Næstved Kommune opretter jobbank
4.5.2020 14:08:46 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Næstved Kommune står, som resten af landet, i en ekstraordinær situation på grund af coronavirus. Da landet efter påske lukkede delvist op igen, var det med en række nye restriktioner og anbefalinger. For eksempel skal en skoleklasse spredes ud over flere skolelokaler, så børnene ikke sidder for tæt, og det samme gælder i dagtilbuddene. Derudover kan medarbejdere i Næstved Kommune også blive ramt af sygdom. Det betyder med andre ord, at der er brug for flere hænder.
Derfor har Næstved Kommune nu oprettet en jobbank med det formål at udvide den arbejdskraft, som der måske bliver brug for. Her kan alle borgere i og udenfor kommunen melde sig til at give en hjælpende hånd.
- Hidtil har vi fundet arbejdskraft internt i kommunen, når der har manglet hænder, men nu ser vi, at det begynder at knibe - især på dagtilbuds- og skoleområdet. Derfor håber jeg meget, at vi i denne svære tid står sammen som lokalsamfund, og at der er mange, som har lyst og tid til at bidrage i denne ekstraordinære situation, lyder det fra Carsten Rasmussen, borgmester i Næstved Kommune.
Om Jobbanken
Du er måske sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, lærer, pædagog eller pædagogmedhjælper. Det kan være, du har forladt faget for en tid, eller du er studerende eller gået på pension. Hvis du har lyst til og mulighed for at tilbyde din arbejdskraft til Næstved Kommune i den aktuelle situation, så kan du registrere dig i jobbanken, som du finder her: https://naestved-assistance.career.emply.com
Når man har ansøgt, bliver man registreret i Jobbanken, hvorefter man vil blive kontaktet, hvis kommunen har brug for ens hjælp.
Alle arbejdsfunktioner vil være placeret i Næstved Kommune, og for nogle af dem vil der være tale om aften-, nat-, eller weekendarbejde. Opgaverne kan ændre sig, hvis der bliver behov for andet.
Alle der bliver kontaktet af kommunen og tilbudt en funktion, får en midlertidig ansættelse i Næstved Kommune.
Næstved Kommune betaler overenskomstmæssig løn for din indsats.
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:25450943caras@naestved.dkInformation om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Markant øget behov for studie- og ungdomsboliger i Næstved21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye engelsksprogede uddannelser i Næstved medfører, at op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger skal etableres i Næstved de kommende år.
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
Ny pris på 25.000 kroner skal hylde Næstveds sociale ildsjæle3.9.2026 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
En ny årlig pris skal anerkende personer, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel gennem frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune. Alle kan indstille kandidater til Trelleborg Fondens Frivilligpris, der er på 25.000 kroner.
Næstved er den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland, Fyn og øerne2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune lander på en flot 13. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner – og for andet år i træk er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland, Fyn og øerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne oplever en markant forbedret dialog med kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
