Novo Nordisk Fonden

Naturfagslærere modtager undervisningspris for at vække unge menneskers begejstring for naturfag

Del
Ken Holst fra Nydamskolen i Vester Sottrup og Tove Christensen fra Rådmandsgades Skole i København modtager Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris 2020.
Tove Christensen.
Tove Christensen.

Elevers interesse for naturfag er i høj grad produktet af de undervisere, som de til daglig møder i folkeskolen. Er naturfagslærerne rigtig gode og forstår at få eleverne til at elske biologi, kemi og fysik, kan det præge unge mennesker i en sådan grad, at det kommer til at have indflydelse på deres karrierevalg i først gymnasiet og senere i livet.

I Danmark har vi mange dygtige naturfagslærere, og to af dem modtager nu Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris 2020 for deres arbejde og engagement i forbindelse med at vække unge menneskers begejstring for naturfag. Prisen uddeles årligt og er delt i to priser; én øst for Storebælt og én vest for Storebælt. Hver pris består af en sum på 250.000 kroner, hvor 50.000 kroner er en personlig pris, mens 200.000 kroner går til skolen.

Underviser i omvendt rækkefølge
På Rådmandsgades Skole i København underviser Tove Christensen udskolingen i fysik/kemi og i biologi. Det har hun gjort i ni år, og gennem de ni år har skolen oplevet, at mange elever har valgt naturvidenskabelige veje i gymnasiet og senere hen på universiteterne.

Tove Christensen hemmelighed i forhold til at vække elevernes interesse for naturfag ligger ifølge hende selv i den måde, som hun går til undervisningen på. I stedet for først at fortælle eleverne om en teori og så derefter udfolde den i praksis, vender hun tingene på hovedet.

»Når klassen starter på et nyt emne i undervisningen, begynder vi med at lave eksperimenter. Det giver eleverne mulighed for at bruge deres egne iagttagelser til at tale om det fænomen, vi betragter. Vi taler om, hvordan vi kan forstå det, vi oplever, og jeg introducerer teoretiske modeller for fænomenet. Så undersøger vi nærmere og laver flere eksperimenter, indtil eleverne til sidst læser tekster om emnet. Det, har jeg fundet ud af, fungerer rigtig godt for eleverne i forhold til at forstå og interessere sig for naturfag,« siger Tove Christensen, der er meget ydmyg og glad for at modtage Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris 2020 ØST.

Tove Christensen fortæller, at det endnu ikke er afgjort, hvad skolens andel af prisen skal gå til, men at hun meget gerne ser, at skolen får udskiftet en del af deres laboratorieudstyr til blandt andet fysiskundervisningen. Hun ønsker også at involvere skolens andre naturfagslærer i en udviklings- og investeringsplan for den største del at prisen.

Kærlighed til elever med særlige udfordringer
I den anden ende af landet på Nydamskolen i Vester Sottrup har Ken Anker Holst et særligt blik på eleverne med særlige udfordringer.

Ken Anker Holst har på skolen indrettet en kæmpe hal med forskellige rum, hvor eleverne kan boltre sig inden for mere håndværksmæssige emner som elektricitet og snedkeri over mod dét som også kan være mere akademisk indenfor fagene fysik og kemi.

»Børn, der har det svært, håndterer ofte nederlag dårligt, og det sætter specielle krav til undervisningen, så de får nogle succeser. Hvis man vil lave noget med de her børn, skal man være meget velforberedt og have testet eksempelvis sine forsøgsopsætninger igennem 100 gange for at sikre sig, at de virker, og eleverne kan få en succesoplevelse. Til gengæld kan succeserne også være med til at løfte børnene ikke bare fagligt, men også socialt,« siger Ken Anker Holst.

På Nydamskolen påtænker Ken Anker Holst at bruge bevillingen fra Novo Nordisk Fonden til at lave nye faciliteter til undervisning i biologi og kemi.

»Pengene kommer som en helt uventet og kærkommen gestus, fordi det ofte er meget svært at få vores begrænsede midler til at række til alt det, som vi gerne vil gøre for og med eleverne,« siger Ken Anker Holst. 

Skoleledere er stolte af deres naturfagslærere
Lene Vildbjerg Brynningsen er afdelingsleder på Nydamskolen, og hun har indstillet Ken Anker Sørensen til Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris 2020, fordi han igennem mange år har lavet en helt ekstraordinær indsats inden for undervisning i naturfag.

»Ken hjælper kolleger, så de selv kan bruge metoderne og tilgangene og selv gennemføre projekter efterfølgende. Han udvikler, anvender og videndeler i en stor mængde af naturfaglige projekter – også de, som ledelsen ønsker, at andre bør få erfaring med. Og så bruger han gerne ferier og fritid på at indrette lokaler og lave materialer og undervisningsforløb, blot fordi han har lyst,« siger Lene Vildbjerg Brynningsen.

Samme rosende ord får Tove Christensen med fra skoleleder Martin Wåhlin på Rådmandsgades Skole. Han fortæller, at de elever, som Tove Christensen underviser i naturfag, ikke bare udmærker sig ved at være nysgerrige inden for hendes fagområder, men tager nysgerrigheden og lærelysten med videre til andre fag.

»Det er en stor glæde for mig, at vi på denne måde kan vise, hvor glade hendes kollegaer, elever og hele naturfagsområdet på skolen er for hendes både langsigtede og daglige mål for at skabe en skole, hvor eleverne dels bliver klædt på i fagenes områder og endnu mere i fagenes metoder,« siger Martin Wåhlin.

Om Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris

Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris er målrettet engagerede og dygtige lærere i fagene fysik/kemi, biologi, geografi og matematik. Prisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig indsats inden for naturfaglig undervisning i grundskolens udskoling.

Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris uddeles årligt og er delt i to priser; én til en lærer eller et team øst for Storebælt og én vest for Storebælt. Hver pris består af en sum på 250.000 kroner, hvoraf 50.000 kroner er en personlig hæderspris, mens 200.000 kroner er til skolen. Andelen, som tilfalder skolen, skal anvendes til udvikling af den naturfaglige undervisning, eksempelvis til indkøb af eksperimentelt udstyr, opgradering af lokaler eller efteruddannelse.

Prisen uddeles til en lærer efter indstilling fra dennes skoleleder. Børn/unge, forældre og kolleger opfordres til at foreslå kandidater til skoleledere, der kan indstille en eller flere lærere samt teams på op til tre personer fra samme skole.

Læs mere om prisen her.

Nøgleord

Kontakter

Nydamskolen: Afdelingsleder, Lene Vindbjerg Brynningsen, 8872 4391,
lvbr@sonderborg.dk


Rådmandsgade Skole: Skoleder Martin Wåhlin, 3366 4022, marwaa@buf.kk.dk


Novo Nordisk Fonden: Christian Mostrup, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk

Billeder

Tove Christensen.
Tove Christensen.
Download
Tove Christensen.
Tove Christensen.
Download
Ken Holst.
Ken Holst.
Download
Ken Holst.
Ken Holst.
Download
Ken Holst.
Ken Holst.
Download

Information om Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup

3527 6600http://novonordiskfonden.dk/

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 25 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes. 

Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Danmark bygger en af verdens kraftigste AI-supercomputere for at sætte skub i løsninger på samfundsmæssige udfordringer18.3.2024 23:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark indgår et samarbejde med NVIDIA om at etablere et nationalt center for AI-innovation, der skal huse en af verdens kraftigste AI-supercomputere. Målet er at sætte skub i forskning og innovation inden for områder, som spænder fra sundhed og life science til grøn omstilling, og derigennem understøtte udviklingen af innovative løsninger på nogle af de største problemer, verden står overfor.

Britiske pionerer inden for genomsekventering modtager Novo Nordisk Prisen15.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Professor Sir David Klenerman og Sir Shankar Balasubramanian modtager Novo Nordisk Prisen 2024 for deres banebrydende arbejde, som gør det muligt at bestemme DNA-sekvensen af det menneskelige genom på blot én time. Dette har åbnet døren for brugen af invidualiseret behandling og har forbedret vores forståelse af såvel sygdom som menneskelig mangfoldighed. Med prisen følger et beløb på 5 mio. kr.

Forlængelse af succesfuldt pilotprojekt skal styrke forskningssamarbejde og bane vej for mere innovation7.3.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Novo Nordisk Fonden afsætter op til 180,2 mio. kr. over fem år til at forlænge og udvide Open Discovery Innovation Network (ODIN), en patentfri samarbejdsplatform, der succesfuldt har etableret den første ramme for Open Innovation in Science (OIS) i Danmark. OIS er en samarbejdsmodel, hvor industrien og offentlige forskningsmiljøer går sammen om at skabe forskningsprojekter og dele deres resultater åbent med offentligheden. Pilotprojekt har vist gode resultater.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye