Næsten en tredobling i navne til nyfødte
I 1985 var der 2.790 navne i spil, når forældre valgte navne til deres nyfødte. I 2017 var det tal steget til 7.075. Det viser en ny gennemgang af navnestatistikken, der desuden afslører, at populære navne ofte med tiden erstattes af tidligere mindre populære navne.
Over de seneste cirka 30 år har forældre fået næsten tre gange så mange navne at vælge imellem, når de skal vælge, hvad deres nyfødte barn skal hedde. Da navnestatikken blev oprettet i 1985, blev der registreret i alt forskellige 2.790 navne, der var unikke i enten helhed, sammensætning eller stavemåde. I 2017 var det tal næsten tredoblet og lå på 7.075 navne. I både 1985 og 2017 gælder det, at forældre oftere brugte unikke navne eller unikke stavemåder til de nyfødte piger end til drengene. Dog er denne forskel blevet mindre. I 1985 var der således cirka 39 procent flere pigenavne i brug end drengenavne. I 2017 var det samme tal cirka 18 procent. Betragter man antallet af anvendte navne i forhold til antallet af nyfødte i de to undersøgte år, var der i gennemsnit 19 nyfødte per navn i 1985, mens der var ni nyfødte per navn i 2017.
Populære navne taber ofte pusten
I 1985 fik 932 nyfødte piger navnet Louise, mens det kun var tilfældet for 16 nyfødte piger i 2017. Blandt de nyfødte drenge i 2017 fik 565 navnet William, men det kun var tilfældet ti gange i 1985. Ser man på udviklingen i populære navne, er der altså en tendens til, at de tabe deres popularitet, som tiden går. Dette er tilfældet for navne til begge køn. De tre mest populære navne til nyfødte piger i 1985 (Louise, Mette og Maria) bliver alle brugt markant mindre i 2017. For drengene ses en lignende udvikling, hvor de tre mest populære navne til nyfødte drenge i 1985 (Martin, Christian og Kasper) og er gået klart tilbage frem til 2017.
Modsat kan navne, der stort set ikke har været i brug i en årrække, gå hen og blive meget populære. I 1985 var der syv nyfødte piger, der fik navnet Emma, mens der var 18, som fik navnet Sofia. I 2017 var Emma det andet mest populære navn til en nyfødt pige, og Sofia var det tredjemest populære navn i kategorien. 471 nyfødte piger fik navnet Emma i 2017 og 464 fik navnet Sofia. Samme tendens kan ses blandt drengenavnene. De tre mest populære drengenavne i 2017 - William (565), Noah (495) og Oscar(486) var stort set ikke i brug til nyfødte i 1985. Dengang fik ti navnet William, én fik navnet Noah og otte blev kaldt Oscar.
Nogle navne er altid i brug
Selvom mange navne svinger betydeligt i popularitet, som tiden går, er interessen for nogle navne mere stabil, end det er tilfælde for andre. Blandt de mest populære pige- og drenge navne fra 1985 til 2017 er der især to eksempler på dette. Blandt pigerne har der igennem perioden hele tiden været en interesse for at kalde nyfødte Ida. I 1985 fik 183 nyfødte piger navnet Ida, mens det var tilfældet for 486 i 2017. Blandt drengene har navnet Christian løbende været i brug. Således fik 735 nyfødte drenge navnet i 1985, mens det var tilfældet for 192 i 2017. For både navnet Ida og Christian er der altså betydelig forskel fra 1985 til 2017, men begge navne er relativt populære hele perioden igennem.
Er du interesseret i at finde flere informationer om navne i Danmark, kan du for eksempel finde dem her:
www.dst.dk/navne
www.dst.dk/navnebarometer
Den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om navne finder du her:
www.dst.dk/nyt/26288
Data til denne artikel er leveret af Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på dla@dst.dk eller 3917 3307.
Nøgleord
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Fakta om udledning af drivhusgasser og energiforbrug i Danmark6.12.2018 12:48 | Pressemeddelelse
Historisk højt niveau af CO2-udslip i fokus i #dkmedier. Nyt faktaark fra DST indeholder de nyeste tal om klima og energi i DK. Læs bl.a. om udslip af drivhusgasser ift. #dkøko vækst. https://t.co/ByMeTyCynz #cop24 #dkgreen pic.twitter.com/CS3s0iTajq — Danmarks Statistik (@DSTdk) 6. december 2018
Syv ud af ti topskattebetalere er mænd6.12.2018 11:22 | Pressemeddelelse
Omkring 500.000 personer betalte topskat i 2017. Størstedelen af dem var mænd. Mænd er også overrepræsenteret blandt lønmodtagere med ledelsesarbejde samt blandt personer, som arbejder mere end 37 timer om ugen.
11 pct. mener ikke deres it-kompetencer slår til på jobbet30.11.2018 08:00 | Pressemeddelelse
Et stadig mere digitaliseret arbejdsliv stiller krav til vores it-kompetencer. Det mener 11. pct. af danskerne i beskæftigelse ikke de er klædt på til. Omvendt er der et uudnyttet potentiale blandt 23 pct., som mener, at de ville kunne klare mere krævende it-baserede opgaver på jobbet end dem, de løser i dag. Det viser It-anvendelse i befolkningen 2018, som udkommer i dag.
BNP revisioner - hvad kan der gøres?28.11.2018 10:30 | Pressemeddelelse
Ingen, der er interesseret i dansk økonomi, kan have overset, at Danmarks Statistik for et par uger siden udsendte reviderede nationalregnskabstal for 2015, 2016 og 2017. Den efterfølgende diskussion har i høj grad gået på, om de foreløbige tal egentlig kan bruges til noget givet tendensen til efterfølgende revisioner. Det er derfor nok værd at give lidt perspektiv på diskussionen.
Indvandrere, der er i Danmark for at arbejde, har ofte en lang videregående uddannelse27.11.2018 08:00 | Pressemeddelelse
12 pct. af 25-64-årige personer med danske oprindelse har en lang videregående uddannelse. For EU/EØS-indvandrere samt indvandrere, der er i Danmark for at arbejde, er andelen større.
Tal om udenlandske dimittender16.11.2018 12:22 | Pressemeddelelse
3.900 ud af de 62.200 personer, der fuldførte en videregående uddannelse i 2014, var udenlandske studerende. Udenlandske studerende er personer, der har haft studie som opholdsgrundlag i Danmark. Hver femte (20 %) af de udenlandske dimittender i 2014 var ikke i befolkningen tre måneder de fuldførte deres uddannelse. Efter 21 måneder var tallet 31 pct. Blandt statsborgere fra vestlige lande var 33 pct. ikke længere i befolkningen 21 måneder efter fuldført uddannelse i 2014. For statsborgere fra ikke-vestlige lande var det 23 pct., som ikke længere var i befolkningen. 38 pct. af de udenlandske studerende med statsborgskab fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse 21 måneder efter fuldført uddannelse. For statsborgere fra vestlige lande var 22 pct. i beskæftigelse. Tallene omfatter også de studerende, som ikke længere er i befolkningen. Fordelt på uddannelser er der forskel på, hvor stor en andel af dimittenderne, der får job i Danmark. Blandt de udenlandske dimittender fra lange videre
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum