Nationalmuseet får bevilling på 3 millioner kroner til maritim undervisning

1000 børn og unge kan fremover få særundervisning hele året rundt i søfart og maritimt håndværk på Holbæk Havn.
En generøs bevilling på tre millioner kroner fra Oak Foundation Denmark betyder, at Nationalmuseet snart kan etablere moderne undervisningslokaler i sit værft på Holbæk Havn, som vil forbedre museets undervisningstilbud i søfart og maritimt håndværk og komme mange flere til gavn, blandt andet sårbare børn og unge.
I sejlsæsonen foregår meget af museets undervisning allerede ombord på de historiske skibe, men med de nye undervisningslokaler vil Nationalmuseet kunne tilbyde formidlings- og undervisningsaktiviteter hele året rundt.
”Det er et kæmpe løft for os. Med de nye lokaler kan vi for alvor blive et lokalt og nationalt samlingssted, hvor blandt andet sårbare børn og unge kan mødes og lære om maritime aktiviteter. Det vil skabe bedre trivsel for unge over en bred kam, og vi håber fremover at kunne tiltrække ungdomsskoler fra hele landet,” siger Martin Andersen, centerleder for Nationalmuseets Søfart & Maritime Håndværk.
Øger unges trivsel
Både skoleskibe og Nationalmuseets egne maritime unge-projekter er gode eksempler på, at sårbare unge særligt profiterer af at lære gennem det autentiske læringsmiljø, der tilbydes fra Holbæk Havn.
”Vi oplever at vores havn, værft og fjord danner en særlig unik ramme med højt til loftet, hvor børn og unge kan mødes i øjenhøjde om et fælles maritimt tredje, og at de herigennem gennemgår en positiv udvikling, som øger deres mentale trivsel markant. De får en følelse af at høre til et sted,” siger Martin Andersen.
Nationalmuseets afdeling Søfart & Maritime Håndværk har mange børn og unge fra flere skoler i sine tilbud og samarbejder blandt andet med Holbæk kommune, Holbæk 10. klassecenter, kystliv Holbæk og Holbæk Ungdomsskole. Mange frivillige er desuden tilknyttet værft og skibe.
De nye undervisningsfaciliteter forventes at stå klar i efteråret eller vinteren 2023.
Kontakt: Martin Andersen, centerleder for Nationalmuseets Søfart & Maritime Håndværk, 2075 5151, Martin.Andersen@natmus.dk
FAKTA: Nationalmuseets Søfart og Maritime Håndværk
Nationalmuseets afdeling for Søfart og Maritime Håndværk har sine rødder i slut 1960`ernes interesse for de gamle danske træskibe. I 2015 stillede Holbæk kommune Kanalstræde 23 til rådighed for Nationalmuseet. Fra starten har adgang til værftet været gratis for alle, og der har været 15-20.000 besøgende om året. Flagskibet Bonavista har i gennemsnit 3-4.000 gæster om året og arbejder løbende sammen med skoler og klasser fra hele landet.
Nøgleord
Kontakter
John Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejderNationalmuseet
Tlf:41 20 68 49jni@natmus.dkBilleder
Information om Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Ny podcast om hvordan befrielsen blev til frihed2.5.2025 10:47:06 CEST | Pressemeddelelse
På 80-års-dagen for befrielsen udgiver Nationalmuseets mediehus Vores Tid første episode i podcast, der fortæller historien om de udstødte og beundrede, der skulle starte helt nye liv, da Anden Verdenskrig sluttede
The National Museum confirms: Shipwrecks in Costa Rica are Danish slave ships27.4.2025 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Investigations of ship timbers, bricks from the cargo and clay pipes found during underwater excavations in Costa Rica confirm that the site holds two Danish slave ships that, according to historical sources, were shipwrecked off the coast of Central America in 1710.
Nationalmuseet bekræfter: Skibsvrag i Costa Rica er danske slaveskibe27.4.2025 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Undersøgelser af skibstræ, mursten fra lasten og kridtpiber fra en undervandsudgravning i Costa Rica bekræfter, at der er tale om to danske slaveskibe, der ifølge historiske kilder forliste ud for Mellemamerikas kyst i 1710.
Nationalmuseet styrker forskning i maritim kulturarv med nyt forskningscenter7.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningscenter skal undersøge danske skibsvrag i ind- og udland, samt forske i nedbrydning og bevaring af skibsvrag og stenalderbopladser på havets bund. Det skal bringe ny viden om hele den maritime danmarkshistorie – fra oldtid til nutid.
Ny vicedirektør for Drift og Administration på Nationalmuseet fundet3.4.2025 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationalmuseet har ansat Merete Lange som en ny vicedirektør til at styrke organisationens drift og administration.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum