Danmarks Statistik

Naturgaskunder har en højere medianindkomst end gennemsnittet

Del
Naturgaspriserne er steget voldsomt det seneste år. Det mærker de, der bruger gassen, som er den næstmest udbredte varmekilde i landets boliger. Gaskunder i dag har en bolighusstandsindkomst i den højere ende.

I Danmark har 15 procent af husstandene naturgas som opvarmningsform. Naturgas er på et år steget med 161 procent i pris og fylder dermed en større del af husholdningsbudgettet hos dem, der varmer boligen op med den omdiskuterede varmekilde.

Ifølge et særtræk fra Danmarks Statistik har husstande, der opvarmer deres bolig med naturgas en medianindkomst på lidt over 595.000 kr. om året. 

Den gennemsnitlige medianindkomst lå til sammenligning på 518.835 kr. om året uanset type af varmekilde.

Personer, der har varmepumpe som primær varmekilde, topper i en indkomstfordeling med en medianindkomst for husstanden på 691.533 kr. om året, mens husstande med fjernvarme ligger i den modsatte ende af samme liste. Her var den årlige medianindkomst 404.357 kr.

Boligens opvarmningsform ift. bolighusstandens indkomstFor at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Kilde: DST-særtræk

Flere geografiske forskelle

Naturgas er som opvarmningsform ikke lige udbredt over hele landet. 

Bornholm har det som eksempel slet ikke, mens det i store dele af Jylland og på Fyn er under hver tiende husstand. Koncentrationen af husstande med naturgasfyr er generelt størst øst for Storebælt.

”Vi kan se, at naturgas især er udbredt i boliger i Københavns omegn og på andre dele af Sjælland, hvor boligpriserne flere steder ligger i den højere ende, så det kan være en del af forklaringen på, at husstandsindkomsten er over gennemsnittet hos dem, der har naturgas”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Paul Lubson.

Boliger med centralvarme m. naturgas efter område 
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Kilde: www.statistikbanken.dk/bol102

Fjernvarme dominerer – og er i stigning

Der er i alt 411.780 boliger i Danmark, der opvarmes med naturgas. 

Naturgas er dermed den næstmest almindelige varmekilde i private boliger, men der er langt op til fjernvarme, som et stort flertal af landets husstande er tilkoblet. 

1.843.774 boliger har således fjernvarme som primær varmekilde -  et antal, der er steget uafbrudt i de senere år.

”Tendensen går i retning af, at stadigt flere får fjernvarme, mens især oliefyr er på retur,” siger Paul Lubson.

Fordeling af varmekilde på boliger

For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Kilde: www.statistikbanken.dk/bol202

Har du spørgsmål til artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på 39 17 35 42 / pal@dst.dk

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sankt Kjelds Plads 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye