Næstved Kommune efterlyser 36 borgere
3.11.2022 08:00:00 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Næstved byråd vedtog i juni en vision, som sætter retningen for kommunens arbejde i indeværende byrådsperiode. Næste skridt er at få visionen indarbejdet i beslutninger, drift og udvikling i kommunen.
I første omgang skal visionen danne udgangspunkt for kommuneplanstrategien, som fremover får navnet Næstvedstrategien. Det er den helt overordnede plan for kommunens udvikling. Og det er altså til den strategi, at kommunens borgere nu skal inddrages.
Brug for borgerne
Politikerne ved nemlig ikke nødvendigvis, hvordan det er at være ung i Næstved midtby eller børnefamilie i Tappernøje. Derfor har de besluttet at bringe eksperterne med til bordet. Og de eksperter er selvfølgelig borgerne. For ingen kender selvfølgelig bedre borgernes behov end borgerne selv.
Det er en svær opgave at prioritere de mange dilemmaer, der er i at lave en plan for kommunens fremtid. Samtidig skal posen med penge fordeles retfærdigt. Nogle synes måske, at bylivet skal opfordre til fest og ballade, andre har brug for træer og ro. Eller måske er der behov for noget helt tredje og nyt?
Det har politikerne et ønske om at blive udfordret på. Derfor har de valgt at bringe borgerne med ind i maskinrummet.
Borgmester Carsten Rasmussen sætter her et par ord på idéen med at inddrage borgerne:
- Vi politikere ved ikke nødvendigvis bedst, hvad alle borgere i kommunen har brug for. Det ved de bedst selv. Jeg glæder mig, derfor til at høre, hvordan borgerne synes, at fremtiden i kommunen skal se ud.
En ny metode for kommunen
Næstved Kommune arbejder allerede med inddragelse af borgerne, bl.a. på hjemmesiden Citizen Lab, og det er der et ønske om at gøre endnu mere. Politikerne ønsker også at involvere mere på tværs af kommunen, så både unge, ældre og børnefamilier får mulighed for at samarbejde om kommunens fremtid.
Tidligere har høringer og de forskellige udvalg med borgere handlet om ét emne. I den nye borgersamling skal der samarbejdes om bredere temaer.
Næstved Kommune får hjælp til borgersamlingen af We Do Democracy, som er en organisation, der rådgiver i demokrati og borgersamlinger. De skal hjælpe Næstved Kommune med processen og har tidligere haft stor succes med lignende projekter i Rudersdal og Greve Kommune.
Tilmelding senest den 20. november
Alle borgere over 16 år modtager de kommende dage et brev i e-Boks med et link til tilmelding. Efter den 20. november udvælges 36 forskellige borgere, som i foråret skal arbejde med fremtidens Næstved Kommune.
Næstved Kommune håber, at borgerne på tværs af alder, køn, uddannelse og bopæl i kommunen har lyst til at tilmelde sig borgersamlingen, så forskellighederne i kommunen bliver repræsenteret.
Nøgleord
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:25 45 09 43caras@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved styrker kernevelfærden24.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommunes budgetaftale for 2027 tilfører markante midler til handicap, psykiatri, ældre og dagtilbud.
Markant øget behov for studie- og ungdomsboliger i Næstved21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye engelsksprogede uddannelser i Næstved medfører, at op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger skal etableres i Næstved de kommende år.
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
Ny pris på 25.000 kroner skal hylde Næstveds sociale ildsjæle3.9.2026 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
En ny årlig pris skal anerkende personer, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel gennem frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune. Alle kan indstille kandidater til Trelleborg Fondens Frivilligpris, der er på 25.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
