Næstved Børnekulturfestival skaber glæde og fællesskab
2.5.2023 16:52:08 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

I dagene 8. til 17. maj er der for 21. gang Børnekulturfestival i Næstved Kommune. 2200 børn fra kommunens dagtilbud og skoler deltager i den traditionsrige åbningsfest den 8. maj, hvor der i år kommer til at udspille sig noget af et drama. Der er nemlig en listig tyv på spil, som stjæler selveste borgmesterkæden fra borgmester Carsten Rasmussen. Heldigvis sørger De Skøre Strømere fra Dansk Rakkerpak for at fange tyven, så festlighederne kan fortsætte, og børn og voksne kan danse med til den afsluttende koncert med Næssi og Ulla Abdullas Cocobongband.
En vigtig fejring af børnekulturen i Næstved
- Børnekulturfestivalen er en årlig fejring af kunst og kultur i børnehøjde og en vigtig begivenhed i Næstved Kommune, fortæller Andreas Pourkamali, formand for Kultur- og Idrætsudvalget.
- Det er væsentligt for børns udvikling, trivsel og dannelse, at de stifter bekendtskab med kulturelle udtryksformer og forskellige kunstarter allerede fra de er helt små. Samtidig er børnekulturfestivalen med til at skabe en følelse af fællesskab på tværs af hele kommunen, fortsætter Andreas Pourkamali, som glæder sig over børnekulturfestivalens alsidige program.
Der er i alt udbudt 8.500 pladser til kulturelle aktiviteter og workshops om blandt andet arkitektur, musik, teater, dans, fortælling, film og billedkunst. Børnekulturfestivalens målgruppe er børn i alderen nul til 12 år i dagtilbud, skole og SFO. Det pædagogiske personale har stået for at tilmelde børnene til festivalen, som er arrangeret af Børnekulturhus Næstved.
750 børn er klar til at danse i SFO’en
Næstveds SFO’er har i år ønsket at deltage i højere grad end ved de forrige børnekulturfestivaller. Blandt andet får 750 børn besøg i egen SFO af en professionel danser, som sammen med børnene skal udvikle egen dans og koreografi.
- Det har været vigtigt for os at bakke yderligere op omkring Børnekulturfestivalen i år, fordi vi efter en lang periode med Corona har brug et ekstra boost af energi. Vi er taknemmelige for at få mulighed for at tilbyde vores børn et fællesskab med engagerede dansere, som forhåbentlig kan inspirere både børn og voksne til at bruge dans og musik i hverdagen på en ny og spændende måde, siger Peter Holm Christensen, SFO-leder på Lille Næstved Skole.
Børnekulturfestival både i by og på land
Cirka en tredjedel af børnekulturfestivalens arrangementer foregår som udkørende aktiviteter, hvor børn i dagtilbud, skole og SFO får besøg i deres egen institution af en kunstner eller underviser. De kulturelle tilbud foregår dermed ikke kun i Næstved Centrum men også ude i lokalområderne.
Blandt andet kan vuggestuebørn glæde sig til at male japanske fisk på legepladsen med billedkunstner Britta Johanson, mens elever på 4.-6. årgang kan se frem til at deltage i den interaktive danseforestilling ”Havets Skum” på egen skole.
De øvrige arrangementer foregår på lokale kulturinstitutioner og på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Gratis familielørdag
Lørdag den 13. maj er der desuden gratis familielørdag på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter i anledning af Børnekulturfestivalen. Dagen starter med optog med Næssi og Avantarden fra Axel Torv kl. 9.30. Fra kl. 10.00 til 13.00 er der kreative workshops på kulturcenteret. Familiedagen sluttes af med en festlig familiekoncert kl. 13.00 til 13.45.
Se hele Børnekulturfestivalens program på www.naessi.dk
Nøgleord
Kontakter
Katrine GjesingBørnekulturkonsulent
Tlf:20 21 15 66kgjes@naestved.dkBilleder




Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Elever dyster med robotter, biler og raketter i konkurrencen Super Power Challenge27.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 3., 4. og 5. marts udfordrer 631 elever fra 31 af kommunens 5. klasser hinanden i Super Power Challenge. Det er tiende gang, Næstved Kommune arrangerer konkurrencen, som skal styrke elevernes læring i faget natur/teknologi og deres innovationskompetencer.
Næstved og Vordingborg baner vejen for Sjællands nye store industrilokomotiv26.2.2026 10:45:58 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk styregruppe og millioninvesteringer sætter Næstved og Vordingborg kommuner turbo på udviklingen af Industrial Hub Zealand.
Nyt initiativ i Næstved skal gøre det nemmere at handle bæredygtigt5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et helt nyt initiativ kaldet NæverGreen skal gøre det synligt for kunderne, hvor man kan handle med omtanke for klima, miljø og mennesker.
Næstved står sammen og donerer millionbeløb til Danmarks Indsamling31.1.2026 23:38:09 CET | Pressemeddelelse
Børn, forældre og bedsteforældre, foreninger og virksomheder i Næstved Kommune har i fællesskab samlet 3.188.754 kroner ind til børn i glemte kriser. Næstved har vist sig som en eventby, der virkelig bakker op, siger borgmester Kenneth Sørensen.
Projektkoordinator sætter skub i projekter mellem danske og tyske borgere i Femern Bælt29.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerprojektfonden bidrager til at styrke relationer og samarbejde på tværs af det dansk-tyske grænseland - og med Næstved Kommunes og Region Sjællands nyeste initiativ bliver det i fremtiden nemmere at finde projektpartnerskaber og søge midler fra fondens tre puljer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
