Naturtræning og højtlæsning
Forskning viser, at træning i naturen fremmer både det fysiske og psykiske velbefindende. Ligeledes modvirker ophold i naturen stress og booster humøret. Og læsning kan også noget, når det gælder den mentale sundhed. Derfor har vi valgt at koble træning i naturen og højtlæsning.
Brug naturens muligheder for aktivitet og træning
Vi starter i skoven ved Dybsø Naturskole, hvor vi gennem leg og øvelser styrker muskler og kredsløb, mens vi i fællesskab udfordrer balance, hukommelse og koordination. Og du får sikkert lidt sved på panden og et smil på læben af træningen, hvor du bruger både kroppen og hjernen, fortæller bibliotekar Vibeke Sølling fra Næstved Bibliotek og Borgerservice og folkesundhedskonsulent Susanne Nicolaisen fra Næstved Sundhedscenter, som står bag det nye tiltag.
Højtlæsning og snak med andre
Vi mødes ca. 2 timer hver anden uge i et forløb på 4 gange, hvor vi starter med at lave fysisk træning i naturen. Efter træningen går vi ind på Dybsø Naturskole, hvor vi samles over en kop te/kaffe og får udfordret hjernen ved højtlæsning af et skønlitterært værk/korte klassikere og måske et digt. Undervejs i læsningen holder vi pauser og reflekterer i fællesskab over det læste. En god mulighed for samtaler med andre om livet.
Der er ingen forudsætninger for at deltage, når bare du har lyst til at komme ud og bevæge dig i naturen samt har lysten til at lytte til højtlæsning og tale med andre om det, du hører.
RENT PRAKTISK: Vi gennemfører vores ture, så vidt vejret tillader. Husk tøj og sko til udendørs brug.
Mødested: parkeringspladsen ved Dybsø Naturskole, Dybsøvej 66, 4700 Næstved
Datoer og tid: mandage fra kl. 10.00- ca. 12.30: den 11. oktober, den 25. oktober, den 8. november og den 22. november.
Forløbet er gratis, men der er tilmelding på: www.naesbib.dk. Som udgangspunkt skal du kunne deltage alle gange. Der er i alt 12 pladser på holdet.
Har du spørgsmål til forløbet kan du kontakte:
Vibeke Sølling, tlf.: 5588 4123, visje@naestved.dk
Susanne Nicolaisen: tlf.: 5588 1400 / 2399 5439
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Lyt og tal om digte15.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 7. maj kl. 14.00-14.45 fortsætter vi rækken af digtoplæsninger på Næstved Bibliotek, ved den grønne væg bag voksenreolerne.
Næver Tell Festival i hjertet af Næstved12.4.2024 11:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 2. og fredag den 3. maj er der igen Næver Tell Festival i Næstved. Det bliver to dage med koncerter, workshops og meget mere for unge på Byterrassen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Byttemarked på Næstved Bibliotek9.4.2024 14:39:43 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 27. april fra kl. 10.00-13.00 afholder de frivillige fra Byttemarked Næstved, byttemarked på Næstved Bibliotek. Det er i uge 17, hvor den landsdækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål afholdes. Samtidig er det også denne dag, der afholdes Nordisk byttedag i både Norge, Sverige, Finland og Danmark.
Lyrisk gåtur i kærlighedens tegn5.4.2024 11:30:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 2. maj kl. 17.00 til ca. 20.30 kan du komme med på en aftenvandring rundt om søen i Glumsø, hvor vi skal synge et par sange, høre nogle kærlighedsdigte og lytte til lidt musik ude i den dejlige natur. Vi slutter af i Café Rejseladen med at spise tapas (lette småretter).
Strik og lyt på Glumsø Bibliotek4.4.2024 14:10:20 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 18. april kl. 14.00-14.45 inviterer Glumsø Bibliotek til en ny omgang ”Strik og lyt”. Her vil kulturformidler Vibeke Sølling læse højt, mens du i fred og ro sysler med dit strikketøj eller andet håndarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum