Lolland Kommune

Nakskov Bymidtefond åbner op for ansøgninger til for-projekter

Del
Ejer du et bevaringsværdigt eller fredet hus i Nakskov bymidte, som trænger til en kærlig hånd? Så er Nakskov Bymidtefond nu åben for ansøgninger til for-projekter.
Områder i Nakskov omfattet af den nye bymidtefond
Områder i Nakskov omfattet af den nye bymidtefond

Ejer du et bevaringsværdigt eller fredet hus i Nakskov bymidte, som trænger til en kærlig hånd? Så er Nakskov Bymidtefond nu åben for ansøgninger til for-projekter.

Ejere af bevaringsværdige og fredede ejendomme inden for bymidtefondens afgrænsning kan i første omgang søge støtte til et for-projekt udarbejdet af en arkitektfaglig rådgiver på op til 15.000 kr. I oktober 2020 åbnes der op for at søge støtte til selve renoveringen – og et gennemført for-projekt er en forudsætning for at søge om støtte til selve istandsættelsen. Her kan der til gengæld bevilliges op til 75 procent af den samlede renovering.

”Vi er lige nu i gang med at finde de arkitektrådgivere, som bygningsejerne kan vælge imellem, og de er klar til at udføre for-projekterne efter sommerferien. Når vi alligevel åbner op for ansøgninger allerede nu, så skyldes det flere forhold,” forklarer direktør Bjarne Hansen.

”For det første vil vi gerne gøre opmærksom på de muligheder, som bymidtefonden giver. For det andet håber vi, at det vil få ejerne til at overveje, om deres bygning har behov for en istandsættelse. Og så vil vi gerne indbyde til en indledende dialog om mulighederne for de enkelte bygninger.”

Nakskov Bymidtefond er en indsats under initiativet Nakskov 2030, der skal sende Nakskov godt ind i fremtiden. Bag initiativet står et partnerskab bestående af Lolland Kommune, A.P. Møller Fonden og Foreningen Realdania. Målet er en langsigtet positiv udvikling i Nakskov, som skal være en levende og attraktiv by for både borgere, besøgende og erhvervsdrivende og en stærk købstad for hele Lolland.

I første fase er det ejere af huse der ligger omkring Axeltorv, stræderne, Vejlegade, Havnegade, Nygade, Jernbanegade og Søndergade, der kan søge om støtte. På længere sigt vil området udvides til at omfatte hele middelalderbymidten. De to faser er indtegnet på det vedlagte kort.

Ansøgningsskemaet kan findes på www.Lolland.dk/nakskov2030. Hvis der er spørgsmål kan de stilles på mail til nakskov2030@lolland.dk.

Fakta om Nakskov 2030

Nakskov 2030 gennemføres i et partnerskab bestående af Lolland Kommune, A.P. Møller Fonden og Realdania.

Nakskov 2030 er et ambitiøst initiativ, der skal sende Nakskov godt ind i fremtiden. Målet er en langsigtet positiv udvikling i Nakskov, som skal være en levende og attraktiv by for både borgere, besøgende og erhvervsdrivende og en stærk hovedby for hele Lolland. Initiativet bygger på grundige analyser og på udviklings- og investeringsplanen ’Nakskov 2030’, som er vedtaget i Lolland Kommune i 2019.

Nakskov 2030 koncentrerer udviklingen tre steder: I bymidten, på havnen og omkring Hestehoved og fjorden. Her skal en række konkrete projekter tilsammen skabe bedre byrum og nye oplevelser med udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter: Den historiske bymidte, den rå industrihavn og den trygge og rolige Nakskov Fjord.

Læs mere på hjemmesiden www.lolland.dk/Nakskov2030 og

www.facebook.dk/Nakskov2030

Nøgleord

Kontakter

Nakskov 2030-sekretariatet på mail: nakskov2030@lolland.dk

Billeder

Områder i Nakskov omfattet af den nye bymidtefond
Områder i Nakskov omfattet af den nye bymidtefond
Download

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

Dom i Højesteret: Lolland Kommune skal betale for kriminelle, udviklingshæmmede fra Grønland16.1.2024 16:22:54 CET | Pressemeddelelse

Højesteret har tirsdag den 16. januar afsagt dom i en sag, der betyder, at Lolland Kommune skal betale et millionbeløb til Sermersooq Kommune og fremover dække udgifterne til en udviklingshæmmet, kriminel borger fra Grønland. En dom, der principielt kan få stor betydning for både grønlandske borgere og danske kommuner. Lolland Kommune opfordrer til en markant ændring af reglerne.

Horslunde-elever tilbydes stabil løsning med det samme16.1.2024 08:14:29 CET | Pressemeddelelse

Horslunde Realskole meddelte den 11. januar Lolland Kommune, at skolen står overfor lukning. Siden da har kommunen arbejdet på højtryk for at vurdere mulige løsninger for eleverne, i tilfælde af, at generalforsamlingen i Horslunde Realskole beslutter at lukke skolen. Mandag holdt kommunen og bestyrelsen for Horslunde Realskole møde om mulighederne. ”Vi har lagt vægt på, at eleverne skal have så få skift som muligt, og derfor har vi valgt at tilbyde eleverne at starte på Byskolen, som vil være deres distriktsskole efter sommerferien. Det giver mulighed for en stabil løsning for det enkelte barn med det samme. Skulle der være forældre, der meget gerne vil benytte Horslunde Landsbyordning i forårsmånederne, er det også muligt”, siger udvalgsformand Thomas Bo Østergaard. Dialogen med bestyrelsen fra Horslunde Realskole har konkret resulteret i, at bestyrelsen vil indstille overfor generalforsamlingen den 29. januar, at skolen først lukker ved udgangen af februar måned. Det giver kommunen e

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye