Når psykologiske test dominerer i PPR
Når et barn er i sociale eller læringsmæssige vanskeligheder i skolen, sker det, at barnet bliver henvist til udredning i regi af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Men i Danmark er der stor forskel på, hvordan man arbejder på området, og det får betydning for, hvilke tiltag der anbefales, siger lektor Anne Morin fra DPU, Aarhus Universitet. Hun peger på, at de forskellige faggrupper i PPR har hver deres fokus og mål, og deres faglige afsæt bliver afgørende for, hvordan de definerer problemerne og løsningen på dem.
”PPR-området er i dag tværfagligt med deltagelse af bl.a. psykologer, inklusionskonsulenter, lærere og tale-høre-pædagoger, og hvor de fagpersoner, hvis mål er inklusion, vil arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for barnet i fællesskabet, er formålet med psykologiske test at klassificere og sortere, og det vil i nogle tilfælde lede til eksklusion. Det er et dilemma,” mener Anne Morin.
Hun har igennem en årrække forsket i PPR-professionelles måde at arbejde på, og hun mener, at dilemmaet kan løses ved mere samarbejde mellem faggrupperne og en større åbenhed, lydhørhed og respekt over for de forskellige medarbejderes vidensformer.
”Jeg har lavet et empirisk feltarbejde, hvor jeg følger udredningsforløb i pædagogisk psykologisk rådgivning i forskellige kommuner, og det har vist sig, at samarbejdet om de børn, der bliver henvist til udredning, foregår ret forskelligt,” siger hun og fortsætter:
”Jeg har især været optaget af at se på, hvordan problemerne bliver defineret af de involverede parter. Hvad vurderer de – med deres faglige baggrund - at problemet er? Hvordan kommer de frem til det, og hvilken vægt får det i forhold til de endelige anbefalinger?”
Tværfagligt samarbejde giver en bredere forståelse af problemer og løsninger
Ifølge Anne Morin trumfer de psykologiske testresultater i flere tilfælde andre former for viden. Ved et møde, hun har observeret i børnepsykiatrien, var der fx en psykolog fra børnepsykiatrien, en PPR-psykolog, en af barnets lærere og barnets forældre til stede. De skulle diskutere, hvad det var for vanskeligheder, barnet havde, og mulige indsatser.
”Det var bemærkelsesværdigt, at den viden, som en psykologisk test havde frembragt, blev tillagt mest værdi. Den blev dominerende i forhold til at komme frem til, hvad problemet var, og hvordan det skulle løses. Viden om hverdagslivet i skolen og familien fik langt mindre plads og blev ikke bragt systematisk i spil, ligesom viden om inklusion ikke blev vægtet. Det er et problem, når man vil forstå barnets samlede livsførelse og have det fulde billede af, hvad der er på spil og hvilke løsninger, der kan være,” siger hun.
Mødet endte med, at psykologen fra psykiatrien anbefalede et skoleskift, selvom læreren var uenig.
”Hvis der havde været en bredere problemafdækning, og man havde diskuteret, hvilke interventionsmuligheder der var i selve klassen, havde konklusionen formentligt været en anden,” siger Anne Morin.
Test og inklusion er hinandens modsætninger
En del af problemet skyldes, at faggrupperne ikke har nok indsigt i hinandens fagligheder og de udfordringer og muligheder, som fx læreren står med i skolen. Han eller hun har forskellige pædagogiske og didaktiske greb, der kan inkludere elever med forskellige behov i undervisningen og kan desuden ofte trække på en inklusionskonsulent.
”Testens mål er jo at kategorisere, klassificere og differentiere. Omvendt har inklusionskonsulenter og lærere fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskabet. Der hvor testen adskiller og differentierer, vil en inklusionskonsulent søge at skabe plads og rummelighed i klassefællesskabet,” siger Anne Morin og fortsætter:
”Min pointe er, at konteksten bør inddrages, så der ikke kun er abstraktionen – testen – der bliver afgørende, men også noget konkret, som alle parter kan forholde sig til og genkende, ikke mindst barnet. Hvilken intervention, der vælges, afhænger af, om udredningen har fokuseret mest på de individuelle årsager og derved lægger op til en individuel løsning, som et skoleskift jo er, eller om kollektive løsninger, hvor barnet får deltagelsesmuligheder i det aktuelle fællesskab, også er blevet afdækket.”
Viden går tabt
Anne Morin er ikke modstander af psykologiske test, men ifølge hende kan de forskellige vidensformer noget forskelligt, og det er vigtigt at få dem alle i spil:
”Testviden er nyttig i mange sammenhænge, fx når det gælder kognitive evner og udviklingsforstyrrelser, og psykologerne leverer jo det produkt, de er blevet bedt om, så det er ikke det, jeg er ude efter. Det er skævvridningen af vidensformernes status, jeg problematiserer. Der går simpelthen viden tabt. Og min forskning viser, at man kan imødegå det ved at etablere andre og mere ligeværdige samarbejdsformer,” siger Anne Morin, der dog understreger, at hendes empiri er casebaseret, og at hun derfor ikke kan generalisere på baggrund af den.
”Jeg har blot observeret, at udredning og intervention bliver grebet forskelligt an. Og jeg mener, at de PPR-praksisser, hvor test bliver tillagt stor betydning, kan lære noget af de mere tværprofessionelle praksisser. Det vil i sidste ende gavne barnet,” siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Anne Morin
Lektor, DPU, Aarhus Universitet
Mail: amt@edu.au.dk
Telefon: 87 16 39 84
Links
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse - er en del af Faculty of Arts på Aarhus Universitet.
Læs mere på: www.dpu.au.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet22.3.2024 09:20:36 CET | Pressemeddelelse
Covid-19 påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark. For de fleste børnefamilier blev nedlukningsperioderne dog en parentes. Men for unge, der var teenagere og midt i deres formative år, har nedlukningerne fået mere langvarige konsekvenser. Ikke mindst for deres evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende. Sådan lyder det fra forskere på DPU, der har undersøgt familielivet under pandemien.
Uddannelse og små børnegrupper skaber kvalitet i dagplejen12.3.2024 13:13:38 CET | Pressemeddelelse
Små børnegrupper, uddannelse af dagplejerne, et godt tilsyn og adgang til efteruddannelse og supervision på stedet er væsentligt for at skabe kvalitet på dagplejeområdet. Det viser et nyt forskningsprojekt på tværs af tre lande i Europa.
Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?4.3.2024 12:06:00 CET | Pressemeddelelse
I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.
Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg22.2.2024 10:10:45 CET | Pressemeddelelse
Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.
Morten Hørning Jensen forsvarer sin doktordisputats22.1.2024 14:59:26 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 26. januar kl. 13.00 forsvarer Morten Hørning Jensen sin doktordisputats: ”The ’Gospel’ between Emperor and Temple in the Gospel of Mark”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum