Naturfagsmaraton: Danmarks største konkurrence i naturfag kommer til Køge

Hvordan kan en lille landsby i Indonesien skaffe rent drikkevand, så børnene ikke længere skal bære tunge spande med vand fra floden? Hjælp købmanden til at opdage nye kunder i butikken! Hvordan kan man flytte flest kuglepenne hurtigst muligt på en fabrik?
Det er bare nogle af de problemstillinger, som skoleelever fra Kolding Kommune skal opfinde de bedste løsninger på, når det torsdag den 3. maj går løs med konkurrencen i Naturfagsmaraton i Ravnsborghallen.
Naturfagsmaraton sætter teknologi på skoleskemaet
I Naturfagsmaraton arbejder skoleeleverne med opgaver, der sætter teknologi på skoleskemaet. At få teknologi ind i undervisningen er en vigtig del af formålet med Naturfagsmaraton, fortæller Nanna Seidelin, direktør Naturvidenskabernes Hus, der står bag Naturfagsmaraton:
”Vi vil gerne inspirere unge til en fremtid med naturfag og teknologi ved at vise dem, hvilken forskel de kan gøre for andre mennesker med viden om teknologi. I år handler en af opgaverne for eksempel om pumpeteknologi, som virkelig betyder meget for mennesker, der ikke har adgang til rent vand,” siger Nanna Seidelin.
Naturvidenskabernes Hus bygger bro mellem skoler og virksomheder. Derfor er opgaven om pumpeteknologi udarbejdet i et samarbejde med Grundfos.
Man skal være i god naturfagsform
Siden november 2017, hvor opgaverne blev offentliggjort, er formen blevet pudset af i mange klasseværelser over hele landet. For ud over at være en konkurrencedag, hvor op til 24 klasser mødes og dyster på opfindsomhed, så er Naturfagsmaraton også et skræddersyet undervisningsforløb, som lærere for 5. og 6. klasser kan indarbejde i undervisningen i natur og teknologi.
Konkurrencedagene nu i fuld gang, og Nanna Seidelin ønsker alle held og lykke:
”Konkurrencedagene er en kæmpe fest for fællesskab, sammenhold og glæden ved at opfinde, men det er også en udfordring for mange klasser, for man kommer bestemt ikke sovende til at vinde. Vi ønsker alle held og lykke til konkurrencerne rundt omkring i landet,” siger hun.
Til Konkurrencedagen i Køge deltager Asgård Skole, Borup Skole, Ejby Skole, Ellemarksskolen, Hastrupskolen, Herfølge Skole, Holmebæksskolen, Højelse Skole, Skovboskolen, Søndre Skolen og Vemmedrupskolen med hele 23 klasser.
Konkurrencedagene blev skudt i gang på Grundfos i Bjerringbro den 30. januar. Den sidste konkurrencedag afvikles i maj.
Faktaboks: Om Naturfagsmaraton
• I år er over 26.000 elever fra 5. og 6. klasser i hele landet tilmeldt.
• Der er 60 konkurrencedage og elever fra 51 forskellige kommuner deltager.
• Konkurrencedagene afvikles fra januar til maj 2018 og er afslutningen på undervisningsforløbet.
• Det er 15. år i træk, at Naturfagsmaraton afholdes.
Naturfagsmaraton er støttet af Novo Nordisk Fonden, Nordea-fonden, Undervisningsministeriet og Grundfos.
Information til medier
Konkurrencedagen i Køge den 3. maj 2018. Kl. 09.00 - 13.30
Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, 4600 Køge.
Interesserede medier er meget velkomne til at dække konkurrencedagen. Vores folk på stedet kan hjælpe med at finde lærere og elever, der vil interviewes. Der er mulighed for gode billeder gennem hele programmet.
Kontakt kommunikationsmedarbejder Stine Gregersen, hvis du som journalist ønsker at dække konkurrencen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Naturvidenskabernes Hus:
Direktør Nanna Seidelin - ns@nvhus.dk / 29411133
Programchef Janus Halkier - jha@nvhus.dk / 61288155
Kommunikationsmedarbejder Stine Gregersen - sg@nvhus.dk / 51548549
Billeder
Links
Information om Naturvidenskabernes Hus
NATURVIDENSKABERNES HUS
Vi bygger bro mellem skoler og virksomheder og understøtter lærere i at udvikle og gennemføre inspirerende og virkelighedsnær naturfagsundervisning.
Det er vores mål, at mange flere unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid.
WWW.NVHUS.DK
Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Science Day 2025: Diversitet og rollemodeller er i centrum, når flere tusinde børn og unge i dag møder de tekniske og naturvidenskabelige fag i praksis1.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag slår virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner over hele landet dørene op for dette års Science Day, som Naturvidenskabernes Hus står bag. Her får tusindvis af børn og unge en unik mulighed for at møde rollemodeller og arbejde med virkelighedsnære udfordringer inden for naturvidenskabelige og teknologiske fag.
Invitation til pressen: Science Day i Sydjylland30.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Diversitet og rollemodeller i centrum, når flere tusinde elever møder naturvidenskab og teknologi i praksis til den årlige Science Day, der i år løber af stablen onsdag den 1. oktober 2025. I Sydjylland er der syv arrangementer på forskellige virksomheder. Pressen er velkommen.
Invitation til pressen: Science Day 2025 på Sjælland30.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Diversitet og rollemodeller i centrum, når flere tusinde elever møder naturvidenskab og teknologi i praksis til den årlige Science Day, der i år løber af stablen onsdag den 1. oktober 2025. På Sjælland er der to arrangementer på forskellige virksomheder. Pressen er velkommen
Invitation til pressen: Science Day 2025 i Nordjylland30.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Diversitet og rollemodeller i centrum, når flere tusinde elever møder naturvidenskab og teknologi i praksis til den årlige Science Day, der i år løber af stablen onsdag den 1. oktober 2025. I Nordjylland er der fem arrangementer på forskellige virksomheder. Pressen er velkommen.
Invitation til pressen: Science Day 2025 i Midtjylland30.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Diversitet og rollemodeller i centrum, når flere tusinde elever møder naturvidenskab og teknologi i praksis til den årlige Science Day, der i år løber af stablen onsdag den 1. oktober 2025. I Midtjylland er der 16 arrangementer på forskellige virksomheder. Pressen er velkommen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum