Næstved får sine første elbusser

Stemningen bliver forhåbentlig helt elektrisk, når de første elbusser ruller ud på vejene i Næstved by søndag 10. april 2022. De 17 elbusser skal køre på linje 601, 602, 603, 604, 605, 607 og 611.
Borgerne inviteres med til fejring på Banegårdspladsen fra kl. 13:00, hvor der bydes på underholdning til både børn og voksne og en kort og gratis rundtur i byen i en af de nye elbusser. Borgmester Carsten Rasmussen og Movias adm. direktør Dorthe Nøhr Pedersen vil klippe snor og køre med på den første rundtur.
Indsættelsen af elbusserne i Næstved betyder, at CO2-udledningen i kommunen mindskes med ca. 860 tons, NOx-udledningen mindskes med 3,9 tons og partikeludledningen mindskes med 21 kg årligt. Elbusserne er desuden støjsvage.
"Da vi skulle forny vores kontrakt på bybusserne i Næstved, var det et klart krav fra Byrådet, at vi skulle undersøge muligheden for at gå over til elbusser. Det viste sig at være en rigtig god idé at udskifte dieselbusserne med elbusser - både for klimaet og for økonomien", siger Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved og fortsætter:
"Vi har allerede skiftet en del af hjemmeplejens biler ud med elbiler. Og jeg glæder mig over, at vi fortsætter den grønne omstilling til også at omfatte vores bybusser".
Ved at skifte bybusserne til elbusser sparer Næstved Kommune over 7 millioner kroner årligt i indkøb og drift i forhold til, hvis kommunen havde købt 17 nye dieselbusser. Når de næste kontrakter på andre buslinjer udløber, vil Næstved Kommune også undersøge muligheden for at omlægge til elbusser.
Movia er et skridt nærmere målet om fossilfri busser
Trafikselskabet Movia har sammen med kommuner og regioner et fælles mål om, at alle Movias busser skal køre fossilfrit i 2030, og at mindst halvdelen kører på el. Med øget grøn omstilling bidrager Næstved Kommune og Movia samtidig også til at indfri den nationale målsætning om 70 pct. CO2-reduktion inden 2030.
"Movia aftalte med kommunerne og regioner tilbage i 2020 et fælles mål i Movias mobilitetsplan om, at alle vores busser kører fossilfrit i 2030, og at mindst halvdelen af dem kører på el eller brint. De 17 nye elbusser i Næstved bidrager til den samlede reduktion af CO2, NOx og partikler og er samtidig støjsvage. Sammen med Næstved Kommune sætter vi endnu en milepæl for de klimamål og ambitioner, vi har for god service i den kollektive transport", siger Movias administrerende direktør, Dorthe Nøhr Pedersen.
Ved udgangen af 2022 kører der 337 elbusser og en brintbus i Movias område. Det svarer til 25 pct. af Movias busser.
PROGRAM for fejring af Næstveds nye busser
Søndag 10. april 2022 på Banegårdspladsen i Næstved
Pressen er velkommen og alle borgere inviteres til gratis deltagelse.
Kl. 13.00:
- Velkomst ved Næstveds borgmester Carsten Rasmussen
- Næstved Kommune byder på gratis kaffe fra kaffevogn, juice og gule buskager
- Gadeteater med Dansk Rakkerpak og udstilling af to nye elbusser
- Muleposer og drikkedunke med Næssi (Næstveds grønne maskot) uddeles til de første 100 børn på Banegårdspladsen
Kl. 13.05:
- Tale ved borgmester Carsten Rasmussen
- Tale ved Movias adm. direktør Dorthe Nøhr Pedersen
Kl. 13.30:
- Snoreklip og de nye elbusser indvies officielt.
- Alle der har lyst kan få en gratis rundtur med en af de to elbusser fra Næstved Station og tilbage igen.
- Rundturene på dagen varer ca. 10-15 min og kører fra Næstved Station via Farimagsvej, Rådmandshaven, Havnegade, Indre Vordingborgvej, Farimagsvej og tilbage til Næstved Station. Rundturene er formelt set ekstrakørsel på en del af linje 640 i Næstved.
Kl. 15:00: Arrangementet slutter
FAKTA
De nye busser
Busmodellen er en Yutong E12 med plads til 29 siddende og 36 stående kunder. Bussen har et 422 kWh batteri, LFP (Litiumjernfosfat), vægt 2.600 kg, fordelt på 12 batteripakker - 7 på taget og 5 i bussens bagende. Bussens rækkevidde er 350-400 km (ved nyt batteri og normale udetemperaturer). Opladning foregår på garageanlægget med 180 kW-ladere, som kan oplade én bus med 160 kW to busser med 90 kW hver. Ladetid ved 160 kW (fra afladt batteri): ca. 2,5 time.
Miljøegenskaber ved elbusteknologi
- Elbusser er 3-4 gange mere energieffektive end almindelige busser: En ny dieselbus anvender 3-4 gange mere energi til fremdrift end en elbus.
- Elbusser støjer væsentligt mindre end dieselbusser - især når de sætter i gang.
- Elbusserne kører 100 pct. på elektricitet.
- Busserne er udstyret med et fyr til kabineopvarmning, som anvender et fossilfrit brændstof.
Busdriften i Næstved
Busserne som servicerer linje 601, 602, 603, 604, 605, 607 og 611 omstilles 10. april 2022 til elbusdrift.
Det er Movia, der som Danmarks største mobilitetsselskab udbyder busdriften for Næstved Kommune. Operatøren Tide Bus har opgaven med at køre elbusserne.
Omstillingen til el reducerer kommunens udledning af CO2 med ca. 860 tons om året (udledning af CO2 er opgjort efter "tank-til-hjul"-princippet).
Med de 17 elbusser bliver 90 pct af Næstved Kommunes busdrift emissionsfri (opgjort på baggrund af køreplanstimer).
Grøn transport i flere kommuner
Der er god fart i den grønne omstilling i Movias busdrift. Ved udgangen af 2022 kører der 337 elbusser og en brintbus i Movias område. Det svarer til 25 pct. af Movias busser.
Movias miljøregnskab for 2021 viser, at Movia kan fastholde den fortsatte nedbringelse af udledningen af CO2, som i 2021 er reduceret med 47,4 pct. pr. kilometer siden 2008. Udledningen af NOx er i samme periode reduceret med 85,2 pct. pr. kilometer, og har dermed udviklet sig mere positivt end forventet med en målsætning for 2021 på 78 pct. Samme gælder for partikeludledningen, som er reduceret med 88,5 pct. pr. kilometer fra 2008 til 2021 mod en målsætning på 81 pct.
Kontakter
Movia Presse & Kommunikation, tlf. 36 13 20 10 eller presse@moviatrafik.dk
Carsten Rasmussen, borgmester, Næstved Kommune, tlf. 25 45 09 43
Michael Stonor Nielsen, trafikbestiller i Team Trafik, Næstved Kommune, tlf. 23 30 79 62
Billeder

Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune runder 85.000 indbyggere3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over de seneste fem år er indbyggertallet steget med 2.000 borgere, så der nu bor 85.007 indbyggere i Næstved Kommune. Det er Lille Næstved (Næstved by), Næstved Nord (Næstved by) og Glumsø, der procentvis har haft den største stigning i antallet af beboere de seneste fem år.
Næstved i top 5 på liste med mest solgt erhvervsjord2.7.2025 13:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i top 5 på listen over kommuner i landet, hvor der er solgt flest kvadratmeter jord til erhverv i 2024. Blandt kommunerne øst for Storebælt placerer Næstved sig som nummer 2 med 115.013 solgte kvadratmeter. Det viser Estate Medias årlige undersøgelse af jordsalg i Danmarks kommuner.
Nyt børnebibliotek er på vej i Næstved1.7.2025 08:44:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. oktober slår Næstved Bibliotek dørene op til et helt nyt børnebibliotek, der skal vække læselyst gennem leg, sansning og fordybelse.
Intens indsats i Lokale Treparter: ”Det tegner godt”23.6.2025 12:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Gennem fem måneder har De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen arbejdet intenst på at identificere arealer, der kan omlægges til gavn for klima, miljø og natur. Samarbejdet skrider frem efter planen, og treparterne forventer at godkende et katalog med potentielle omlægningsprojekter efter sommerferien.
Næstved Kommune videreudvikler børnekulturen: Næssi og Ensemble Storstrøm i nyt samarbejde20.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnehavebørn i Næstved Kommune kan snart opleve Næssis sange i et helt nyt koncertformat sammen med Ensemble Storstrøm og Ulla Abdullas Cocobongoband. De nye toner skal sætte fokus på følelser og fordybelse hos de yngste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum