Danmark på Vippen

Nationalbanken: Nye krav til små og mellemstore banker er unødigt byrdefulde

Del

Det er unødvendigt, når Finanstilsynet lægger op til, at små og mellemstore banker skal have ekstra ansvarlig kapital på kistebunden, lyder det i et svar fra Nationalbanken til Finanstilsynet.

Formand for Danmark på Vippen og Danske Andelskassers Bank, Jakob Fastrup, sagde i forrige uge, at Finanstilsynets nye krav om polstring (NEP-krav) til små og mellemstore banker er unødvendigt skrappe, og at de i sidste ende vil forringe og fordyre lånemulighederne i Det Lokale Danmark.

Jakob Fastrup blev ved den lejlighed bakket op af Kurt Jensen, direktør i Frøs Sparekasse, der er bekymret over, at de nye krav vil gøre det sværere at være lokalt pengeinstitut:

”Et Danmark i balance har brug for lokale pengeinstitutter, der har musklerne til at understøtte væksten og udviklingen uden for de store byer.”

Også Nationalbanken kritiserer nu de nye NEP-krav. I et direkte svar til Finanstilsynet skriver Nationalbanken, at de små banker kommer til at bære en alt for tung byrde, hvis de nye krav indføres:

”Finanstilsynets forslag til NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinstitutter synes unødigt byrdefulde og garanterer alligevel ikke de simple kreditorer,” skriver nationalbankdirektør Lars Rohde i svaret.

Opbakningen fra Nationalbanken glæder Jakob Fastrup:

”Det fremstår helt entydigt i Nationalbankens svar, at Finanstilsynets nye krav er unødvendige, og at de ganske enkelt skader mere, end de gavner, som vi også har påpeget tidligere.”

Han glæder sig dog over, at Finanstilsynet har lagt op til en diskussion omkring de nye krav:

”Det er meget fornuftigt, at Finanstilsynet med Jesper Berg i spidsen har lagt op til en diskussion om de her nye krav. Nu regner vi naturligvis med, at de genovervejer forslaget, så vi fortsat kan sikre bæredygtige små og mellemstore banker uden for de store byer og sikre gode lånemuligheder i hele landet. Det er afgørende i forhold til at skabe vækst og udvikling i Det Lokale Danmark og er dermed til gavn for hele vores land,” siger Jakob Fastrup.

Kontakter

Martin Ø. Carstensen, kommunikationschef i Danmark på Vippen, på telefon 23 71 00 43 eller på martin@danmarkpaavippen.dk.

Vedhæftede filer

Information om Danmark på Vippen

Danmark på Vippen
Danmark på Vippen
Degnemosen 1
8740 Brædstrup

+45 91 98 80 90http://danmarkpaavippen.dk/

Danmark på Vippen er en partipolitisk neutral landsforening, der kæmper for vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark. Vi ønsker en debat om Danmarks fremtid baseret på fakta. Derfor er vores fornemste opgave at analysere, dokumentere og formidle viden om, hvordan vi skaber balance i Danmark – til gavn for hele landet.

Følg pressemeddelelser fra Danmark på Vippen

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Danmark på Vippen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum