Næstved Arrest har et belæg på 131 procent
25.10.2019 10:39:42 CEST | Fængselsforbundet | Pressemeddelelse

Næstved Arrest har plads til 16 arrestanter, men lige nu sidder der 21.
Det giver en belægning på 131 procent, hvilket må siges at være en hel del højere end målet om maksimalt at belaste arresthusene med 95 procent.
Fængselsforbundets områdetillidsrepræsentant Henning Mørck kalder situationen uholdbar: ”Det presser både de ansatte, selve driften og de indsatte. Situationen er fuldstændig uholdbar.”
For at få plads til så mange, bliver arresthuset nødt til sætte indsatte sammen to og to på små celler på 8 m2.
”Løsningen er at lade to arrestanter bo på enkeltmandsceller i køjesenge eller med en madras på gulvet. Det holder slet ikke i længden,” siger han.
Det er ikke nyt, at belægget i Næstved Arrest er højt, for det ligger tæt på både politistation og domhus. Men det har aldrig før været så højt som nu, og problemet er, at der er propper overalt i systemet:
”Det bekymrende er, at overbelægget spreder sig til alle Sjællands arresthuse, så der er ikke andre steder, vi kan kanalisere overbelægget hen. I Kalundborg Arrest er belægget for eksempel på 127 procent,” siger Henning Mørck.
Læs også
Kontakter
Bo Yde SørensenFormand
Tlf:72559998bys@faengselsforbundet.dkBilleder
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
René Larsen udpeget som fungerende formand for Fængselsforbundet17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets forretningsudvalg har i enighed udpeget forbundssekretær René Larsen som fungerende formand for Fængselsforbundet, efter Bo Yde Sørensen har forladt posten.
Bo Yde Sørensen stopper som formand for Fængselsforbundet16.9.2026 16:19:44 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen har valgt at give stafetten videre.
Danmarks ældste fængselsbetjent28.8.2026 13:17:51 CEST | Nyhed
Trods sine 70 år har fængselsbetjent Henning Schram ingen akutte planer om at stoppe. Han har snart 50-års jubilæum i tjenesten.
Arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel: "Arbejdsmiljøet er ikke-eksisterende"13.8.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Efter 10 år som arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel har Morten Ronny Pedersen valgt at råbe vagt i gevær.
Sårbare indsatte deler nu celler på Kragskovhede Fængsel11.8.2026 09:29:37 CEST | Nyhed
Også Kragskovhede Fængsel er blevet pålagt at oprette et markant dobbeltbelæg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

