Næsten en million passagerer sejlede gratis i sommer
24.10.2021 07:09:47 CEST | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Mange valgte igen i år at besøge en af Danmarks mange øer i sommerferien eller begyndelsen af sensommeren.
I alt sejlede 953.866 passagerer gratis til de danske øer i løbet af juli, august og september. Det er lidt færre end sidste år, hvor det samlede passagertal rundede en million.
- Det er virkelig positivt, at vi for andet år i træk kan skabe så attraktive muligheder for vores færgetrafik, at tusindvis af passagerer vælger at bruge deres fridage, weekender og ferier på at gå ombord på en af vores mange færger og udforske vores øer. Det giver rige oplevelser for den enkelte, det giver et boost til vores kollektive trafik, og det skaber forhåbentlig også incitament til at sejle med færgerne uden for sommersæsonen, siger transportminister Benny Engelbrecht.
53 indenrigsfærger og overfarten Rønne-Ystad var i år tilmeldt ordningen om gratis færgerejser for gående, cykler og som noget nyt også biler med handikapparkeringskort. Ud over de 953.866 passagerer er der registreret 129.370 cykler, som er kommet gratis med ombord, og 25.292 biler med handikapparkeringskort er ligeledes kommet gratis med.
Det har været op til den enkelte færgeoperatør at beslutte, hvornår i perioden de gratis færgerejser skulle udbydes. Kravet var dog, at tilbuddet som minimum skulle gælde i 30 hele dage.
- For andet år i træk har de gratis færger fået danskerne ud i alle egne af vores skønne land. Tusindvis har på den måde oplevet og udforsket de danske øer, mens der har været gang i kasseapparatet hos den lokale cafe, butik og hotel. Med vores sommer- og erhvervspakke har vi kort sagt givet danskerne nogle dejlige ferieminder og samtidig understøttet erhvervslivet ude på øerne, siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Nøgleord
Vedhæftede filer
Information om By-, Land- og Transportministeriet
By-, Land- og TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
41 71 27 00http://www.trm.dk
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
4,8 millioner kroner styrker udviklingen i Region Syddanmark og de omkringliggende øer21.8.2026 07:10:20 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i blandt andet Esbjerg og Assens Kommune samt på Avernakø, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
Lokale udviklingsprojekter i Region Nordjylland får 2,7 millioner kroner21.8.2026 07:08:25 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 6 projekter i blandt andet Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring Kommune, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum