Aarhus Universitet: Arts

Når robotten kommer med ombord

Del
Der er ambitioner blandt rederierne om stadig mere digitalisering af skibsfarten, men manglende kompetenceudvikling af mandskab, og teknologier, der udvikles uden tilstrækkelig forankring i hverdagens rutiner på skibene, spænder ben for intentionerne. Ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet undersøger, hvad der sker, når teknologi bliver den nye kollega på skibene.

Der har i en lang årrække været ambitioner om i stadigt større grad at udvikle, indføre og anvende nye digitale teknologier på danske skibe. Forne tiders stikpassere, sekstanter og søkort på papir, er for længst erstattet af radar og det digitale søkort ”ECDIS”, og en lang række digitale støtteværktøjer er en integreret del af arbejdet ombord. En ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet har derfor undersøgt, hvad der sker, når nye digitale teknologier møder sømandskabet på danske skibe.

”Målet er, at robotteknologier skal lette arbejdet for navigatørerne til søs og være meget lidt arbejdskrævende. Men når teknologierne skal indpasses i en allerede eksisterende arbejdspraksis på skibe, så går det ofte langt fra så gnidningsfrit, som redere og it-udviklere på land havde planlagt,” siger lektor Jakob Krause-Jensen fra DPU, Aarhus Universitet. Han er en af forfatterne bag en ny rapport Robotten/teknologien som kollega, der ser på anvendelsen af ny teknologi ombord på danske skibe.

Forskerne har med et etnografisk feltarbejde fulgt hverdagen til søs og samspillet mellem mandskabet og skibes digitale teknologier. På den baggrund kommer de nu med en række anbefalinger til bedre anvendelse af teknologier til søs. Projektet har været finansieret af Den Danske Maritime Fond.

Teknologi skal tilpasse hverdagen til søs

Et gennemgående problem, som forskerne har bemærket, er, hvordan digitale teknologier støder sammen med rutiner og hverdag til søs. Et eksempel er det forhold, at mandskabet på broen altid skal have fuldt udsyn – også om natten. Men mange af de digitale teknologier er ikke udviklet, så lyset fra skærmene kan dæmpes, når det bliver mørkt. Derfor er mandskabet henvist til at hitte på ’kreative’ løsninger som f.eks. at sætte pap over skærmene om natten på skibet, så synet ikke forstyrres, når de skal holde udkig.

”Nye teknologier er i hård konkurrence med de mange andre teknologier, som allerede er ombord, og de skal samtidig bedre kunne indgå i den eksisterende praksis til søs, der ofte består af komplicerede arbejdsgange. Derfor har it-udviklere brug for at få mere viden om den virkelighed ombord på skibet, som deres teknologier skal indgå i. De er simpelthen nødt til at komme med ombord på skibene, og så er der behov for bedre brugerinddragelse,” siger Jakob Krause-Jensen, der anbefaler, at rederne eksempelvis involverer kaptajner og styrmænd mere aktivt i udviklingen af nye digitale teknologier.

En løbende ’digital fyringsrunde’

Det er fx en konkret udfordring for mandskabet i dag at skulle sortere mellem mange typer information, og der kan være problemer med både misinformation og overinformation.

”Hvad skal mandskabet reagere på i forskellige situationer? Det er nødvendigt med at få tydeliggjort, om der med en given teknologi er tale om en information til beslutningstageren, altså en beslutningsstøtte, eller en direkte ordre”, siger Stephan Hansen, der er gæsteforsker ved DPU og medforfatter af rapporten.

”Samtidig kan det i praksis være svært at sortere i og prioritere mellem forskellige typer af information. Et godt eksempel er, at der er alt for mange alarmer, der kan gå i gang. Da alle alarmer bruger samme lyde og blinker på samme måde, kan det være vanskeligt for mandskabet hurtigt at afgøre, om en alarm bare er triviel information eller tegn på en kritisk fejl. Det betyder både at der bruges meget tid på irrelevante opdateringer, og øger ricikoen for at noget vigtigt bliver overset”, siger Stephan Hansen.

Rapporten peger derfor på, at både redere og besætning med jævne mellemrum bør drøfte anvendeligheden af den teknologi, man har til rådighed på skibene.

”Der er behov for en kontinuerlig refleksion over teknologien til søs. Er en given teknologi stadig relevant, eller er den forældet? Er der tale om nødvendig information eller unødigt blinkeværk, som tager fokus væk fra den konkrete opgave med at styre skibet? Teknologi er nødvendig, men den skal også være relevant for at løse opgaven, derfor bør man overveje en form for løbende ’digital fyringsrunde’”, siger Stephan Hansen.

Behov for kompetenceudvikling

Et andet gennemgående problem er, at teknologiudviklere laver teknologier, som ofte er meget opmærksomhedskrævende og undertiden forudsætter, at mandskabet har digital viden og erfaring som en it-superbruger.

”Nye programmer og teknologier forudsætter ofte en digital kompetence, der ikke altid er til stede. Kompetenceudviklingen ombord er flere steder overladt til tilfældig sidemandsoplæring og opslag i manualer. Teknologierne skal være mere enkle og lettere at forstå, men rederier og uddannelsesinstitutioner skal samtidig sikre en kontinuerlig og systematisk digital kompetenceudvikling af mandskabet, for undertiden kan det være helt elementære it-kundskaber, som mangler,” siger Jakob Krause-Jensen.

Han peger samtidig på, at man i skibsfarten står med en dobbelt udfordring. Nye teknologier finder vej til broen, men samtidig er det nødvendigt, at man sikrer, at mandskabet fortsat er fortrolige med de gamle kundskaber, understreger Jakob Krause-Jensen.

”Hvis teknikken svigter eller computersystemerne bliver hacket, er det ikke en mulighed lige at få en tekniker ombord på åbent hav, så navigatørerne skal fortsat have den nødvendige viden, kompetence og faglighed til at styre skibet med last og passagerer sikkert i havn. Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt for både rederier og uddannelsesinstitutioner at udvikle strategier for, hvordan de grundlæggende analoge navigationsstrategier kan opretholdes, trænes og vedligeholdes. Også i en digitaliseret verden.”

Yderligere information

Rapporten Robotten/teknologien som kollega er skrevet af Jakob Krause-Jensen, Stephan Hansen og Bettina Skårup.

Rapporten er en del af forskningsprojektet ”Teknologi i det blå Danmark”, der gennemføres under forskningsprogrammet Fremtidsteknologi, kultur og læreprocesser ved DPU, Aarhus Universitet.

Rapporten og dens anbefalinger præsenteres ved seminaret Robotten som kollega og Åben Innovation den 15. september 2020 kl 10-13 hos Danske Rederier.

Nøgleord

Kontakter

Jakob Krause-Jensen
Lektor ved DPU, Aarhus Universitet
Tlf.: 41 59 94 15
Mail: jakj@edu.au.dk

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. 

DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse

Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.

Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse

Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.

Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye