L&F

Naturpakke: Landbruget er parat

Del

Glædeligt at aftalen afspejler landmændenes vilje til at passe på naturen, siger administrerende direktør Karen Hækkerup, Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at aftalen om  naturpakken har fokus på, at der skal ske målrettet indsats for naturen – dvs. at der tages udgangspunkt i de eksisterende naturværdier. På den måde sikres en indsats der, hvor effekten er størst, og hvor der kan opnås de bedste resultater for pengene.

- Der er positivt, at der nu er enighed om en naturpakke, som både sikrer en indsats for natur og biodiversitet, og som samtidig ser på landmandens rolle som naturforvalter. Vi trænger til ro og stabilitet om vores erhverv efter nogle turbulente måneder. Det er også positivt, at der med pakken sættes fokus på afbureaukratisering af naturlovgivningen, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup.

Naturpakken vil understøtte den vilje, der allerede er i dag hos rigtig mange landmænd til at gøre en indsats for natur og biodiversitet. I en undersøgelse foretaget af L&F blandt 2128 landmænd siger 61 procent, at de allerede har lavet initiativer, der beskytter naturen eller vandmiljøet.

- Jeg glæder mig over, at mange af pakkens elementer tager udgangspunkt i landmændenes vilje til at gøre en indsats for naturen. For landmændene vil gerne beskytte naturen, siger Karen Hækkerup.

Naturpakken indeholder blandt andet en kvælstofreducerende indsats på i alt 630 t., der skal sikres gennem frivillige efterafgrøder.

- Vi forventer, at mange landmænd vil benytte sig af denne mulighed. Tre ud af fire landmænd vil ifølge vores undersøgelse gerne udlægge ekstra efterafgrøder. Derfor er det også vigtigt, at man har fundet en løsning, der ikke forringer de positive effekter af fødevare- og landbrugspakken, siger Karen Hækkerup.

Initiativerne i naturpakken er med til at styrke biodiversiteten i agerlandet og give incitament for mange landmænd til at gøre en indsats for natur og biodiversitet. Det er glædeligt og noget, som L&F har efterspurgt i arbejdet med naturpakken.

Aftalen lægger også op til, at der skal ses på muligheden for at etablere erstatningsnatur.  Det giver mulighed for at flytte et naturområde mod at etablere ny natur et andet sted. Det vil kunne være med til at skabe mere og bedre natur.

Henvendelse: Pressechef I Landbrug & Fødevarer, Henny Christensen:  24637236

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra L&F

Jyske virksomheder nupper priserne ved årets Vækstkonference22.9.2017 15:12pressemeddelelse

For sjette år i træk deles der priser ud til landets bedste fødevare- og agrovirksomheder ved Vækstkonferencen, der i år har slået deltagerrekord. 350 direktører og ledere fra landbrug og fødevareklyngen er i dag samlet til årets Vækstkonference i Odense, hvor der diskuteres både produktion, ledelse og salg. Det er Landbrugsavisen, der i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Dansk AgroIndustri, Danish Food Cluster og Dansk Maskinhandlerforening afholder konferencen for sjette år i træk. - Vi er ekstremt glade for konferencens udvikling. Vores idé om at bryde med traditionelle rammer og holde konferencen hos en af klyngens virksomheder, har vist sig at give konferencen den helt rigtige profil. I år kan vi melde udsolgt, hvilket er en helt fantastisk milepæl, siger Jacob Teilmann Andersen, vicedirektør hos LandbrugsMedierne. Temaet for årets konference er digitalisering og teknologisk udvikling i fødevareklyngen. Det holder adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, bla

Fødevareklyngen offentliggør ny forskningsstrategi20.9.2017 07:00pressemeddelelse

Landbrug & Fødevarer, DI Fødevarer og ti store virksomheder fra fødevareklyngen præsenterer i dag samlet en ny strategi for fødevareforskning. Der er brug for et øget fokus på forskning og innovation i fødevareklyngen, hvis Danmark også i fremtiden skal bryste sig af at være en af verdens stærkeste fødevareklynger. Sådan lyder det i ny fødevareforskningsstrategi gældende frem mod 2030, som L&F, DI Fødevarer og virksomheder som Arla, Danish Crown, Chr. Hansen, KMC og Foss offentliggør i dag. - Faldende bevillinger til den strategiske fødevareforskning kan risikere at sætte en stopper for væksten i fødevareklyngen. Det scenarie må vi for alt i verden ikke ende i, siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer. - I 2030 vil der være 1 mia. flere munde at mætte i verden, og hvis den danske fødevareklynge kan blive verdensbefolkningens foretrukne forsyner af sikre, bæredygtige og kvalitetssikre fødevarer, så har vi her en mulighed for et nyt væksteventyr. Den chance

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum