Det Kongelige Teater

Når Jón danser, skinner solen på scenen

Del
Ballettens har fået ny solodanser: balletdanser, reumertvinder og DR-stjerne Jón Axel Fransson
Jón Axel Fransson i Etudes foto: Henrik Stenberg 2019
Jón Axel Fransson i Etudes foto: Henrik Stenberg 2019

Der var balletfest på Operaen i aftes. Efter en flot premiere på AfteRite og Etudes trådte balletmester Nikolaj Hübbe selv op på scenen. Hübbe fremhævede ballettens islandske stjernedanser Jón Axel Franssons præsentation som solodanser i det danske mesterværk Etudes og gav ham følgende ord med på vejen:

”Kære publikum,

I 1948 gik Etudes første gang over scenen på Det Kongelige Teater og indforskrev sig da, som een af de helt store kronjuveler i ballettens repertoire. Et stykke stjernekoreografi. I aften, mere end 70 år senere, er det derfor også så dejligt at netop lade Etudes være baggrunden for at en ny solodanser, en ny stjerne, bliver udråbt!

Aftenens stjernedanser har talent, fantasi, musikalitet, flid og en gudsbenådet springkraft. Han er en udpræget klassisk danser, men bevæger sig lige let i det moderne repertoire. Det gør, at hans navn står på alle gæstekoreografers ønskeliste. Når han danser, skinner solen på scenen. Og når han kaster sig ud i halsbrækkende spring, er det som at overvære Hekla i udbrud. Dog forårsager denne smukke danser kun glæde, og gispende klapsalver.

Kære publikum, tag godt imod og sig: "til hamingju (tillykke)" til Jón Axel Fransson.”

Med de ord blev Jón Axel Fransson ballettens nyeste solodanser.

Jón Axel Fransson vandt i 2018 en Reumert som Årets Danser for sin blændende teknik og sit sceniske nærvær. Mange danskere kender også hans kamp med sin egen perfektionisme og hans vilde passion for ballet fra DR-tv-serien ”I forreste række”. Jón Axel Fransson kan opleves live i forestillingen AfteRite og Etudes i Operaen frem til den 11. maj.

Kort info:
Født: 1991
Nationalitet: Islandsk
Uddannelse: Uddannet ved Det Kongelige Teaters Balletskole.
Karriere: Blev i 2007 aspirant og i 2010 ansat som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet. Blev udnævnt til solist i Aarhus Musikhus i 2016.

Billeder

Jón Axel Fransson i Etudes foto: Henrik Stenberg 2019
Jón Axel Fransson i Etudes foto: Henrik Stenberg 2019
Download
Jón Axel Fransson foto: Natascha Ryvald
Jón Axel Fransson foto: Natascha Ryvald
Download

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye