Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaringNationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

Nationalmuseet overdrager museumsgenstand til nyåbnet museum i Oksbøl

Del
Når museet FLUGT åbner i morgen d. 29. juni, er det med en åbningsgave fra Nationalmuseet - en unik barakmodel, der dokumenterer de historiske leveforhold for tyskere i Danmarks største flygtningelejr. Derfor hører museumsgenstanden bedst hjemme i Oksbøl, mener Rane Willerslev.
Barakken er en del af udstillingen om Flygtningelejr Oksbøl.
Barakken er en del af udstillingen om Flygtningelejr Oksbøl.

I morgen åbner Vardemuseernes nye museum FLUGT i Oksbøl, og i den forbindelse modtager museet lidt af en åbningsgave fra Nationalmuseet. De overtager nemlig ejerskabet af en historisk museumsgenstand, der er helt central for fortællingen i det nyåbnede museum.

Der er tale om en barakmodel, der er 270 cm. lang og 92 cm. bred samt 50 cm. høj inklusiv montre. Modellen er skabt af en tysk flygtning, som selv opholdt sig i flygtningelejren, der lå samme sted i Oksbøl efter Anden Verdenskrig. Den udgør en fysisk øjenvidneberetning, som i miniatureudgave dokumenterer leveforholdene for tyske flygtninge.

De fysiske barakker, som de tyske flygtninge boede i, findes ikke længere. Derfor spiller modellen, der minder lidt om et aflangt dukkehus uden tag, en vigtig rolle – både som historisk dokumentation og et centralt element i formidlingen.

Her hører genstanden hjemme

”Vi overdrager ejerskabet af barakmodellen til Vardemuseerne, fordi her hører genstanden bedst hjemme og kan formidles i sin rette sammenhæng. Barakmodellen udgør en væsentlig dokumentation for den historie, der udspillede sig i lokalområdet, og som nu formidles i det nye FLUGT museum. Her indgår den i sin oprindelige kontekst, og derfor giver det også rigtig god mening, at Vardemuseerne nu får ejerskabet over den,” siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.

Ejerskiftet stemmer overens med Nationalmuseets ambition om at styrke samarbejdet med landets kulturhistoriske museer og få flere genstande udstillet lokalt – enten via udlån eller permanent ejerskifte.

”Vi ser gerne, at flere genstande udstilles i resten af landet, så folk kan opleve dem lokalt, og det her er et af de tilfælde, hvor det bare giver rigtig god mening,” siger Rane Willerslev.

Central i museets fortælling

Hos Vardemuseerne vækker overdragelsen stor begejstring, da barakmodellen er en vigtig brik i at fortælle om et spændende kapitel af Danmarkshistorien efter Anden Verdenskrig.

”Vi er utrolig glade for at overtage ejerskabet af barakmodellen. Genstanden er unik og spiller en central rolle i vores museum FLUGT, hvor vi bl.a. fortæller om en – for mange – ukendt historie om den største flygtningestrøm, Danmark nogensinde har modtaget. Barakmodellen er en vigtig øjenvidneberetning fra en tysk flygtning, som med denne fysiske miniaturemodel både dokumenterer og illustrerer, hvordan en barak i flygtningelejren i Oksbøl var indrettet i 1945, hvor den størrelsesmæssigt var Danmarks femte største by,” siger direktør for Vardemuseerne, Claus Kjeld Jensen.

Nationalmuseet har mere end to millioner genstande i sine samlinger. Omkring to tredjedele af disse er ved at blive flyttet ind i et topmoderne og klimatiseret opbevaringsmagasin i Vinge udenfor Frederikssund.

Nøgleord

Kontakter

Cecilie Weinholt, kommunikationschef, Nationalmuseet, 4120 6017, cwe@natmus.dk


Louise Thuesen, Leder af kommunikation og PR, Vardemuseerne, 2265 5204, lth@vardemuseerne.dk

Billeder

Barakken er en del af udstillingen om Flygtningelejr Oksbøl.
Barakken er en del af udstillingen om Flygtningelejr Oksbøl.
Download
Barakmodellen monteres i udstillingen.
Barakmodellen monteres i udstillingen.
Download
Inden barakken kom til FLUGT – Refugee Museum of Denmark, har den været under behandling ved Konserveringscenter Vejle.
Inden barakken kom til FLUGT – Refugee Museum of Denmark, har den været under behandling ved Konserveringscenter Vejle.
Download
Barakmodellen er 270 cm lang og 92 cm bred, samt 50 cm høj (højden er med montre)
Barakmodellen er 270 cm lang og 92 cm bred, samt 50 cm høj (højden er med montre)
Download

Information om Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring



Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.

Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.

Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.

Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye