Naturmødet 2022 er i gang
19.5.2022 15:24:32 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

Igen i år oplever Naturmødet stor opbakning fra ministre, partiledere, organisationer og foreninger, der har valgt at stemple ind på Naturmødet for at snakke biodiversitet og naturforvaltning.
Christiansborg møder talstærkt op
Det sker bl.a. på partilederrunden, hvor partilederne fra Christiansborg debatterer højaktuelle naturpolitiske emner under temaet Bro eller barriere. Politikerne får mulighed for at sætte ord på deres visioner på natur- og miljøområdet, og Naturmødets faste korps af moderatorer står for at lede parterne i retning af konkrete handlinger og aftaler.
Vi kan præsentere en talstærk deltagelse i årets Partilederunde og Miljøordførerdebat: Lea Wermelin (S), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pernille Vermund (NB), Mai Villadsen (EL), Morten Messerschmidt (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Franciska Rosenkilde (Alt), Sofie Carsten Nielsen (RV), Carsten Bach (LA), Mona Juul (K), Sikandar Siddique (AL), Peder Hvelplund (EL), Rasmus Nordquist (SF), Anne Honoré Østergaard (V), Torsten Gejl (AL), Zenia Stampe (RV), Mona Juul (K) og Susanne Zimmer (FG).
Politisk, fagligt og folkeligt fokus
På Naturmødets syv scener kan man opleve hele 143 debatter og oplæg med politisk, fagligt og folkeligt fokus. Temaerne er bl.a. biodiversitet, natursyn, arealanvendelse, bynatur, havmiljø, mennesker i naturen, natur og klima, natur og landbrug, naturnationalparker, vandløb, vilde haver og meget andet.
75 organisationer og foreninger har booket stand i The Village - Naturmødets naturlige centrum. Her kan man opleve endnu flere debatter, workshops og andre spændende aktiviteter.
Explore danner rammen for alle de aktiviteter, som finder sted rundt omkring i Hirtshals og omegn. Her kan man bl.a. komme på fugleture, deltage i spændende og lærerige aktiviteter i skoven og på stranden. Der er noget for en hver smag, og der er aktiviteter for både børn og voksne i alle aldre.
Målet er, at alle, der deltager på Naturmødet, går derfra med ny viden og inspiration til at gøre en forskel for naturen.
Naturmødet er tilbage i topform
Chef for Naturmødet, Leif Lund Jakobsen, glæder sig over den store opbakning efter to års nedtonede udgaver af Naturmødet:
- Vi er rigtig glade for at se, at interessen for den danske naturs ve og vel er intakt. Vi oplever stort engagement hos vores aktører og samarbejdspartnere, og det alsidige program afspejler interessen fra både politisk, faglig og folkelig side. Jeg tør godt love, at Naturmødet 2022 er tilbage i topform, lyder det fra Naturmødets leder.
Naturmødet slutter lørdag den 21. maj kl. 16.00
Hele programmet kan ses på Naturmødets hjemmeside
Kontakter
Chef for Naturmødet Leif Lund Jakobsen
leif.jakobsen@hjoerring.dk
Tlf. 41 22 48 91
Billeder

Links
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
