Når der går sport i kunstig intelligens
19.5.2020 10:35:40 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Kameraet er øjnene og software hjernen, når computer vision anvendes på sportsbegivenheder som fx fodbold, golf eller badminton. AAU-forskere har i samarbejde med kolleger fra University of Liege udviklet et system, hvor kameraer optager en hel fodboldkamp og efterfølgende kører optagelsen gennem en nyudviklet algoritme. Algoritmen er i stand til − uden menneskelig indblanding − at generere et kort videoresumé, der indeholder højdepunkterne, såsom mål, gule og røde kort, frispark osv.
Resuméer uden berøring af menneskehånd
I mange år har kameraer filmet sportskampe, hvorefter bl.a. sportsjournalister har siddet og set optagelserne igennem for at udtage de sekvenser, der var de mest interessante at klippe sammen til et resumé. I dag kan stort set hele processen foretages uden menneskelig indblanding.
Computer vision giver i det hele taget mange nye muligheder inden for sportsverdenen. Teknikken kan være et supplement eller ligefrem en erstatning af de mange sportsanalytikere, som gennemtrevler timevis af sportskampe, analyserer og konkluderer, eksempelvis på en modstanders typiske reaktionsmønster. Det kan være, at modstanderen i en badmintonkamp altid reagerer med et bestemt slag, når denne henter en fjerbold i bageste højre hjørne, eller at det ofte fører til frispark, når en bestemt midtbanespiller sender fodbolden bagud til en holdkammerat.
Ud over at kunne anvendes til at lægge taktik forud for mødet med en modstander, kan computer vision også anvendes til en række andre sportslige ”discipliner”. Det kan være til forbedring af en sportsudøvers egne præstationer, fx ved at computeren påpeger forskellige hensigtsmæssige − eller uheldige − reaktionsmønstre i givne situationer. Og det kan være til at tilbyde seere automatisk genererede 3D-billeder, der giver dem mulighed for selv at vælge forskellige synsvinkler, når de streamer en sportsbegivenhed.
Eksperten, der kan arbejde i døgndrift
For at kunne udføre de forskellige opgaver, skal computeren selvfølgelig først have input – nærmest ligesom et barn, der lærer ved at betragte en masse andre børn og voksnes handlinger og reaktioner.
Rikke Gade, som er lektor på AAU og en del af universitetets center for kunstig intelligens: AI for the People, forklarer det således:
− Det kræver at vi får udviklet den nødvendige kunstige intelligens, der kan forstå situationerne i en video. At computeren kan læse, hvornår man laver den ene aflevering og det andet slag osv. Optaget data hældes i en computer, som kan arbejde med enorme mængder data i døgndrift uden at blive træt. Og den kan naturligvis behandle langt større mængder og meget hurtigere end et menneske, siger Rikke Gade.
Verdens største konference for computer vision
I juni måned er Rikke Gade og kollegaen professor Thomas Moeslund sammen med bl.a. BBC og IBM medarrangører af en workshop om computer vision inden for sport med forskning inden for så forskellige sportsgrene som kapkano, bordtennis, fodbold og ishockey.
Workshoppen afholdes i forbindelse med konferencen CVPR (IEEE/CVF Conference on Computer Vision and Pattern Recognition), som med sine 10.000 deltagere er verdens største konference for computer vision. Konferencen skulle have fundet sted i Seattle, men foregår som de fleste andre store begivenheder i år online.
Fakta:
Workshoppen “Computer Vision in Sports (CVsports)” finder sted online 19. juni 2020: vap.aau.dk/cvsports
Konferencen “IEEE/CVF Conference on Computer Vision and Pattern Recognition (CVPR)” finder sted online 14.-19. juni 2020 http://cvpr2020.thecvf.com/
AI for the People (Center for kunstig intelligens på AAU) https://www.ai.aau.dk/
Nøgleord
Kontakter
Lektor Rikke Gade, Center for kunstig intelligens (AI for the people) på AAU, rg@create.aau.dk, tlf. 26 83 19 96
Presse: Nelly Sander, Strategisk rådgiver for kommunikation, nsa@adm.aau.dk, tlf. 99 40 20 18
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Nyt studie peger på udmattelse som en overset del af skolebørns trivsel21.8.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danske skolebørn taler om trivsel, handler det ikke kun om venner, læring og psykisk velbefindende. Et nyt studie i Social Science & Medicine peger på, at træthed og mangel på energi fylder overraskende meget i børnenes egen forståelse af trivsel.
Ny SBi-anvisning skal lette byggesektorens arbejde med klimaberegninger19.8.2026 13:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Bygningsreglementets klimakrav betyder, at langt flere bygninger skal dokumentere deres klimapåvirkning gennem en livscyklusvurdering (LCA). Ny SBi-anvisning om beregning af bygningers klimapåvirkning skal gøre arbejdet lettere samt sikre kvalitet og ensartethed.
Ny platform skal hjælpe danskere med at forstå og håndtere smerter12.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med muskel- og ledsmerter kan nu få gratis, forskningsbaseret onlinehjælp gennem en ny digital platform udviklet af forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Platformen samler viden og kurser, der skal styrke forståelsen og håndteringen af smerter og samtidig fungere som et fælles redskab for sundhedsprofessionelle.
Erfaren universitetsleder vender hjem til Nordjylland5.8.2026 11:35:40 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Graff Nielsen er ansat som ny dekan for Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Han kommer fra en stilling som dekan ved Københavns Universitet.
Forskere vil bruge data fra ambulancer til at undgå unødige indlæggelser29.7.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ambulancepersonalet skal have bedre redskaber til at vurdere, hvilke patienter der er kritisk syge, og hvilke der ikke har behov for indlæggelse. Derfor udvikler forskere fra Aalborg Universitet sammen med Region Nordjylland og Treat Systems ApS et system, der løbende vurderer patientens tilstand i ambulancen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
