Næstved Kommune er ramt af et avanceret hackerangreb
1.7.2022 10:13:37 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

En hacker har svindlet sig til adgang til en medarbejders mailkonto, og har på den måde været i stand til at udgive sig for at være den pågældende medarbejder på mail. Herefter har hackeren sendt falske fakturaer fra medarbejderens mail til institutionens økonomimedarbejder, som har sendt dem videre til den centrale økonomiafdeling i Næstved Kommune, hvorfra pengene er blevet udbetalt til en konto i udlandet.
Udbetalingerne er foretaget helt i overensstemmelse med de ordinære arbejdsgange, og de bliver opdaget, da institutionens leder foretager et planlagt tilsyn med sine budgetter og betalinger. Det drejer sig om udbetalinger på 277.000 kr., som er foretaget på baggrund af tre falske mails.
Phishing-angreb var årsagen
Sikkerhedsbristen er opstået ved, at en medarbejder har været udsat for et phishing-angreb, hvor vedkommende uforvarende klikkede på et link i en mail fra en lokal elektriker. Mailen gav ikke anledning til mistanke, da medarbejderen tidligere havde haft kontakt med elektrikeren. Desværre var elektrikeren i mellemtiden selv blevet hacket.
Hackeren fik opsnappet medarbejderens brugernavn og password og fik på den måde adgang til vedkommendes mailkonto via Microsoft365-portalen.
Med brugernavn og password var det muligt for hackeren at sende de falske fakturaer til institutionens økonomimedarbejder. Herfra er de sendt videre til kommunens centrale økonomiafdeling, som har betalt fakturaerne, der virkede så ægte, at ingen fik mistanke om svindelen.
Senere bliver lederen opmærksom på bedrageriet, og sagen bliver politianmeldt.
- Det er rigtig ærgerligt, at vi nu står i denne situation. Hackerne bliver hele tiden mere udspekulerede, så det kan være svært at undgå at gå i deres fælder. Vi må se i øjnene, at vi ikke kan være forsigtige nok, når vi færdes digitalt – også selvom mailen kommer fra en person, som vi har tillid til.
Jeg håber, at vores dyrekøbte erfaring kan være til gavn for andre organisationer, udtaler kommunaldirektør Rie Perry.
Strammere procedurer
Der er sat gang i flere tiltag for at forebygge fremtidige hackerangreb.
Kommunens it-afdeling har lukket hullet i sikkerheden og lukket for hackerens adgang, og it-sikkerheden er strammet yderligere. Samtidig bliver proceduren for udenlandske betalinger også strammet endnu mere, og der bliver indført en ekstra kontrol. Derudover har kommunens økonomiafdeling kontaktet banken i håb om at kunne trække betalingerne tilbage.
For at forebygge lignende tiltag vil alle medarbejdere i kommunen endnu engang blive gjort opmærksom på hackernes metoder, og hvordan man kan undgå at blive hacket. Dette bliver fulgt op af et spørgeskema til alle medarbejdere, der dels sætter fokus på problemstillingerne og dels giver værdifuld viden om, hvilke sikkerhedstiltag der skal have ekstra opmærksomhed fremover.
Kontakter
Lars BorgTeamleder for It og Digitalisering
Tlf:21 15 26 74Susanne RehnTeamleder for Finans og Opkrævning
Tlf:21 79 04 23Billeder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune får erfaren og stærk profil som ny kommunaldirektør27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Byråd har torsdag aften besluttet at ansætte Henrik Harder som ny kommunaldirektør i Næstved Kommune. Med ansættelsen ser kommunen frem til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde om den fortsatte udvikling af Næstved.
Næstved får en ny daginstitution i 202826.3.2026 20:18:11 CET | Pressemeddelelse
Byrådet har torsdag aften besluttet at afsætte 51,3 millioner kroner til at få bygget en ny daginstitution i Næstved.
Dansk-tysk konference i Næstved samler unge og beslutningstagere om fremtidens Femern Bælt-region26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference styrker samarbejdet mellem danske og tyske unge, fagfolk og politikere for at skabe en mere sammenhængende og bæredygtig Femern Bælt-region.
Invitation: Forbered dig på dit barns møde med nikotin19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune inviterer forældre til gratis aften om unges brug af nikotin. Journalist Jacob Kragelund fra DR Kontant fortæller om børn og nikotinprodukter.
Børnene overhaler de voksne: Rekordhøj læselyst på bibliotekerne17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde overhaler børnenes læselyst de voksnes på bibliotekerne i Næstved Kommune. I 2025 stod børnematerialer for 51 procent af det samlede udlån.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

