GF Fonden

National pris: Trafiksikkerheden er helt ude i skoven

Del
Bøgely Skovbørnehave ved Ringsted modtager torsdag GF Fondens trafikpris, når stedets cykelbane officielt indvies. Blandt andre vil Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V), og formanden for GF Vestsjælland, Jørgen Kristoffersen, deltage i fejringen sammen med stedets børn og voksne.
I stadig flere natur- og skovbørnehaver skyder trafiklegepladser op, fx denne bane i Vestbirk ved Horsens. I denne uge indvies også en sjov og lærerig trafikbane i Bøgely Skovbørnehave ved Ringsted. (Foto: GF Fonden/Søren E. Alwan)

Det skulle egentlig være sket sidste år, men så satte corona-restriktionerne en stopper for festlighederne. Nu skulle det imidlertid være ganske vist.

Torsdag modtager Bøgely Skovbørnehave GF Fondens nationale trafikpris. For med et nyt trafikanlæg indskriver den lille børnehave ved Maglebjerg Skov sig i rækken af danske natur- og skovbørnehaver, der viser vejen på trafikområdet. Inde i skoven er der nemlig ekstra god plads til både at lege og lære.

Pressen er inviteret med til prisoverrækkelsen, der samtidig er den officielle indvielse af banen:

torsdag 17. juni kl. 15.00-17.00 
ved Bøgely Skovbørnehave, Egelundsvej 12, 4100 Ringsted.

Tidlig fokus på de sunde og sikre trafikvaner
- Vi glæder os rigtig meget til endelig at kunne indvie trafikbanen officielt og modtage prisen, som vi er rigtig stolte af at modtage. I skovbørnehaven cykler i forvejen rigtig meget med børnene, og vi har tidligere deltaget i Cyklistforbundets kampagne "Alle børn cykler", siger Anette Greve Sommer, leder af børnecentret, og fortsætter:

- Takket være en donation fra GF Fonden har vi kunnet udvide vores pædagogiske arbejde, så børnene kan stifte bekendtskab med skilte og færdselsregler. På den måde sætter vi tidligt ind med at få skabt en sund og sikker trafikkultur.

GF Trafikpris overrækkes af Jørgen Kristoffersen, der er formand for GF Vestsjælland og næstformand for GF Fonden.

Også Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V), vil tale ved arrangementet med fokus på perspektiverne i stedets arbejde, der er i tråd med kommunens fokus på cyklisme og trafiksikkerhed.

Trafikkultur som generationsgave
Det er en af børnehavens frivillige, Peter Parbst, medlem af Ældre Sagen i Ringsted, der har indstillet stedet til prisen. På den måde er Bøgely-projektet også et eksempel på, at den gode trafikkultur gives videre fra den ældre generation til den alleryngste.

Der vil være mulighed for interviewe og fotografere både børn og voksne ved arrangementet. hvor pædagog Lisbeth Nielsen vil lege nogle cykellege med børnene.

Nøgleord

Kontakter

Anette Greve Sommer, leder af Bøgely Skovbørnehave, mobil 25 31 89 39, ansom@ringsted.dk

eller

kommunikationskonsulent Rasmus Gade, presse@gfforsikring.dk, mobil 25572020

Billeder

I stadig flere natur- og skovbørnehaver skyder trafiklegepladser op, fx denne bane i Vestbirk ved Horsens. I denne uge indvies også en sjov og lærerig trafikbane i Bøgely Skovbørnehave ved Ringsted. (Foto: GF Fonden/Søren E. Alwan)
I stadig flere natur- og skovbørnehaver skyder trafiklegepladser op, fx denne bane i Vestbirk ved Horsens. I denne uge indvies også en sjov og lærerig trafikbane i Bøgely Skovbørnehave ved Ringsted. (Foto: GF Fonden/Søren E. Alwan)
Download

Information om GF Fonden

GF Fonden
GF Fonden

Følg pressemeddelelser fra GF Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Fonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye