Naturfagsmaraton: Danmarks største konkurrence i naturfag kommer til Holbæk
Nu kommer Naturfagsmaraton til Holbæk. Torsdag den 5. april skal tre lokale skoler fra Holbæk dyste om de bedste opfindelser i Danmarks største konkurrence i naturfag med over 26.000 tilmeldte skoleelever.

Hvordan kan en lille landsby i Indonesien skaffe rent drikkevand, så børnene ikke længere skal bære tunge spande med vand fra floden? Hjælp købmanden til at opdage nye kunder i butikken! Hvordan kan man flytte flest kuglepenne hurtigst muligt på en fabrik?
Det er bare nogle af de problemstillinger, som skoleelever fra Holbæk Kommune skal opfinde de bedste løsninger på, når det torsdag går løs med konkurrencedagen i Naturfagsmaraton i Bjergmarkshallen.
Naturfagsmaraton sætter teknologi på skoleskemaet
I Naturfagsmaraton arbejder skoleeleverne med opgaver, der sætter teknologi på skoleskemaet. At få teknologi ind i undervisningen er en vigtig del af formålet med Naturfagsmaraton, fortæller Nanna Seidelin, direktør Naturvidenskabernes Hus, der står bag Naturfagsmaraton:
”Vi vil gerne inspirere unge til en fremtid med naturfag og teknologi ved at vise dem, hvilken forskel de kan gøre for andre mennesker med viden om teknologi. I år handler en af opgaverne for eksempel om pumpeteknologi, som virkelig betyder meget for mennesker, der ikke har adgang til rent vand,” siger Nanna Seidelin.
Naturvidenskabernes Hus bygger bro mellem skoler og virksomheder. Derfor er opgaven om pumpeteknologi udarbejdet i et samarbejde med Grundfos.
Man skal være i god naturfagsform
Siden november 2017, hvor opgaverne blev offentliggjort, er formen blevet pudset af i mange klasseværelser over hele landet. For ud over at være en konkurrencedag, hvor op til 24 klasser mødes og dyster på opfindsomhed, så er Naturfagsmaraton også et skræddersyet undervisningsforløb, som lærere for 5. og 6. klasser kan indarbejde i undervisningen i natur og teknologi.
Konkurrencedagene nu i fuld gang og Nanna Seidelin ønsker alle held og lykke:
”Konkurrencedagene er en kæmpe fest for fællesskab, sammenhold og glæden ved at opfinde, men det er også en udfordring for mange klasser, for man kommer bestemt ikke sovende til at vinde. Vi ønsker alle held og lykke til konkurrencerne rundt omkring i landet,” siger hun.
Til konkurrencedagen i Holbæk deltager 18 klasser fra tre skoler. Deltagere er: Afdelingerne Absalon og Bjergmark fra Holbæk By Skole. Derudover deltager Afdeling Tølløse fra Kildedamsskolen.
Konkurrencedagene blev skudt i gang på Grundfos i Bjerringbro den 30. januar. Den sidste konkurrencedag afvikles i maj.
Faktaboks: Om Naturfagsmaraton
• I år er over 26.000 elever fra 5. og 6. klasser i hele landet tilmeldt.
• Der er 60 konkurrencedage og elever fra 51 forskellige kommuner deltager.
• Konkurrencedagene afvikles fra januar til maj 2018 og er afslutningen på undervisningsforløbet.
• Det er 15. år i træk, at Naturfagsmaraton afholdes
Naturfagsmaraton er støttet af Novo Nordisk Fonden, Nordea-fonden, Undervisningsministeriet og Grundfos.
Information til medier
Konkurrencedagen i Holbæk.
5. april 9.30 - 13.30.
Bjergmarkshallen Bispehøjen 2
4300 Holbæk
Interesserede medier er meget velkomne til at dække konkurrencedagene. Vores folk på stedet, kan hjælpe med at finde lærere og elever, der vil interviewes. Der er mulighed for gode billeder gennem hele programmet.
Kontakt kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus Bjørn Kock Lærkedahl, hvis du som journalist ønsker at dække konkurrencen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger
Naturvidenskabernes Hus:
Direktør Nanna Seidelin - ns@nvhus.dk / 29411133
Programchef Janus Halkier - jha@nvhus.dk / 61288155
Kommunikationschef Bjørn Kock Lærkedahl - bkl@nvhus.dk / 51194944
Billeder
Links
Information om Naturvidenskabernes Hus
NATURVIDENSKABERNES HUS
Vi bygger bro mellem skoler og virksomheder og understøtter lærere i at udvikle og gennemføre inspirerende og virkelighedsnær naturfagsundervisning.
Det er vores mål, at mange flere unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid.
Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Nanna Seidelin udpeget som medlem af TeknologipagtRådet19.4.2018 13:51 | pressemeddelelse
Erhvervsministeriet har nu offentliggjort, at direktør i Naturvidenskabernes Hus, Nanna Seidelin, er udpeget som medlem af det 13 mand store råd, der skal stå i spidsen for regeringens Teknologipagt.
Naturfagsmaraton: Danmarks største konkurrence i naturfag kommer til Favrskov Kommune17.4.2018 16:09 | pressemeddelelse
Nu kommer Naturfagsmaraton til Hadsten og Hammel. Den 19. og 20. april skal 42 klasser fra 14 skoler fra Favrskov Kommune dyste om de bedste opfindelser i Danmarks største konkurrence i naturfag med over 26.000 tilmeldte skoleelever.
Naturfagsmaraton: Danmarks største konkurrence i naturfag kommer til Hedensted10.4.2018 17:35 | pressemeddelelse
Nu kommer Naturfagsmaraton til Hedensted. Fredag den 13. april skal otte skoler fra Hedensted Kommune dyste om de bedste opfindelser i Danmarks største konkurrence i naturfag med over 26.000 tilmeldte skoleelever.
Naturfagsmaraton: Danmarks største konkurrence i naturfag kommer til Stevns og Faxe10.4.2018 17:20 | pressemeddelelse
Nu kommer Naturfagsmaraton til Stevns og Faxe. Torsdag den 12. april skal fem lokale skoler fra Stevns og Faxe Kommuner dyste om de bedste opfindelser i Danmarks største konkurrence i naturfag med over 26.000 tilmeldte skoleelever.
Rettet: Naturfagsmaraton: Danmarks største konkurrence i naturfag kommer til Middelfart10.4.2018 17:00 | pressemeddelelse
NB: Rettelse: Sted for konkurrence rettet i brødtekst. Nu kommer Naturfagsmaraton til Middelfart. Onsdag den 11. april skal 11 lokale skoler fra Middelfart Kommune dyste om de bedste opfindelser i Danmarks største konkurrence i naturfag med over 26.000 tilmeldte skoleelever.
Naturfagsmaraton: Danmarks største konkurrence i naturfag kommer til Billund Kommune9.4.2018 17:34 | pressemeddelelse
Tirsdag den 10. april skal fire skoler fra Billund Kommune dyste om bedste opfindelser i Danmarks største konkurrence i naturfag med over 26.000 tilmeldte skoleelever.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum