrence.
I Hjørring Kommune arbejder 10-12-årige børn med bæredygtige løsninger på verdens problemer5.5.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De har udviklet, testet og forberedt sig siden efteråret, og den 9. maj går det løs i Hjørring Kommune, hvor 250 elever demonstrerer deres løsninger for hinanden og dyster om trofæet i Danmarks største naturfagskonkurrence.
I Jammerbugt Kommune arbejder 10-12-årige børn med bæredygtige løsninger på verdens problemer4.5.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De har udviklet, testet og forberedt sig siden efteråret, og den 8. maj går det løs i Jammerbugt Kommune, hvor 250 elever demonstrerer deres løsninger for hinanden og dyster om trofæet i Danmarks største naturfagskonkurrence.
I Hvidovre Kommune arbejder 10-12-årige børn med bæredygtige løsninger på verdens problemer1.5.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De har udviklet, testet og forberedt sig siden efteråret, og den 4. maj går det løs i Hvidovre Kommune, hvor 500 elever demonstrerer deres løsninger for hinanden og dyster om trofæet i Danmarks største naturfagskonkurrence.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum