Nætterne i Blans er afgørende for fødevaresikkerhede
22.12.2021 07:00:00 CET | ISS Danmark | Pressemeddelelse

Når du slagter en gris, kan du ikke undgå at grise lidt. Når man så slagter 11-12.000 grise om dagen i et friskt tempo, som de gør på slagteriet i Blans, så giver det sig selv, at slagteriet er en blodig og ”beskidt” arbejdsplads, når de sidste slagtere tager hjem klokken 23.00.
Det er her, at ISS Danmark kommer ind i billedet. ISS Danmark er en af verdens førende udbydere af serviceydelser som f.eks. rengøring på arbejdspladser. ISS Danmark har i årtier stået for rengøringen af slagteriet i Blans, og Dorthe Pedersen, der er kundechef i ISS Danmark , har haft en fast kontorplads i Blans de sidste 15 år. Hun er startet med selv at stå med vandslangerne og sæben, men i dag har hun ansvaret for, at rengøringen er, som den skal være.
- Langt størstedelen af tiden føler jeg jo mig egentlig som en del af Danish Crown, selvom mine chefer og ansættelse er i ISS Danmark. Vores rengøringsfolk er her hele døgnet og gør løbende rent, men når de sidste går hjem, så rykker vi ind med 55-60 medarbejdere, hvis opgave er at gøre slagteriet så rent, at det kan godkendes til at starte en ny produktion igen klokken 6 om morgenen, fortæller Dorthe Pedersen.
Ingen produktion uden rengøring
Processen i natte-rengøringen er, at de starter med at fjerne de værste rester fra slagtningen, hvorefter der bliver fortaget en grov-skylning. Herefter bliver der skrabet sammen igen for at skylle en gang til, så det er klar til at blive sæbet ind med en specialsæbe, som skal sidde lidt, inden der igen kan blive skyllet. Til sidst bliver alt fra gulv til lamperne over båndene desinficeret med en speciel kemikalieblanding.
Skylningerne bliver foretaget med 50 grader varmt vand, og selvom de mange skylninger af de store arealer resulterer i et stort vand- og energiforbrug, så er det en nødvendighed.
- Det siger næsten sig selv, at vi er dybt afhængige af en grundig rengøring om natten. Hvis slagteriet ikke er godkendt til produktion, når hundredvis af medarbejdere møder ind, og grisene står og venter i stalden, så bliver det hurtigt rigtig dyrt og problematisk. Derfor er vi glade for, at vi har et godt samarbejde med de dygtige folk fra ISS Danmark, som sørger for, at vi hver dag har en produktionsklar arbejdsplads, siger Ole Carlsen, der er fabrikschef i Blans
Løbende deadlines
Når man går rundt i afdelingerne, så kan rengøringen for udefrakommende godt virke en smule kaotisk og tilfældig, men det er langt fra tilfældet.
Dorthe Pedersen fortæller, at medarbejderne med de blå hjelme er formænd for små teams, mens de resterende medarbejdere med hvide hjelme er en del af de teams. Den enkelte medarbejder har hver nat den samme position og opgave. På den måde sikrer man en høj kvalitet af rengøringen, da medarbejderne nogle steder også skal skille maskinerne ad, rengøre dem og samle dem rigtigt igen. Andre steder skyder medarbejderne skumgummi-bolde gennem rørene for at få alle efterladenskaber ud i den anden ende.
Og der er travlt. Allerede klokken 03.00 kommer der servicefolk for at servicere maskiner og værktøj i produktionen, så der skal rengøringen være nået til et vist niveau. Cirka kl. 04.30 kommer slagteriets egenkontrol og starter deres gennemgang. Det er egenkontrollen, som godkender rengøringens arbejde og i sidste ende godkender slagteriet til produktion.
- Det er en hårfin balance mellem at få gennemført rengøringen i de forskellige trin i et friskt tempo uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor går vi også op i vores arbejde og sætter en stolthed i at aflevere et rent slagteri til Danish Crowns medarbejdere, når de møder ind, siger Dorthe Pedersen.
Billeder
Information om ISS Danmark
Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
ISS og Telenor fortsætter stærkt nordisk partnerskab3.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS og Telenor har netop fornyet det mangeårige partnerskab, som omfatter facility service i Norden. Den nye femårige aftale omfatter Norge, Sverige og Danmark og bygger videre på et samarbejde, der strækker sig mere end 20 år tilbage.
ISS MARKEREDE 125-ÅRS JUBILÆUM MED HISTORISK FEJRING1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS fejrede 125-års jubilæum ved for første gang nogensinde at invitere alle 6.000 medarbejdere i Danmark til én fælles fest. Det skete lørdag den 29. august, da Tivoli Friheden i Aarhus dannede ramme om fejringen, der blandt andet bød på koncerter med Christopher og Saveus.
ISS inviterer 6.000 medarbejdere til historisk jubilæumsfejring28.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS fejrer 125-års jubilæum ved for første gang nogensinde at invitere alle 6.000 medarbejdere i Danmark til én fælles fest. Det sker lørdag den 29. august, når Tivoli Friheden i Aarhus danner ramme om fejringen, der blandt andet byder på koncerter med Christopher og Saveus.
ISS inviterer 6.000 medarbejdere til historisk jubilæumsfejring28.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS fejrer 125-års jubilæum ved for første gang nogensinde at invitere alle 6.000 medarbejdere i Danmark til én fælles fest. Det sker lørdag den 29. august, når Tivoli Friheden i Aarhus danner ramme om fejringen, der blandt andet byder på koncerter med Christopher og Saveus.
ISS lancerer største brandingkampagne nogensinde6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledningen af ISS’ 125-års jubilæum lancerer servicekoncernen sin største nationale brandingkampagne til dato. Kampagnen ’Gør en god arbejdsplads bedre’ har til formål at øge kendskabet til ISS blandt danskerne og styrke ISS’ position som attraktiv samarbejdspartner og arbejdsplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





