Aalborg Universitet

Når unge flytter hjemmefra

Del

I et nyt projekt vil AAU-forskere undersøge, hvordan unge oplever det at flytte hjemmefra, og hvilken betydning nutidens forældreroller har, når de unge skal stå på egne ben. Målet er at udvikle nye redskaber, der i fremtiden kan understøtte de unge. Projektet er støttet med 3,8 mio. kr. af Nordea-fonden.

Hvert år flytter ca. 90.000 danske unge mellem 15 og 29 år hjemmefra. Det betyder, at de ud over at skulle finde en bolig også skal have styr på økonomien og få skabt en ny struktur på hverdagen. For de fleste går det godt, men for en del unge kan det at flytte hjemmefra være en turbulent og krisepræget oplevelse. Særligt udsatte i den forbindelse er unge, der flytter hjemmefra, før de fylder 19. I et helt nyt forskningsprojekt ”Den gode overgang” vil forskere fra Center for Ungdomsforskning og Forskningscenter for Video ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet derfor følge 36 unge, der flytter hjemmefra, og deres forældre.

- Vi ved meget lidt om, hvordan de unge oplever det at flytte hjemmefra, og hvilke faktorer der har betydning for, hvordan de klarer denne overgang. Vores mål med forskningsprojektet er derfor at skabe ny viden, så vi som samfund kan støtte de unge til et voksenliv som udeboende. Som led i projektet vil vi derfor også involvere de unge i at designe og udvikle redskaber, der kan understøtte unge, som flytter hjemmefra, fortæller professor mso Rikke Ørngreen, der er leder af Forskningscenter for Video og tilknyttet det nye projekt.

Derudover vil forskerne i forbindelse med ”Den gode overgang” også undersøge nutidens forældrerolle.

- Tidligere stod man på egne ben, når man flyttede hjemmefra, men i dag spiller mange forældre stadig en central rolle i de unges liv i lang tid efter, de er flyttet hjemmefra - det vi i dag omtaler som curling-forældre. Vi vil derfor også undersøge, hvordan de nye forældreroller påvirker de unges overgang til et voksenliv som udeboende, og hvilke udfordringer og dilemmaer forældrene oplever i den forbindelse, siger lektor og souschef ved Center for Ungdomsforskning Niels Ulrik Sørensen, som leder det nye projekt.

Nordea-fonden, som lægger vægt på at støtte gode liv, har bevilget knap 3,8 mio. kr. til det nye projekt og glæder sig til at følge forskernes resultater det kommende år.

- At flytte hjemmefra er at lære at stå på egne ben. Vi ser frem til nye bud på løsninger og deling af viden om, hvordan vi kan styrke unges robusthed i denne vigtige livsovergang, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden.

Fakta:

- Forskningsprojektet ”Den gode overgang” løber frem til begyndelsen af 2019

- Nordea-fonden har støttet projektet med 3.797.473 kr.

- Bag projektet står forskere fra Center for Ungdomsforskning og Forskningslab for Video - begge under Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

Kontakter

Lektor Niels Ulrik Sørensen på tlf.: 23 84 60 31eller på e-mail: ns@learning.aau.dk
Pressemedarbejder Susanne H. Knudsen på tlf.: 29 60 98 72 eller på e-mail: shk@hum.aau.dk

Billeder

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Innovativt design af fundamenter til havvindmøller kan næsten halvere prisen11.7.2018 08:00pressemeddelelse

Et sugebøttefundament til en havvindmølle, der kan samles med bolte på havnen, inden det sejles ud til sin placering. Det er resultatet af et projekt mellem Aalborg Universitet, Siemens Gamesa, Universal Foundation A/S og Fred. Olsen Wind Carrier A/S. Et resultat, der kan sænke prisen på fundamentet med op til 40 procent, og som i sidste ende også vil sænke forbrugernes elregning

Demente liver op i interaktion med menneskelignende robotter, men forsker advarer mod ukritisk brug9.7.2018 08:30pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt viser, at mennesker med svær demens har stor gavn af kontakt til sociale robotter. Det får dem til at live op, og de begynder at tale og blive socialt aktive. Men ifølge forskeren bag projektet, Jens Dinesen Strandbech, er der etiske udfordringer forbundet med teknologien. Der er således risiko for, at robotterne kan blive brugt til at passivisere besværlige demente borgere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum