Erhvervsministeriet

Nævnenes Hus bliver en selvstændig styrelse

Del

Et stærkt fagligt miljø og en fælles kultur er målet for den nye styrelse i Viborg.

Det nye Nævnenes Hus i Viborg bliver etableret som en selvstændig styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet. Det sker for at udnytte de administrative synergier bedst muligt.

De i alt 12 nævn får således en fælles administrativ ledelse, og vil bruge de samme it-systemer og øvrige faciliteter. De enkelte nævn vil fortsat fungere som selvstændige myndigheder, der træffer afgørelser i klagesager.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:

"Jeg er glad for, at det er lykkedes at samle Nævnenes Hus som én administrativ enhed. Det giver de bedste muligheder for at etablere et velfungerende fagligt hus, der er til gavn for både sagsbehandlingen i de enkelte nævn, for borgerne og for at skabe en fælles kultur til glæde for medarbejderne i det daglige arbejde."

Etableringen af Nævnenes Hus i Viborg er et led i regeringens plan for bedre balance i fordelingen af de statslige arbejdspladser i hele landet. Nævnenes Hus skal efter planen være i gang fra årsskiftet. Christian Lützen, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, får ansvaret for at etablere styrelsen og gennemføre udflytningen til Viborg.

"Vi oplever lige nu stor interesse for at blive ansat i de nye udflyttede statslige arbejdspladser – herunder Nævnenes Hus i Viborg. Der vil være en vis indkøringsperiode, når der er så mange nye mennesker, og det vil der selvfølgelig blive taget hensyn til. Målet er at skabe en stærk juridisk faglig og omkostningseffektiv styrelse med en fælles kultur i løbet af en kort årrække," siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Den nye styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet vil få ressortoverdraget en række nævn fra Miljø- og Fødevareministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Energi, Forsynings- og Klimaministeriet.

Følgende nævn vil blive samlet i Nævnenes Hus:

  • Revisornævnet
  • Disciplinærnævnet for ejendomsmæglere
  • Konkurrenceankenævnet
  • Klagenævn for udbud
  • Erhvervsankenævnet
  • Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige 
  • Forbrugerklagenævnet
  • Ankenævn for søfartsforhold
  • Natur- og Miljøklagenævnet
  • Energiklagenævnet
  • Teleklagenævnet
  • Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Kontakt: Pressechef Kim Bové, 91 33 70 15 eller kkb@evm.dk

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Erhvervs- og iværksætteraftale ruster danske virksomheder til fremtiden12.11.2017 17:50pressemeddelelse

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke. Samlet afsættes 14,7 mia. kr. frem til 2025 til at styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætter- og aktiekultur blandt andet med en aktiesparekonto. Samtidigt kan danskerne blandt andet se frem til lavere afgifter på typiske grænsehandelsfølsomme varer og en lempelse af elvarmeafgiften til gavn for vedvarende energi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum