Dansk Byggeri

Næsten 800 flere lærepladser i byggeriet i region Hovedstaden i forhold til for fem år siden

Del

Antallet af lærepladser i byggeriet er steget markant de seneste fem år. Drømmen om at gå håndværkervejen i region Hovedstaden bliver dermed opfyldt for mange flere. Det viser en opgørelse over de seneste fem år fra Dansk Byggeri.

Håndværksvirksomhederne i region Hovedstaden har fået travlt, og flere får lyst til at blive håndværker stiger. Antallet af aftaler om lærepladser i bygge- og anlægsbranchen i Hovedstaden forventes i 2018 at stige godt 19 procent i forhold til året før.

Udviklingen fra 2014 viser en klar fremgang. I 2014 var der godt 1.570 aftaler om lærepladser i byggeriet i Hovedstaden. Med udgangen af 2018 forventer Dansk Byggeri, at der er aftalt knap 2.630 lærepladser. Dermed bliver der skabt næsten 800 flere lærepladser i år i forhold til for fem år siden i region Hovedstaden. Det er en stigning på knap 41 procent. 

Den skønnede udvikling i 2018 for Hovedstaden er baseret på tendenserne fra de første fire måneder i år.

2018 er startet godt
Seneste opgørelse fra april 2018 viser en stigning på godt 19 procent i forhold til samme måned året før i Hovedstaden. Der blev lavet godt 760 uddannelsesaftaler i april 2018 mod knap 640 i april 2017.

- Det er rigtig dejligt, at virksomhederne tager ansvar. Vi har behov for kvalificeret arbejdskraft, og det kan vi kun få, hvis virksomhederne opretter lærepladser, siger formand for Dansk Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou.

- Jeg har selv 14 lærlinge i min virksomhed, og vi har heldigvis mange ansøgere, når vi skal have nye lærlinge. Tallene viser, at flere har lyst at blive håndværkere. Det er super, hvis det er blevet acceptabelt at tage en håndsværkmæssig uddannelse. Vi skal væk fra, at man næsten automatisk skal i gymnasiet. For en del unge er det et meget bedre valg at gå håndværkervejen.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou, telefon 28 44 00 88, mads@raaschou.as
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Hovedstaden Niels Tolstrup, telefon 20 65 98 40, nth@danskbyggeri.dk
Kommunikationskonsulent i Dansk Byggeri Karin Skolnik, telefon 23 25 84 69, kas@danskbyggeri.dk

Vedhæftede filer

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum