Naturvenner: Lad dyrene overtage det utændte sankthansbål
19.6.2023 14:38:17 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Selvom der flere steder er blevet indført afbrændingsforbud pga. den omfattende tørke, er der ingen grund til at køre sankthansbålet på genbrugspladsen. Grenene kan nemlig være guld værd for pindsvin, fugle og insekter og kan således fremme biodiversiteten i haven, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

Danmark er ramt af en voldsom tørke, og det betyder afbrændingsforbud og aflyste sankthansbål på stribe.
Men har man allerede gjort bålet klar eller anskaffet sig grene og andet kvas til formålet, behøver man ikke smide det på traileren og køre det på grenbrugspladsen. I stedet kan man med fordel beholde det i haven og lade det komme biodiversiteten til gode. Sådan lyder opfordringen fra Danmarks Naturfredningsforening.
– Kvasbunker er guld værd, hvis man vil skabe gode levesteder for rigtig mange arter i haven. Det skaber både ly, læ og skygge til blandt andet pindsvinet, smådyr og insekter og sikrer fødekilder til havens fugle. Derfor håber vi, at mange vil gemme deres grene og bruge dem til at lave kvasbunker eller kvashegn i stedet. Og har man allerede bygget bålet, kan man evt. lade det helt stå og lade dyrene overtage det – det vil helt sikkert give liv i haven, siger Therese Nissen, der er natur- & miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Er man ikke selv omfattet af et afbrændingsforbud, skal man være opmærksom på, at mus, pindsvin og fugle allerede kan være flyttet ind i bålet. Derfor bør man altid flytte – og allerhelst først bygge bålet op – lige inden, at det skal tændes. Ellers risikerer man, at dyr bliver fanget i flammerne.
FAKTA: Sådan bygger du et kvashegn
Når du skal i gang med dit kvashegn, er der mange måder at bygge det på. Det vigtigste er, at hegnet får en vis bredde, ikke bliver for højt, og at det er let at lægge sit haveaffald i.
- Stolperne sættes med en afstand på omkring 1 meter i længderetningen. Hvis afstanden overstiger 1,5 meter, bliver det svært at holde styr på indholdet. Sætter du stolperne forskudt over for hinanden, bliver hegnet lidt mere stabilt, men de kan også sættes lige over for hinanden – det giver et mere organiseret indtryk.
- 80–90 cm er en passende bredde på hegnet. Bliver det smallere end 60 cm, kommer man virkelig på arbejde med saksen, når kvaset skal lægges ned.
- Højden afhænger naturligvis af hegnets funktion. Dog vil det give meget klippearbejde, hvis det er under 60 cm, og det vil blive besværligt at fylde op og blive noget ustabilt, hvis det bliver højere end 1,5 meter.
- Som ’fyld’ kan du bruge næsten hvad som helst. Brug pinde og grene med en tykkelse som en tommelfinger og opefter for at skabe sammenhæng og grundlag for variation. Du kan også blande fx mindre afklippede grene, græs, blade og visne stauder i for at skabe variation.
- Lav gerne kvashegn og bunker flere steder i haven - både i skygge og i sol.
- Grenene i kvashegnet vil med tiden tørre og blive lettere at komprimere ved at trykke på dem ovenfra. Det bedste resultat opnås ved at hoppe op og trampe rundt i hele herligheden. Når hegnet er komprimeret, er der plads til at fylde på igen. Sådan kan kvashegnet holdes kørende i årtier til glæde for både havens nyttedyr og for dine blomster og afgrøder. Bare vær opmærksom på, hvornår på året du komprimere hegnet - du skal ikke gøre det, mens der er dyr, der bruger kvashegnet som bolig.
Kontakter
Ida Caroline Lund HansenStudentermedhjælper
Tlf:31193233iclh@dn.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
DN: Regeringen svigter den kritisk truede ål2.7.2026 20:15:36 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indfører ny national ålekvote, der reducerer den samlede fangst til 40 ton. I Danmarks Naturfredningsforening kritiserer man dog, at aftalen overhovedet tillader, at en kritisk truet art bliver fanget og aflivet.
Danmarks Naturfredningsforening kræver politisk indgreb overfor pesticidhandel30.6.2026 07:23:08 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsens kontrol med pesticidforhandlere i 2025 viser, at 3 ud af 4 forhandlere ikke har overholdt reglerne. Området har sejlet i årevis, og Danmarks Naturfredningsforening kræver nu politisk handling.
Naturfredningsforening: Kvælstofaftale er dårligt nyt for vandmiljøet19.6.2026 15:28:58 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale udskyder muligheden for at skrue op for kvælstofhammeren fra 2027 til 2028. Et klokkeklart brud med fristerne i den grønne trepartsaftale og EU's vandrammedirektiv, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Ny podcast dykker ned i vandets fascinerende verden18.6.2026 04:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. juni lancerer Danmarks Naturfredningsforening podcasten Livets kilde – en lydfortælling i ti episoder om vandets betydning for livet på Jorden, vores kulturhistorie og vores forhold til naturen.
DN jubler over historisk grøn regering2.6.2026 16:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nationalt sprøjteforbud, bedre dyrevelfærd, reduktion af svineproduktionen og høje ambitioner for klima og natur. Danmarks Naturfredningsforening kan ikke få armene ned over et historisk grønt regeringsgrundlag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum