Nattelivspuljen: Har du en idé, der kan udvikle Københavns natteliv?
Nu kan du og din forening igen søge midler fra Københavns Kommunes Nattelivspulje. Puljen giver midler til projekter, der kan udvikle nattelivet i København - til gavn for både gæster og naboer til nattelivet. Ansøgningsfristen er mandag den 16. januar 2023.
Gennem Nattelivspuljen kan der søges om medfinansiering til projekter og særlige indsatser i Københavns natteliv.
Så hvis du, din forening eller virksomhed har en idé, et projekt eller tiltag, der f.eks. kan styrke et kulturbåret natteliv, bekæmpe diskrimination og grænseoverskridende adfærd eller nedbringe gener fra nattelivet, så søg om midler fra Københavns Kommunes Nattelivspulje og vær med til at sikre en positiv udvikling af det københavnske natteliv.
I år er der f.eks. bevilget midler til Københavns Frie Promotere og Sex & Samfund. Bevillingen gik til udarbejdelsen af en rapport, der skulle kortlægge og undersøge diskriminerende og grænseoverskridende adfærd i det Københavns Natteliv. Rapportens konklusioner skal anvendes til at udarbejde værktøjer og initiativer til ændring af adfærden i nattelivet.
Sådan ansøger du:
Du kan hente ansøgningsskemaet og få mere information om nattelivspuljen og ansøgningskrav på:
Nattelivspuljen | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Ansøgningsfristen er mandag den 16. januar 2023, og ansøgningerne bliver behandlet på et møde i Nattelivsudvalget d. 7. februar 2023
Om Nattelivspuljen:
Nattelivspuljen er en ny pulje i Københavns Kommune, hvor der to gange årligt gives støtte til projekter og særlige indsatser i Københavns natteliv. Nattelivspuljen er på 1 mio. kr. årligt.
Nattelivspuljen blev nedsat ifm. vedtagelsen af Københavns Kommunes Restaurations- og Nattelivsplan 2021.
Københavns Nattelivsudvalg uddeler midlerne fra Nattelivspuljen. Udvalget består af i alt 15 medlemmer. Fire medlemmer har sæde i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation. De resterende 11 medlemmer repræsenterer forskellige aktørgrupper i Københavns natteliv.
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) er forperson for Københavns Nattelivsudvalg.
Kontakter
Spørgsmål kan rettes til Kultur- og Fritidsforvaltningens pressetelefon: 33 66 23 45
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Flere arealer på vej til streetsport i København18.1.2023 15:14:58 CET | Pressemeddelelse
En let adgang til bevægelse kan være med til at aktivere børn og unge uden for foreningslivet og få dem med i et fællesskab. Derfor er der flere arealer på vej til streetsport i hovedstaden, oplyser Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune.
Ny særudstilling i normalt skjulte rum giver unikt indblik i tilblivelsen af Københavns Rådhus17.1.2023 10:34:02 CET | Pressemeddelelse
I anledning af, at København i 2023 er udnævnt til ”World Capital of Architecture”, sætter Københavns Kommune fokus på rådhuset med en ny udstilling om bygningens tilblivelse og arkitekten bag, Martin Nyrop.
Rekord i kærlighed: Aldrig før er så mange blevet viet i København29.12.2022 09:21:02 CET | Pressemeddelelse
2022 blev rekordår målt på antallet af borgerlige vielser i Københavns Kommune. Næsten 15.000 mennesker gav i år hinanden deres helt store ”ja!” i hovedstaden.
Københavnske politikere sikrer ekstra kulturaktiviteter for familier og sårbare mellem jul og nytår21.12.2022 13:54:04 CET | Pressemeddelelse
Der iværksættes ekstra kulturaktiviteter for 200.000 kroner for familier og sårbare mellem jul og nytår. Det sker på fire udvalgte faciliteter i Kultur- og Fritidsforvaltningen, har et enigt Kultur- og Fritidsudvalg netop besluttet.
Parkour, dans og e-sport: Nu er programmerne til julens FerieCamps klar13.12.2022 13:33:55 CET | Pressemeddelelse
Juleferien byder på masser af aktiviteter for alle børn og unge i København, når FerieCamp for sidste gang i 2022 åbner dørene for sjov og leg over hele byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum