Deloitte

Næsten hver tredje går uden om de autoriserede autoværksteder

Del

Loyaliteten svinder ind på eftermarkedet

Lars B. Nielsen
Lars B. Nielsen

København, 27. april 2016

De autoriserede værksteder er stadig den klare favorit, når danskerne skal vælge, hvor deres bil skal serviceres. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Her siger 55 pct., at de altid vælger de autoriserede værksteder, mens 16 pct. vælger dem nogle gange. Dog vælger 28 pct. helt at gå udenom. Et tydeligt tegn på, at loyaliteten på eftermarkedet svinder, advarer ekspert.

- I disse år ser vi, at bilejerne bliver mindre og mindre loyale, når det gælder markedet for service og reparationer. Det kan godt være, at mange køber deres bil hos en autoriseret forhandler, men det betyder ikke længere, at man automatisk bliver hængende som kunde, siger partner i Deloitte Lars. B Nielsen, der følger bilbranchen tæt.

Lars B. Nielsen mener, at det store salg af minibiler har været med til at reducere loyaliteten:

- Det er klart, at de billige minibiler har åbnet døren for en ny type bilejere, der ikke nødvendigvis føler loyalitet over for et bestemt mærke eller et bestemt værksted. For dem er det vigtigste, at servicen udføres hurtigt og billigt, og så kan man lige så godt gå ned på hjørnet til et af de frie værksteder.

Tallene dækker dog over store regionale forskelle. Københavnske bilejere er mest loyale over for de autoriserede værksteder, mens syddanskerne i langt højere grad vælger dem fra.

- I København siger hele 65 pct. af bilejerne, at de altid vælger et autoriseret værksted. Det tal falder til 60 pct. i Nordjylland, 58 pct. på Sjælland, 54 pct. i Midtjylland og kun 45 pct. i Region Syddanmark. Det betyder, at de syddanske forhandlere skal kæmpe ekstra hårdt om eftermarkedet. Det er helt klart en tendens, vi ser.

Samtidig har de frie værksteder gjort meget for at markedsføre sig over for bilejerne.

- Mange af de store værksteder reklamerer direkte over for forbrugerne med lave priser og hurtig service. Ofte er det også muligt at få de rigtige stempler i servicebogen, såfremt servicen udføres efter producentens forskrifter. For mange bilejere er det endnu et argument for at vælge de autoriserede værksteder fra.

Ifølge undersøgelsen er de 40- til 49-årige bilejere de mindst loyale. Her er det mindre end halvdelen, der konsekvent vælger et autoriseret værksted.

Fakta:

Hvor får du din bil serviceret?

Den bliver altid serviceret på et autoriseret værksted: 55 pct.

Den bliver altid serviceret på et uafhængigt værksted: 28 pct.

Den bliver nogle gange serviceret på et autoriseret værksted, nogle gange på et uafhængigt værksted: 16 pct.

Ved ikke: 1 pct.

Tallene er baseret på i alt 1004 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Nøgleord

Kontakter

Lars B. Nielsen
Tlf. +45 30 70 37 28
larnielsen@deloitte.dk

Lars B. Nielsen er partner i Deloitte og ekspert i autobranchen.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Billeder

Lars B. Nielsen
Lars B. Nielsen
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum